Historiebevidsthed

Jeg håber virkelig en af her derude kan hjælpe mig.

Jeg skriver min BA i historie, hvor jeg skal sammenligne Habermas kritiske samfundsteori med Bernard Eric Jensens livsverden begreb.

Habermas siger:

- Livsverden: den subjektive verden, vi lever i, rummer kulturen, menneskers indbyrdes relationer og vores personlige identitet, som bygger på sproglig kommunikation. // Begrebet henvisser til aktørernes kulturelt indlejrede forforståelse, dvs. et resevoir af betydninger og overbevisninger, som kommunikativt handlende aktører altid allerede bevæger sig indenfor, og kan trække på, når de forsøger at forstå og fortolke verden og sig selv. // her stræbes efter enighed og gensidig forståelse.

Jensen siger:

Jensen siger, at historiebevidsthed indgår som en integreret del af alle menneskers livsverden, og ingen mennesker er derfor historieløse. Det udgør en forudsætning for at kunne fungere i en sociokulturel sammenhæng, da vi bruger den til at orientere os i tid og rum, derfor er flere lære- og dannelsesprocesser knyttet til samspillet mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. eksempler på nogle af processerne som Jensen kommer ind på:
- Historiebevidsthed som identitet: historiebevidsthed indgår som et element i vores identitet, både det kollektive og personlige. Identitet betyder det ”samme”, altså selvom man forandre sig er man den samme person i juridisk og psykologisk forstand. Det er gennem vores identitet, at der skabes kontinuitet og sammenhæng i tid og rum, hvilket sker bl.a. ved at bruge en fortidsfortolkning af fortiden i nutiden med henblik på at forme fremtiden.
 

Min sammenligning:

Hvis man skal lave en sammenligning af Bernard Eric Jensens livsverden begreb med Habermas livsverden begreb, er der faktisk faktorer, som stemmer overens. Da jeg som tidligere sagde, rummer Habermas livsverden begreb menneskers personlige identitet, menneskers indbyrdes relationer og kulturen, som bygger på sproglig kommunikation, der henviser til menneskers indlejrede forforståelse, som de trækker på for at forstå verden. De faktorer, som stemmer overens med Jensens begreb, er bl.a. vores personlige identitet, da Jensen skriver, at historiebevidsthed indgår som et element i vores identitet, herunder både den personlige og den kollektive. Ifølge ham er det gennem vores identitet der skabes sammenhæng og kontinuitet i tid og rum, hvilket sker ved at bruge fortidsfortolkning af fortiden i nutiden med henblik på at forme fremtiden. Hvilket passer meget godt med at Habermas skriver, at mennesker trækker på den indlejrede forforståelse de har, når de forsøger at forstå og fortolke verden og sig selv. 

Er sammenligningen god nok, eller har jeg ramt ved siden af???

tusind tak på forhånd