Dansk

Lyrisk digt eller episk digt?

13. juni 2012 af benj2254 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej alle!
Jeg skal til eksamen i mundtlig dansk imorgen, og sidder lige og forbereder mig med min analyse og det sidste til imorgen.
 

Jeg har ikke lyst til at sige noget forkert til eksamen, så derfor ville jeg høre om nogen kan fortælle mig om jeg har ret i,
at dette digt er episk:

Grøn er vårens hæk, Poul Martin Møller:
http://www.ugle.dk/groen_er_vaarens_haek.html

 

og et andet spørgsmål: 
Mit overordnede emne er "Romantikkens lyrik", og "Grøn er vårens hæk" er vel både en sang og et digt, eftersom der også er blevet lavet melodi til.. Så skal jeg betegne det som et digt under fremlæggelsen?
 

Med venlig hilsen
Benjamin Ankerstjerne

 


Brugbart svar (1)

Svar #1
13. juni 2012 af læreridansk (Slettet)

Kære Benjamin. 
Jeg vil mene at det er et episk digt, men med lyriske elementer. 
Hvor de episke tekster typisk er koncentreret omkring det ydre handlingsforløb, så er de lyriske tekster koncentreret omkring sproget, fordi sproget i sig selv skal give udtryk for en forvandling. Steminger og følelser.
Dit prøveoplæg behandler ganske rigtigt en fremadskridende historie - men jeg synes at elementer som:

I den tavse nat,
som en stor dukat,
månen stænker guld på alle grene.

- er lyriske. De sætter en stemning i læseren.

Hvis du ikke har musikken med - så er skal du behandle det som et digt.
Men du kan kaste til bonus-info ud og sige at når man om et digt kalder hvert afsnit for storfer og hver linje for vers - hvor man derimod, når det er en sangtekst, kalder afsnit for vers og linjerne for strofer. 

Idahild


Brugbart svar (1)

Svar #2
13. juni 2012 af Stygotius

Nej, Møllers digt er ikke episk. Det er lyrisk. Der er ikke nogen fremadskridende handling i det.

Digtet præsenterer et billede, beretter ikke om et handlingsforløb.

 

P.S.

Man kalder aldrig en enkelt linje for en "strofe".


Svar #3
13. juni 2012 af benj2254 (Slettet)

Mange tak til jer begge to. 

 

Du besvarede meget mere end mit spørgsmål Idahild, tusinde tak!!

 

Hilsen
Benjamin Ankerstjerne


Brugbart svar (0)

Svar #4
13. juni 2012 af Stygotius

Ja, det gjorde Idahild, men desværre gav hun en del forkerte oplysninger.

P.M.Møllers digt hedder "Aprilvise" og vil give et indtryk af foråret, -ikke fortælle en historie.

Man bemærker måske også at alle verber er holdt i nutid, dvs. at man giver et øjebliksbillede


Brugbart svar (0)

Svar #5
13. juni 2012 af læreridansk (Slettet)

Jeg må efter et kig mere på teksten, give Stygotius ret.
Det er lyrik. Men det er så med episke elementer. 

Svenden med sin brud
går i haven ud,
på de grønne sko hun synes danse.
Ak, hvor hun er let!
foden er så net.
Pogen sælger til dem grønne kranse.


Den fortæller en historie - men den er i den grad subjektiv, da man aner digterens tanker, holdninger, stemninger og følelser i forlhold det det han skriver. "Ak, hvor hun er let!" er vel en subjektiv observation. 

Ang. stofer og vers sidder jeg med en lærerbog fra 2010 som omhandler nyere lyrik i sangtekster - hvor de skriver hvad jeg beskriver ovenstående. Men lad nu det ligge. Hvis du bare forholder dig til at dit prøveoplæg er et digt og behandler anaysen derefter. Så går du ikke galt i byen. 


Brugbart svar (1)

Svar #6
13. juni 2012 af Stygotius

Der er ingen episke elementer i det digt overhovedet. De linjer der citeres, har intet med et episk forløb at gøre.

Digtet er renset for "episke elementer".

Det er en ren beskrivelse at et sceneri. Som tidligere nævnt, står verberne  også her i nutid. 

Det hele er som når nogen står og betragter et landskab eller en udsigt.

Der er ingen handling !!       Det hele er adjektivisk, -ikke verbalt.

 

Den påståede betydning af "strofe"  er forkert, og der er intet belæg for den.

Hvis man tror mere på en bog, kan man jo slå efter på    http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=strofe


Brugbart svar (0)

Svar #7
13. juni 2012 af amalii (Slettet)

Lyrisk: Fortæller om følelser, stemninger og tanker. Ofte en subjektiv oplevelse.

Episk: Fortæller en handling. Stroferne er kronologiske. Fx. folkeviser, børnesange, lejlighedssange.


Brugbart svar (0)

Svar #8
13. juni 2012 af Stygotius

Folkeviser er eksempler på episk digtning med kraftigt lyrisk billedsprog.


Skriv et svar til: Lyrisk digt eller episk digt?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.