BNP vækstrate spørgsmål

Ja, det kan du godt, men du skal nok finde vækstraterne fra de lande, der har overhalet os og så sammenligne de danske tal med dem. Det er jo ikke så relevant blot at se Kina have høj vækst, når de i forvejen er langt bag ud og derfor har ret gode forudsætninger for at have vækst. 

Men det er et velkendt faktum, at der ikke er og ikke har været så høj vækst i Danmark, som man kunne have ønsket sig relativt til mange andre lande. Det interessante er da at teoretisere omkring, hvorfor vi ikke har haft så høj vækst, og om vi eventuelt kan gøre noget for at øge væksten.

tak for svaret!

udover problemstillingen havde jeg tænkt mig at komme frem til måder man kunne komme op på listen igen, til det tænkte jeg om man kunne benytte

lempelig finans politik

lempelig pengepolitik

eller en ændring i indkomst politk, 

faktisk hælder jeg lidt til ændring i indkomst politik for at øge konkurrenceevnen og bnp.

Jeg ville gerne høre hvad du syntes til den ide :P

På forhånd tak! :D

Du kan ikke bare sådan bruge BNP`s vækstrate til denne problemstillingen, uden du forholder dig relativt.

Det er jo klart, at Danmark ikke kan have en så høj BNP vækstrate, i forhold til de østeuropæiske lande, da vi allerede har et meget højere velstandsniveau. Vi vil derfor ikke have de sammen vækstforudsætninger. Du er derfor nød til at sammenligne det med et andet mål.

Hvis jeg var dig, ville jeg kigge på konkurrenceevne, eksporttal men også udviklingen i BNP.

Men husk, du kan ikke bruge dette som et endeligt mål.

#3 Det nytter da ikke noget, hvis det er BNP-niveauet, som han vil undersøge. Da kan han da bare se på, hvordan landene, der har en position omkring DK i statistikkerne, har udviklet, hvad angår BNP-vækst. At det så også er interessant, hvorfor væksten har været højere andre steder, er vi enige om.

#2 I vækstperspektiv skal du passe på med at bruge stabiliseringspolitik (lempelig/stram finans- og pengepolitik) for den har ikke den store indvirkning (for ikke at sige: slet ingen indvirkning) på lang sigt. I stedet skal du se på strukturpolitiske ændringer og mere langsigtede parametre, dvs aldersfordeling, den strukturelle opsparingsrate, uddannelsesniveau et cetera.