Oldtidskundskab
Pyramus og Thisbe
Hej med jer.
vil høre om nogen af jer, der har læst pyramus og thisbe, ved hvad henholdsvis byen, landet, løven og muren er et symbol på, samt hvad der menes med "symbol på" i oldtidskundskab
Svar #1
10. august 2021 af Krollo (Slettet)
Jeg læste den i 1.g og har glemt en stor del af handlingen. Det her er måske et amatørbud, men løven kunne symbolisere slægtens strid med deres kærlighed, og hvordan samfundet og verden står i vejen for deres parforhold?
Svar #3
10. august 2021 af StoreNord
Mon spørgeren har læst Pyramus og Thisbe?
Skolen er jo lige begyndt.
Svar #4
10. august 2021 af dennis13434
Har jeg trods alt - alt andet vil være usmart. Er dog ny til oldtidskundskab og vil derfor høre hvordan man griber sådanne historier an i faget, da der jo er forskellige metoder til hver fag.
Svar #5
10. august 2021 af Krollo (Slettet)
#4
Teksterne, der bruges i oldtidskundskab, er som regel rimelig kendte, så det hjælper at søge på engelsk.
Murens betydning (fra Google):
Though the families hate each other, there's not much they can do about the fact that their houses share a wall and that their children share an immense affection for each other. That means that the wall can be seen as a symbol of the hatred that divides Pyramus and Thisbe as well as the love that brings them together.
Løvindens betydning (fra Google):
The lioness who destroys Thisbe's cloak represents another obstacle that keeps them apart when Pyramus takes his own life thinking the oxen blood on the cloak was Thisbe's. When Thisbe returns and discovers Pyramus, she does the same. The sword each uses symbolizes their power to control their own fates.
Svar #6
12. august 2021 af HelleLarsens123
Hejsa,
I tilfælde af, at du kunne ønske nogle oldnoter:
Epos
Folkeeventyr og epos minder meget om hinanden, der er mange tegn der går igennem.
Fagbegreber
Guder og heroer: Heroerne er en helt nede på jorden, altså en halvgud
Parallelunivers: guders og menneskers verden
Antropomorfe guder: Guder med menneskelignende træk
Teofani: guderne viser sig blandt mennesker
Do ut des: ”noget for noget” “jeg giver, for at du skal give”
Nostos: hjemrejse
Hybris: (overmodig, man fornermer guderne, man kender ikke sin plads)
Nemesis:(straf)
Gæstevenskab: Hvis der kommer en fremmed til ens dør i grækenland, skal man behandle dem godt i tilfælde af at det var en gud der var nede og mingle på jorden
Drama
Fagbegreber
Mimesis: Det er et fluffy begreb, han mener at tragedien og komedien har denne egenskab at den mimer virkeligheden ved at tage nogle virkelige situationer og bearbejde det så det passer til alle fordi vi kan genkende hverdagen i den.
Katharsis: Få sine følelser ud, så man får ro indeni. De fungere som en renselse af følelserne. Hvis en tragedie skal være god, skal man have været på en følelsesmæssig rejse.
Genkendelse: Indsigt, en mekanisme som karaktererne i skuespillet oplever undervejs i stykket. Det er når en skuespiller lige pludselig indser hvordan alt i virkeligheden hænger sammen. Man får en pludselig indsigt.
Peripeti: Et omslag der ofte hænger sammen med genkendelse. Det er et omslag hvor handlingen pludselig skrifter bræt. Det er et kulminationspunkt. “point of no return”
Deus ex machina: Guden fra maskinen, guden bliver hejst ned og løser et problem.
Sofisme: En type filosoffer/erhvervsfolk der rejser rundt i verden og tager betaling for at undervise argumentation og retorik. Sofisterne står for at der ikke er en endegyldig sandhed, men at man selv kan definere sandheden. Modsat platon der mente at der kun var EN endegyldig sandhed.
Pligtetik: Mennesket er et mål i sig selv, her kigger man udelukkende på handlinger, vi tager ikke et menneskeliv, man må ikke dræbe nogen selvom det kan redde mange, man må ikke bruge mennesket som et middel.
Nytteetik: Her må man gerne bruge et menneske som et middel til at opnå noget godt. Den gode handling er den der skaber mest mulig lykke for flest mennesker.
Satyr: Opfattes som en mellemting mellem guder, mennesker og dyr
Liturgi: Offentlig arbejde.
Filologer: Man elsker logos (eller ord) antikke tekster.
Lignelse: Sammenligning (bidrager til mere levende sprog)
Kunst
Minoisk:
Naturalistisk: En helhed
Stiliseret: Lavet med hensigten om at skulle udsmykke
Klassisk tid:
479-323 f. Kr. perserne bliver trækker ind i Athen
323: Stor hærleder dør, Alexander den store herskede over det græske område, næsten indien,
Kavelatider: Søjler der er udsmykket, og bærer noget
Kontrapost, prøver at arbejde mod noget dynamisk
Der gås fra det stiliseret mod det naturalistisk.
Den strenge stil: skulpturerne ser strenge ud
Detaljegraden går op
Individualiseret: Ligner en bestemt person
Idealiseret: Den ideelle krop.
Kanon: Noget man skal opleve for at blive et dannet menneske. Meget vigtige fokuspunkter der er afgørende for naturen. Dette er “sådan er der”. Genetablering, ting er udsprunget fra dette.
Apoteose: Gudommeligørelse
Filosofi
Sokrates: “Jeg ved én ting: at jeg intet ved”
Skrev ikke noget ned. Han er basically en tanke jordemoder
Platon: Elev af sokrates
Fagbegreber
Teknokrati: Et styreform (ekspertstyre)- samfundet er en krop og filosofferne er i hovedet
Episteme <-> doxa: viden <-> overbevisning
Syllogisme: Argumentationsmetode (erasmus montanus) logisk slutning. Man sætter to præmisser op, og så kan man udlede en konklusion.
Ontologi: Siger noget om hvordan verden er indrettet (virkeligehdsbeskriveske)
Epistemologi: Hvordan man erkender (verden), opnår viden.
Sofister: Episteme
Sokrates og platon: doxa
Sansning er subjektiv og accepterer man at sansning er viden acceptere, man også at alt er i forandring og at intet eksistere i sig selv.
Svar #7
28. december 2021 af Stygotius (Slettet)
ad #0
Et symbol (i både oldtidskundskab og andre steder) er en ting som både er en konkret genstand og samtidig en illustration af noget andet (noget uhåndgribeligt).
Skriv et svar til: Pyramus og Thisbe
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.