IT

Programmering af Apps

02. marts 2012 af Julllll (Slettet)

Hej.

 

Jeg er helt ny indenfor det, men jeg kunne godt tænke mig at lære hvordan man programmere. Nogen der kender nogle steder hvor man kan tage kursus/få undervisning i programmering af Apps? - Helst på Fyn

 


Brugbart svar (3)

Svar #1
18. marts 2012 af l030689 (Slettet)

Jeg kender desværre ikke nogen stedet på Fyn der tilbyder undervisning i at lave apps, men hvis du har mod på det, så kan du starte med det på nettet. Der findes mange gode tutorials til at komme i gang med programmering, de fleste forudsætter dog, at man kan engelsk. Den nemmeste måde at lære at programmere er "learning by doing", hvilket er godt med tutorials, da de ofte løbende laver eksempler, som man selv kan prøve.

Det første du skal finde ud af er, hvilken platform du kunne tænke dig at lave apps til, dvs. vil du lave apps til iPhone (iOS)  eller til Android. Hvorfor skal du finde ud af det? Simpelt, fordi apps til de to platforme er skrevet i to forskellige sprog, Objective-C og Java hhv.. Når du har fundet ud af hvad du gerne vil lære, så kan du starte ved det relevante link nedenfor. Føler du ikke den tutorial er god nok, eller var det et andet system, du gerne ville udvikle til, så kan du altid bruge google til at finde en tutorial der er mere passende.

 

iPhone (iOS):

Et umiddelbart godt sted at starte, da guiden er overkommelig og kan give dig en ide om det overhovedet er noget for dig:

http://www.switchonthecode.com/tutorials/an-absolute-beginners-guide-to-iphone-development

Denne omhandler Objective c, men da du skal kunne det for at lave apps, så er det også en god ide at komme den igennem:

http://www.otierney.net/objective-c.html

For yderligere guides, brug google.

 

Android (Java)

Her er umiddelbart et godt sted at starte:

http://mobile.tutsplus.com/tutorials/android/java-tutorial/

Den her tutorial er om egentlig udvikling af apps, men den kræver nok lidt kendskab til java inden du går i krig med den.

http://developer.android.com/resources/tutorials/hello-world.html

Igen, google er din ven, hvis du har brug for noget andet end ovenstående, så søg på google!

 

Håber du stadig har blod på tanden og kommer i gang med at kode.

Happy hacking.


Svar #2
19. marts 2012 af Julllll (Slettet)

Mange tak for svaret ! :D


Brugbart svar (2)

Svar #3
19. marts 2012 af l030689 (Slettet)

Spørg endelig, hvis du har yderligere spørgsmål, så skal jeg prøve at svare efter bedste evne.


Skriv et svar til: Programmering af Apps

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.