Kapitalisme

Kapitalisme er navnet på et økonomisk system i samfundet, der går ind for privat ejendomsret og markedsøkonomi.

Hvad er kapitalisme?

Ordet ’kapitalisme’ kommer af det latinske caput, som betyder 'hoved'. Betydningen refererer i den forstand til det økonomiske begreb 'hovedsum’, som er en samlet sum penge. Ordet ’kapital’ kommer heraf og har en central betydning i forståelsen af kapitalismen, da kapitalen normalt er de ressourcer, som en person eller en virksomhed ejer – det kan eksempelvis være bygninger, maskiner, redskaber og andre produktionsmidler.

Begrebet ’kapitalisme’ opstod i midten af 1800-tallet, hvor det primært blev brugt af den voksende arbejderklasse i Europa, som kritiserede det eksisterende samfunds udvikling i retning af et forbrugsbaseret produktionssamfund. Industrialiseringen (link), som tog fart i slutningen af 1700-tallet, havde i høj grad ændret samfundsstrukturerne, og drevet folk fra landet ind til byerne, hvor der var arbejde at få. Den opblomstrende arbejderklasse sørgede for produktionen af varer (f.eks. tekstiler, maskiner, råvarer og fødevarer), som på grund af industrialiseringens effektiviseringer nu kunne produceres langt hurtigere end tidligere. Arbejderne, som betjente produktionsmidlerne, var ansat og ledet af fabriksejerne, som ejede produktionsmidlerne. Fabriksejerne blev af den grund kaldt kapitalister.

Kapitalisme i dag

Den oprindelige definition af kapitalisme kan også forstås i mere moderne sammenhænge. I dag er produktion af varer karakteriseret ved, at produktionsmidlerne, altså kapitalen, ejes af fabrikanten, kapitalisten, som producerer sine varer for et marked i et kapitalistisk samfund, hvor han/hun er i konkurrence med andre kapitalister.

Fabrikanten har brug for arbejdskraft, så han kan producere sine varer, og han kan frit hyre lønnede arbejdere. For at sikre at der er råd til at holde fabrikken kørende, må fabrikanten holde regnskab med sine udgifter (bl.a. råvarer, maskiner, løn til ansatte) og indtægter (bl.a. salget af produkter).

Når forskellen mellem indtægter og udgifter er gjort op, har fabrikanten udregnet sin fortjeneste – profitten. For at øge profitten må produktionen konstant udvikles og nytænkes, så den kan leve op til markedets efterspørgsel og til konkurrencen fra andre producenter.

Blandingsøkonomi

Kapitalismen går ind for et samfund, hvor alle har ret til privat ejendom (f.eks. som ejer af en fabrik), og hvor der er fri konkurrence mellem alle producenter af varer og ydelser i samfundet. Der findes dog ikke rendyrkede kapitalistiske samfund, hvor samtlige produktionsmidler er privatejede. Derimod reguleres de fleste moderne samfund af blandingsøkonomiske principper, hvor dele af økonomien er under statslig kontrol, og andre sektorer er overladt til privat drift.

Blandingsøkonomien bygger derfor på elementer fra planøkonomi og markedsøkonomi. I et blandingsøkonomisk samfund bestemmer markedsøkonomiske faktorer som udbud og efterspørgsel på varer, hvor stor produktionen skal være, og hvor høje priserne skal være. Dertil kommer, at staten somme tider beslutter sig for at regulere økonomien på baggrund af politiske målsætninger, som det ses i planøkonomiske samfund.