Hvad er et stændersamfund

Rigets stænder diskuterede og i visse tilfælde traf beslutninger om rigets sager på Stændermøder eller -forsamlinger. De fire stænder var gejstlighed, adel, borgere og bønder.

Oprindeligt skelnedes mellem to stænder: "frie mænd" og "ufri" (trælle), senere også med "frigivne (trælle)". De 4 stænder, som prægede samfundet i middelalderen; adel, gejstlige, borgere og bønder, er resultat af en gradvis opdeling af befolkningen i mere eller mindre skarpt adskilte klasser med konsekvenser for den enkeltes retsstilling. Håndfæstningerne af 1320 og 1326 fastlægger de 4 stænders rettigheder. Dermed blev de faktisk konstitueret i lovgivningen.

I mange lande organiseredes stænderne allerede i 12 -1300-tallet, men i Danmark forekom det første gang i 1468, men fik først under Christian 4. og Frederik 3. større betydning. Efter år 1600 var der ikke længere bønder med til møderne.

Det var en stænderforsamling i 1789 der blev indledningen til Den Franske Revolution.

I 1831 indførtes de Rådgivende provinsialstænderforsamlinger som en forløber for indførelsen af demokrati