Historie
Grundloven
09. oktober 2005 af
Meca (Slettet)
Nogle der gider hjælpe mig med to små spørgsmål jeg simeplthen ikke helt kan finde svaret på:
Hvorfor får vi en grundlov i 1842?
Hvorfor udvikre den sig som den gør?
Jeg ved en masse ud fra hvad jeg har læst om de forskellige grundlove og hvad de medføre, men ikke hvorfor vi får dem. så hvis der er nogen der kan hjælpe, skal i have stor tak.
Hvorfor får vi en grundlov i 1842?
Hvorfor udvikre den sig som den gør?
Jeg ved en masse ud fra hvad jeg har læst om de forskellige grundlove og hvad de medføre, men ikke hvorfor vi får dem. så hvis der er nogen der kan hjælpe, skal i have stor tak.
Svar #1
09. oktober 2005 af Duc_de_monde (Slettet)
Der er flere faktorer.
Et jeg kan give dig er: pariserkommunen fra ... 1823(?).
Et jeg kan give dig er: pariserkommunen fra ... 1823(?).
Svar #3
10. oktober 2005 af Roman Garcia (Slettet)
Grundloven er fra 1849, og er senest ændret i 1953 (langt hovedparten af grundloven, stammer dog stadig fra 1849, så den har ikke udviklet sig særlig meget). Demokratiet ville blive gennemtvunget på den ene eller den anden måde, og derfor var det naturligt, at der blev skrevet en grundlov. Strømningerne gik mod demokratiseringer, og derfor var grundloven en slags fredelig og samstemmende revolution.
Der var en lang række rettigheder, som man anså for væsentlige, og man mente, at de skulle skrives ned. De såkaldte frihedsrettigheder. Det er de personlige rettigheder i §§ 71, 71 og 72 (det er boligens ukrænkelighed osv.), samt de politiske rettigheder i §§ 77, 78 og 79 (det er ytringsfrihed osv.). Som Duc de monde skriver, var disse rettigheder klart inspireret meget af humanistiske ideologer, men selve grundloven kan ikke siges, at være skrevet udelukkende af humanistiske grunde. Langt hovedparten af grundloven forklarer blot, hvordan samfundet skal fungere, hvordan og hvem kan vælges til forskellige tillidshverv, samt hvordan der skal opkræves skat. Derudover fastlægger den, hvordan de demokratiske spilleregler er. Specielt magtens tre-deling, som er inspireret af Montesquieus værker, er vigtig for grundloven. De kan ses i GL' § 3. Generelt kan det siges, at grundloven er fundamentet for det danske demokrati, og derfor er den stadig meget væsentlig.
Der var en lang række rettigheder, som man anså for væsentlige, og man mente, at de skulle skrives ned. De såkaldte frihedsrettigheder. Det er de personlige rettigheder i §§ 71, 71 og 72 (det er boligens ukrænkelighed osv.), samt de politiske rettigheder i §§ 77, 78 og 79 (det er ytringsfrihed osv.). Som Duc de monde skriver, var disse rettigheder klart inspireret meget af humanistiske ideologer, men selve grundloven kan ikke siges, at være skrevet udelukkende af humanistiske grunde. Langt hovedparten af grundloven forklarer blot, hvordan samfundet skal fungere, hvordan og hvem kan vælges til forskellige tillidshverv, samt hvordan der skal opkræves skat. Derudover fastlægger den, hvordan de demokratiske spilleregler er. Specielt magtens tre-deling, som er inspireret af Montesquieus værker, er vigtig for grundloven. De kan ses i GL' § 3. Generelt kan det siges, at grundloven er fundamentet for det danske demokrati, og derfor er den stadig meget væsentlig.
Skriv et svar til: Grundloven
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.