blodtype

Hvis en Rh-negativ kvinde skal have barn med en Rh-positiv mand, kan fosteret arve faderens blodtype og blive Rh-positiv. Under graviditeten og fødslen kan fosterets blodlegemer gå over i moderens blod og der danne antistoffer – hun bliver "immuniseret". Selv har hun ingen ubehag ved dette, og under første graviditet er der heller ingen fare for fosteret. Men ved senere graviditeter stimuleres moderens immunforsvar igen af fosterets blodlegemer, og moderen kan nu danne antistoffer, hvis fosteret er Rh-positiv. I så fald skades fosterets blodlegemer, fordi disse antistoffer passerer fra mor til barn.

En Rh-negativ mors blod undersøges derfor under graviditeten for at se, om der er dannet Rh-antistoffer. Hvis det viser sig, at hun er immuniseret, kan man før fødslen afgøre sygdomsgraden ved at måle mængden af antistoffer i moderens blod og undersøge fosterets vækst og udvikling ved hjælp af ultralyd. Fosterets blodprocent kan også måles. På denne måde kan man afgøre, om fødslen bør sættes i gang før tiden for at ødelæggelsen af fosterets blodlegemer ikke skal blive for stor.

Til trods for, at 15% af alle gravide kvinder er Rhesus negative, er det i dag sjældent, at fosteret påføres nogen alvorlig sygdom af denne grund.

Næsten altid viser sygdommen sig at være godartet første gang den forekommer. Hvis en Rhesus negativ kvinde føder et Rhesus positivt barn, bliver hun "vaccineret" således, at hun ikke danner antistoffer mod barnets blodlegemer efter fødselen. Hun vil da i næste graviditet (når det gælder Rhesusimmunisering) være som en førstegangsfødende. Dette er årsagen til, at det i Danmark i dag er meget sjældent, at børn bliver syge på grund af, at moderen er Rhesus negativ. Men det er lige så vigtigt, at mor og barns Rhesusgruppe bestemmes således, at moderen får en vaccine, hvis hun behøver det. Ved hjælp af blodudskiftning har vi i dag meget gode muligheder for at hindre skader af barnet, selv med alvorlige tilfælde af Rhesusimmunisering. En blodudskiftning er absolut ikke så dramatisk, som det kan lyde. Det sker ved, at man tapper små mængder af barnets blod samtidig med, at man hele tiden erstatter det med nyt blod. Der er sjældent komplikationer forbundet med dette.