Giddens! -sociologi

Noter fra Liv i Danmark: 

Det senmoderne samfund
På 50 år har det danske samfund udviklet sig fra resterne af et traditionelt landbrugssamfund over et industrisamfund til et samfund over et industrisamfund til samfundet i dag. I begyndelsen af 1950’erne arbejdede ca. 25 % af de erhvervsaktive danskere stadig ved landbruget og ca. 35 % ved industrien. 
I 1966 var to ud af tre småbørnsmødre hjemmegående husmødre. I 2005 er tallet 1 %.
I slutningen af 1950’erne dannes en anden samfundstype: Informationsteknologien begynder at revolutionere produktionen. Den tænkende maskine er i stadig større omfang i stand til at koordinere produktionen fra råvaren til den færdige vare eller serviceprodukt. Med Informationsteknologien overflødiggøres fysisk arbejdskraft i høj grad i industrivirksomhederne.
I 2005 er kun 22 % af befolkningen beskæftiget ved fremstillingsvirksomhed – og kun 3 % ved landbruget.
Betegnelsen videnskabssamfund eller informationssamfund indikerer, at størstedelen af arbejdsstyrken nu beskæftiger sig med viden og service på det på det private arbejdsmarked eller inden for den offentlige sektor.

Samfundsniveau  → Individniveau  → Bevidsthedsniveau
Det sen moderne samfund    
Erhvervsstruktur  - Individualisering  - Øget refleksivet
Globalisering  - Ændret familiestruktur   - Værdiusikkerhed
Risikosamfund 

Toneangivende samfundsforskere, herunder englænderen Antony Giddens, mener at dagens samfund er karakteriseret ved i hvert fald 5 afgørende faktorer:

Globalisering og hermed adskillelsen af tid og rum
Udlejringen af sociale relationer
Den øgende refleksivitet
Ekspertgørelsen
En ændret risikoprofil

Den globale landsby – om adskillelsen af tid og rum
I fortiden skulle afstand indregnes i tid og rum. I dag er der opstået samtidighed på trods af afstande, pga. bl.a. radio, tv, computer og Internet. Derved opstår spørgsmålet, om vi i dag føler os som danskere, eller borgere i et globalt samfund.

Nye familieformer – om udlejringen af sociale relationer
I fortiden, både på landet og i byen, fandt opdragelsen sted i hjemmet hvor børnene fik de værdier, normer og regler, der senere dannede grundlag for deres liv og deres valg i livet.
Disse forhold ændredes i 1960’erne, hvor det danske samfund undergik forandringer, i form af, at landbruget blev mekaniseret og automatiseret, og mange flyttede til byerne for at finde arbejde. De ældre blev placeret på plejehjem i stedet for, at passe de yngre børn for forældrene. Fra midten af 1960’erne gik kvinderne på arbejdsmarkedet, og nye offentlige institutioner blev bygget.
Opdragelsen af børnene blev nu et offentligt anliggende (hvilket bl.a. menes med Giddens betegnelse ”udlejring af sociale relationer”).

De mange valg og øget refleksivitet
Tidligere i det traditionelle samfund var mange af den enkeltes handlinger præget af den socialisering, som personen havde været udsat for, og dermed de normer og værdier som denne på havde internaliseret (gjort til en del af sig selv).
I dagens samfund forekommer en stigende aftraditionalisering (Giddens citat), hvilket medfører, at det enkelte individ må tage stilling og reflektere over den enkelte situation.
Den tyske ungdomsforsker Thomas Ziehe benytter udtrykket ’formbarhed’ i forbindelse med, at det moderne menneske i princippet kan være herre i sit eget liv. Men dog er det ikke altid muligt for det moderne menneske at leve op til forventningerne. Det moderne menneske realiserer ikke de muligheder der tilsyneladende er til rådighed for det, eftersom det har opnået en status, hvor det styrer sit eget liv og normer.
Ziehe mener, at den markante individualisering medfører 3 reaktionsmønstre:

Subjektivisering: behovet for at involvere andre i ens følelsesliv, når man nu er overladt til egne afgørelser.
Ontologisering: (ontologi: læren om det værende). I lyset af usikkerheden, de mange valg osv., søges efter et grundlag, der kan give indtryk af noget holdbart og noget, der skaber mening. Ziehe nævner nyreligiøse grupper og forskellige former for fundamentalisme (fx politisk eller streng livsførelse).
Potensering: Her handler det om at mærke, at man lever i et forsøg på at undgå tomhed og usikkerhed, der er knyttet til individualiseringen. Potenseringen visser sig på forskellige måder, fx extremesport eller afprøvelse af euforiserende stoffer.

Ekspertsystemer – de ansigtsløse tillidsrealtioner
Den øgende refleksivitet har dog medført, at vi har opnået en større og bedre viden. Vores refleksivitet indebærer en grundlæggende usikkerhed om den ny videns sandhed.
Centralbegreber i det senmoderne samfund er tillid og risiko. Samfundet skal forstås som sociale handlinger, der foregår på tværs af tid og rum, hvilket kun fungere hvis de er bygget på tillid. Tillid skal forstås som tillid til en person eller et system (fx en skoles) pålidelighed, idet man forventer en bestemt betjening.
Giddens skelner mellem to slags tillidsforhold:

Ansigt-til-ansigt tillidsrelationer: Her er aktørerne til stede samme tid og sted.
Ansigtsløse tillidsrelationer: Her handler det ikke om tillid til personer, men til systemer.

Det traditionsbundne samfund var karakteriseret ved lille tid og rum udstrækning og derved også flere ansigt-til-ansigt relationer. Giddens mener, at nytidens samfund er præget af et forøget antal ansigtsløse tillidsrelationer, hvorved vi dagligt står overfor ekspertsystmer, som vi skal have tillid til.