International økonomi

demand curve

10. oktober 2011 af sashii

Hej,

sådan som jeg har forstået det så skifter efterspørgsel-kurven til højere hvis varen er "substitue" og til venstre hvis det er consumption. Meeen hvis man har varene margarine og smør, og der sker en stigning i prisen af margarine. Så stiger efterspørgslen af smør jo bare, idet de "substiere" hinanden.. dvs. at efterspørgsel kurven skifter MOD HØJRE. Men min tvivl ligger i at efterspørgslen for smør jo vil FALDE- vil kurven så ikke "shift to the left?" (altså for SMØR og ikke margarine)


Brugbart svar (1)

Svar #1
10. oktober 2011 af jordbærtærten (Slettet)

Det forstår jeg ikke..

Smør er substituerende produkt til margarine

Pisen på margarine stiger, og det vil så gøre, at efterspørgslen på margarine falder

Da smør er substituerende vil efterspørgslen på smør stige, og dermed vil prisen på smør falde

 

-Hvordan konkluderer du, at efterspørgslen på smør vil falde?


Brugbart svar (1)

Svar #2
10. oktober 2011 af Walras

Dit indlæg har ingen mening.

Hvis en vare, x1, har en substitut, x2, da vil efterspørgslen efter x1 stige (efterspørgselskurven vil rykke til højre), hvis prisen på prisen p2 på vare x2 stiger. 

Da smør og margarine kan anses for at være substitutter, vil en prisstigning på margarine, resultere i, at efterspørgslen efter smør øges, da nogle af de, der før købte margarine, vil substituere over at købe smør i stedet.

Hvis de to varer, x1 og x2, i stedet var komplimenter, da ville efterspørgslen efter x1 falde (efterspørgselskurven rykker til venstre), såfremt prisen p2 på vare x2 stiger.

Du skal vænne dig til at udtrykke teorien på dansk, så det bliver forståeligt, hvad du mener. Desuden skal du lige sikre dig, at du benytter de rette begreber.


Svar #3
11. oktober 2011 af sashii

Hej i to, 

Ja, jeg kan godt se at det faktisk er meget forvirrende. Jeg prøver lige igen:

Da prisen på fx. margarine stiger, vil efterspørgslen (antager vi) stige for smør istedet.

Hvis man ser på kurvene så vil det altså sige, at:

Efterspørgselskurven for SMØR rykker til højre. MEN det jeg så er i tvivl om er om efterspøgselskurven for MARGINE så ikke vil skifte til venstre? (hvis man skulle kigge sån på det)


Brugbart svar (1)

Svar #4
11. oktober 2011 af Walras

Nej, det kan du ikke nødvendigvis sige. Hvis efterspørgselskurven skal rykke sig, er det, fordi forbrugerne til en given pris ændrer på deres efterspørgsel.

Det er det, der sker med efterspørgslen efter smør. Selv om prisen på smør er konstant, ændrer efterspørgslen sig (qua stigningen i prisen på margarine), hvorfor efterspørgselskurven rykker sig. 

I diagrammet over margarine har du ikke, at efterspørgslen ændrer sig til en given pris. Den efterspurgte mængde ændrer sig netop, fordi prisen gør. Det er ganske enkelt et spørgsmål om, at når prisen stiger, vil den efterspurgte mængde være lavere (da efterspørgselskurven er har en nedadgående hældning).

Der vil formodentlig være tale om, at udbudskurven rykker sig opad i diagrammet (over margarine) som følge af et eksogent, negativt udbudschok, som gør, at virksomhederne har større marginalomkostninger ved at producere og således sætter højere priser. I princippet kunne der godt væretale om et (positivt) efterspørgselschok (og så ville efterspørgselskurven rykke sig), men det ville formodentlig også ramme markedet for smør så, hvorfor et udbudschok virker mere plausibelt. 

I øvrigt må du godt benytte "brugbart svar"-knappen, så det er muligt at se, hvorvidt ens indlæg har været en hjælp eller ej. Det er derfor, den er der.


Brugbart svar (1)

Svar #5
12. oktober 2011 af jordbærtærten (Slettet)

Hej,

Jeg synes det lyder meget rigtigt, at man som sådan kan sige, at kurven for margarine vil flytte sig til venstre. Som overordnet forståelse, synes jeg det lyder megt fint.

Prisen har ændret sig til at være højere, og derfor er udbudet forskudt til venstre (dvs. det er lavere) i forhold til før.

 

 


Brugbart svar (1)

Svar #6
12. oktober 2011 af Walras

#5 Det er nu stadig ikke korrekt. Efterspørgselskurven er netop en sammenhæng imellem pris og efterspurgte mængde. Da kurven har en negativ hældning, følger det, at hvis prisen stiger, da vil forbrugerne efterspørge en lavere mængde. Simpelt nok.

Men det ændrer ikke på, at efterspørgselskurven ikke per se er den kurve, der rykker sig. Som allerede skrevet i #4, er det formodentlig udbudskurven, der rykker sig, hvorfor efterspørgselskurven er uændret, om end ligevægtsprisen øges og ligevægtsmængden falder.

Det er en relativ væsentlig indsigt at vide, hvornår kurverne rykker sig, og hvornår ligevægtene rykker sig. Som overordnet forståelse er det derfor ikke ret imponerende at påstå, at efterspørgselskurven for margarine rykke sig. Der kan være tale om, at den rykker sig, men det er ikke sikkert (nok endda meget usikkert, alt andet lige).


Skriv et svar til: demand curve

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.