penge - og finanspolitik

Der er da meget samspil. Ét er, at centralbanken og regeringen ofte vil undlade at modvirke hinanden, men deres objektiver kan tænkes i situationer at afvige fra hinandens. Andet er, at finanspolitikken påvirker opsparingen i samfundet og har derved direkte betydning for renten. Vi har desuden lige set, hvordan regeringen kan blande sig i bankernes affære for at sikre en stabil kreditgivning, hvor det normalt ellers er centralbankens ansvar at sikre dette område.

Ekspansiv finanspolitik --> Større offtenlig forbrug --> Multiplikatoreffekt --> Højere privatforbrig (mindre opsparing, lavere renter alt andet lige som Walras påpeger).

Lempelig pengepolitik --> Flere udlån --> Lavere rente --> Mindre opsparing --> Multiplikatoreffekt der gerne skulle før til flere investeringer.

Begge bliver ofte brugt på samme tid for at få størrre effek. Eks. er FED nu nede omkring 0,25% ledende rente og kan dårligt komme lavere (der findes der et par andre instrumenter, men lad det nu ligge), og for fortsat at kunne få "gang i økonomien", er det ifølge typiske lærebøger vigtigt at man har ekspansiv finanspolitik.

Mht. finanspolitk er det begrænset i hvor høj grad det kan bruges, da det medfører større gæld, og dermed risiko for højere renter på ens statsobligationer. Det man ofte ser her er, at finanspolitik og pengepolitik, hvor centralbanker verdenen "printer penge" og køber statsobligationer. Hvis et eget land printer penge og køber dets egne statsobligationer er det åbenlyst uholdbart da det fører til kæmpe inflation, fald i valutakurs. Dermed er det man ofe ser, at andre lande køber statsobligationerne, hvilket presser valutakursen på landet der udbydder obligationerne op (eksport/import) effekt. Hvorvidt ovenstående lige er en del af finanspolitik kommer lidt an på definitionen i din lærebog. I virkeligheden kan man ikke adskille sådan mellem finans og valutapolitik. Men på gymnasieniveau kan det godt tænkes. Vil du have en god karakter vil det dog IMO aldrig skade hvis du vise så stor forståelse af diverse sammenhænge i international økonomi, og relatere dem til praksis.

#2 Når opsparingen falder, stiger renten altså. Det er derfor, at du i IS-LM-modeller ser, at investeringerne fortrænger en vis del af den efterspørgsel, der skabes ved ekspansiv finanspolitik.

I øvrigt kan finanspolitik sagtens adskilles fra valuta/pengepolitik, men det er selvfølgelig klart, at økonomi er en kompleks størrelse, så der vil være vekselvirkninger. Ikke desto mindre har de sidste årtiers økonomiske forskning netop fokuseret på at adskille centralbanken og staten for derved at sikre, at inflationen kunne holdes lav.

Walras: Ja det er rigtigt. Men i IS-LM modellen er det en alt andet lige model så vidt jeg husker.

Altså her skal opsparingen opfattes som udbud af af penge. Når udbuddet af penge minskes presser det prisen op (prisen = renten).

Men FED kan "manipulere" IS-LM kurven som denne være på markedsvilkår ved at skabe "artifical opsparing" (læs printe penge). Dette er ikke privat opsparing. Dermed kan privat opsparing og renten blive mindre på samme tid.

Hvis du definierer opsparing som: "artifical opsparing" + privat opsparing, så holder Is-LM modellen stadig.

Som en lille sidebemærkning, er det min optik med store konsekvenser at begynde at manipulere ved prisen på penge ved at skabe kunstig opsparing. Markedet opfatter stadig denne opsparing som værende "reel", og foretager investeringsbelsutninger på baggrund af at folk har "reel opsparing". Det medfører naturligvis misinvesteringer, da opsparingen primært skyldes "fantasi-penge".

