Demokrati og magt

som ikke har et ganske kort svar :)

men i det danske demokrati f.eks., der er folketingsvalg mindst hvert 4. år, hvor valgets resultat afgør hvem der skal sidde i folketinget (som er den lovgivende magt - altså dem, der bestemmer samfundets "regler").

Den dømmende magt er domstolende. Dvs. det er dem, der afgør om folk har overtrådt samfundets regler, hvis der er brug for det.

Den udøvende magt er politiet. Militæret er også en form for udøvende magt, men i et fredeligt land som danmark, bliver de ikke brugt så meget indenrigs.

Det er de 3 magt-instanser i vores demokrati. Men virkeligheden er noget mere kompliceret (rige personer, kendte personer har f.eks. også magt i samfundet, og chefer/ledere har magt i virksomheder)

Så den måde hvormed demokrati og magt hænger sammen, er, at der er forskellige magtbalanceringer i demokratiet?

Afhænger det så ikke om hvordan man definerer demokratiet?

#1
Den udøvende magt er landets regering/monark/præsident. Politiet og for den sags skyld militæret er bare et organ, hvorigennem regeringen kan udøve sin magt :)

#0
Magtens tredeling er et forsøg på at undgå, at magten havner hos en enkel gruppe --> oligarki, eller hos et enkelt individ --> diktatur. 
De tre "magter" kan så holde hinanden i "skak" --> f. eks. kan et flertal af folketinget (den lovgivende magt) vælte den udøvende (regeringen), mens regeringen kan udskride valg i utide. 

Om dette er hvad der sker i virkeligheden kan diskuteres, ligesom at det diskuteres om pressen egentlig er den fjerde statsmagt, da pressen har magten til at bestemme den politiske dagsorden :-)

ja, det er en god formulering! For demokratiet er netop "opfundet" for at sikre, at en enkelt eller få personer tilegner sig alt for meget magt (f.eks. en diktator eller et militært styre) - og samtidigt prøve at skabe et samfund med regler, så det ikke bare er rent anarki, hvor alle gør hvad der passer dem.

Og jo, bestemt. Der findes også forskellige typer af demokratier. Danmarks er nok et af de mest moderne og ukorrupte i verden. I Rusland f.eks. er der officielt demokrati, men det er "kendt" for at være ret korrupt, og den nuværende præsident Putin har tilegnet sig ret så meget magt.

Den tidligere italienske præmiereminister Berlusconi ejer en af Italiens største TV stationer. Det er noget af en fordel at eje en TV station, når man fører valgkamp :)

I USA er det næsten altid den præsident-kandidat med flest penge til kampagner, som vinder valget. I USA (og andre lande, hvor folk er meget relgiøse) har f.eks. Kirken også meget magt - selvom det er i et demokrati.

Og i Danmark er vi f.eks. medlem af EU, som gør at nogle love bliver vedtaget der, uden at vores eget folketing kan gøre så meget.

Så alt i alt er det et større puslespil :)

Så grunden til, at demokrati er indført er, så en enkelt gruppe eller et enkelt individ ikke får al magten i samfundet, bl.a. også ligesom i enevælden. Man har så yderligere inddelt magten i tre dele, inspireret af Montesquie, for at sikre sig, at magten ikke kommer til at sidde hos nogle specifikke grupper eller peroner. Men selvom man officielt har indført demokrati som styreform i et samfund, vil der altid være nogen/noget som vil få mere magt end andre, fx fordi de har meget økonimisk kapital el. lign. Er det sådan, at demokrati og magt hænger sammen?

#5

det lyder fornuftigt :)

Ok, mange tak for jeres svar :)!

FYI:

Faktisk er det John Locke, der er den første til at teoretisere om en tredeling af magten. Hvis det har interesse, kan hans udredning læses om i hans second treatise kapitel XII-XIII. Baron de Montesquieu var særdeles inspireret af Lockes tanker og viderebyggede dem senere.