Aeneiden

Vergils Aeneide er et bestillingsværk, som kejser Augustus lod lave af den anerkendte digter, Publicus Vergilius Maro, Virgil. Det var Augustus' idé, at det episke værk - i lighed med den episke cyklus - skulle medvirke til at skabe en fornyet selvforståelse og sammenhængskraft i det store og magtfulde Rom, der efter et par længerevarende borgerkrige fra 49 f.v.t. - 30 f.v.t. havde lidt sit tab. Samtidig skulle det episke værk være med til at indprinte Augustus validitet som primus inter pares, første blandt lige mænd, så det kunne sikres, at hans autoritet blev adlydt. 

Denne idé kommer tydeligt til udtryk i værket, hvis handling har den troiske fyrste Aeneas som ledefigur. Han er kendt fra Illiaden, hvor han under sit græske navn Aineas har den næstøverste kommando over den troiske hær og kun skal svare til helten Hector. Da krigen i Troja var tabt, flygter Aeneas med sit følge. Han er skæbnebestemt af Jupiter (Zeus) til at skabe et nyt folk, der skal herske og vokse sig stort. Igennem Aneiden udsættes Aeneas dog for hårde prøvelser der minder om dem, som de græske helte oplevede i deres episke værker herunder rejsen (som Odysseen er et eksempel på) fra Troja til Latiums land og krigen (som Illiaden er et eksempel på) imod rutulierne. 

Aneas ender med at grundlægge Lavinium og for at tækkes det latinske folk, slår han folkene sammen under det latinske sprog. 

Den videre legende som ikke er med i Aneiden foregår sådan, at Aneas' søn Ascanius (kaldet Iulius) senere grundlægger Alba Longa. Fra denne bys kongeslægt stammer de kendte tvillinger Romulus og Remus, som du nok kender historien om.

Romulus grundlægger Rom i 753 f.v.t. Da Rom vinder en krig imod Alba Longa, assimileres stammerne fra den gamle by i Rom. På den måde kommer Julii-stammen, som er den Caius Julius Caesar og dermed Augustus, stammer fra til Rom. Da Julii-slægten menes at nedstamme direkte fra Iulius (I og J er samme bogstav) - Aneas' søn - mener både Caius Julius Caesar og Augustus sig altså berettigede til at anse dem selv for værende de retmæssige ledere af Rom. Faktisk går de endda så vidt at betragte sig selv som guder, idet deres forfader, Aeneas, var halvgud i egenskaben af at være søn af kærlighedsgudinden Venus, Afrodite. Desuden er Romulus, som de også må være i familie med, ophøjet som guden Janus Quirinus.

Denne legende er ikke med i Aeneiden, men du kan læse den i Titus Livius' Ab Urbe Condita Libri, libro I, der i øvrigt er skrevet nogenlunde samtidig med Vergils Aneide.