Pointen i IS-LM er, at det reale pengeudbud (real money balances) er fast på kort sigt (der er ingen seignorage, og priserne er træge), så når indkomsten stiger (og efterspørgslen efter penge stiger), da må renten også stige for at sikre, at det reale pengeudbud og pengeefterspørgslen er i ligevægt. 

På lang sigt er det dog også sådan, at når opsparingen mindskes, da vil renten stige. Når udbuddet af opsparing mindskes, vil der være overskudsinvesteringsefterspørgsel, hvorfor renten vil stige for at skabe ligevægt. Det er en ganske almindelig klassisk konklusion.

At trykke penge (seignorage) er vist et mindre relevant instrument i moderne økonomi. Det var jo lige netop derfor, at man gerne ville have en selvstændig centralbank, så dette instrument kunne komme ud af politikernes klør. Men det er selvfølgelig klart, at du har ret, skulle man vælge blot at trykke penge. Det er, fordi det reale pengeudbud da øges på kort sigt, hvorfor renten pludselig ikke behøver at stige (måske falder den endda). Omvendt kan man tænke over, hvad der sker, når inflationen sætter ind..

Well IS-LM modellen giver jo fin mening, hvis man bare inkluderer de rigtige antagelser.

Men det er ingen hemmelighed, at det er "trykkede" penge, som centralbanker låner ud. Tjek tallene selv (M1,M2,M3) (kan du sikkert finde på FED, ECB egne hjemmesider). En del af disse penge ligger i diverse bankers reserver. Det gør de for at skabe mere likviditet, hvilket presser renterne ned.

I praksis er det de ofte vil gøre er, at købe bankers aktiver. Dvs. de har aktiverne, og banken får penge, som de så bruge kan bruge til at låne ud. Det der pt gør, at vi ikke har hyperinflation er, at mange banker ikke låner pengene ud, men bruger dem for at styrke deres finansielle position. Hvis bankerne derimod lånte de penge ud som de har modtaget for centralbankerne * kreditmultiplikatoerne, ville vi sandsynligvis se 500%+ prisstigninger i løbet af 2012.

Det uafhængige centralbank skal mere ses ved, at centralbanken ikke trykker penge for at finansiere diverse staters overforbrug. Det vil de kun gøre, hvis de mener der er økonomiske fordele ved det. Altså hvis det er som del af en velovervejet finanspolitik.

Hvis de økonomiske tider bliver bedre vil bankerne udlåne mere, og FED vil forsøge at sælge de aktiver som de har købt af bankerne for at opsuge likvidteten og dermed modvirke prisstigningspresset. Du kan sikkert læse en del mere om det inde på deres hjemmeside. At ændre på den ledende rente er langt fra det eneste politiske instrument de har, og det påvirker primært den korte rente.

Risikoelementet for FED består i, at renterne på de amerikanske statsobligationer stiger. Det vil putte FED i et dilemma. Skal de printe penge for at tilbagebetale deres gæld eller skal de defaulte. Dette er pt en risiko for alle lande der har høj debt/GDP ratio. Og hvis du læser diverse interviews FED/centralbank ansatte er de ret nervøse på dette element, og de vil derfor gøre alt for at renterne ikke stiger.

Jo. Men nu forholder du dig kun til den diskretionære del. Alle de afledte effekter glemmer du jo alt om, hvilket var det din rentesnak i #2 hentydede til. Mindre opsparing giver - ceteris paribus - højere renter. At centralbanken så kan påvirke systemet er en anden snak. 

Alt det i #6 kan jeg sagtens tilslutte mig. 

Jep. Vi er enige. Jeg tog bare begge vinkler. Altså hvad er effekten af lempelig pengepolitik. Ekspansiv finanspolitik fører i sig selv som du siger til mindre opsparing og højere renter som du så rigtigt påpeger. Kombineret kan man få lave renter og højt forbrug. Og det er nok den vigtigste pointe at have med i opgaven.