Rettelse af opgave

Hej alle. 

Jeg har skrevet en kronik om overvågning. Vil i være så rare og læse den igennem og komme med feed back til den? 

Hvad betyder overvågning? Mange forbinder ordet med kameraer og hemmelig spionage. Hvis man i gamle tider blev overvåget, følte man sig på ingen måder tryg. I dag har man dog anderledes holdning til dette. Overvågningsprogrammer gør folk berømte og giver dem et job. Overvågning fylder så stor en del af vores liv, at Danmark har flere overvågningskameraer pr. indbyggere end England. I Danmark er vi forpligtet til at holde øje med hinanden. Ifølge Peter Lauritsens tekst trykt i Information den 16. April 2012 ’’Overvågning er underholdning’’, som er overvågningsforsker ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen Big Brother 2.0, er overvågning ikke længere skræmmende og noget, vi frygter. Overvågning er blevet til underholdning. Er overvågning blevet så stor en del af underholdningsindustrien, at vi glemmer, at den også kan være farlig?

Ifølge Peter Lauritsen lever vi i et ’’overvågningssamfund’’. Hvor vi i højere grad bliver overvåget af regeringen og borgerne. Nu bruges overvågning også som underholdning i form af realityprogrammer. Peter Lauritsen mener, at overvågning ikke er én fast betydning, men kan have flere forskellige mål og konsekvenser. Han mener, at man skal forstå overvågningssamfundet på to måder. Den ene måde er George Orwells beskrivelse af samfundet i romanen ’’1984’’. Romanen omhandler et totalitært samfund, hvor regeringen med jernhånd styrer alt fra handling til ord. Den anden måde ud fra reality programmerne, hvor deltagerne frivilligt vælger at blive overvåget på en helt anden måde. I programmet ’’Big Brother’’ stiller selveste ’’Big Brother’’, som er en ’’tv-producers forvrængede stemme’’, dem opgaver og kalder dem ud til samtale. Han er ikke ondsindet, og den højeste straf en af beboerne kan få er: ’’at blive sendt hjem til familien og undslippe overvågningen’’. Overvågning genere dem dog ikke. Den er blot vejen til berømmelse for dem. Peter Lauritsen mener, at når overvågning bliver til underholdning kan det have negative følger. Såsom at man får et forvrænget billede af dens natur. I overvågningssamfundet er der både plads til kontrollerende overvågning og underholdende overvågning. Der skal være plads til dem begge. Hvis man nøjes med forstå overvågningssamfundet ud fra kun George Orwells synspunkt, vil mange nuancer gå i tabt og omvendt.

Peter Lauritsen lægger ud i en objektiv stil og fremfører sine synspunkter i en objektiv stil. Han benytter sig primært af etos- og pastos- argumenter, der skal give hans synspunkter troværdighed og påvirke læsernes følelser, og i mindre grad af logos-argumenter, der taler til fornuften. Ved at begynde sin artikel med at henvise til de populære realityprogrammer ’’Big Brother’’  og ’’Paradise Hotel’’, som mange kender, fanger han sine læseres opmærksomhed og giver dem lyst til at læse videre. Hvad kan forbindelsen mellem ’’Big Brother’’ og ’’overvågning’’  være, må læseren spørge sig selv. Denne måde at drage læseren ind i artiklens univers på forstærkes af den objektive tone Peter Lauritsen lægger ud i, idet han f.eks. skriver, ’’Tv-programmer som Big Brother og Paradise Hotel samt de mange finurlige videoklip, vi deler på de sociale medier, har gjort overvågning underholdende’’. Eftersom mange har samme erfaring med disse begreber, gør denne indledning, at læserne oplever, de kan identificere sig med Peter Lauritsen som person. Læseren og skribenten er så at sige ’’i samme båd’’. Indledning er præget af etos-argument, der skaber troværdighed om skribentens person og gør, at læserne er mere tilbøjelige til at være enige med han synspunkter senere i artiklen.
Den resterende del af teksten, hvor Peter Lauritsen fremstiller sin synspunkter for overvågning, skriver han i en objektiv tone. Han benytter formuleringer med ’’vi’’ eller ’’man’’ eller passivformuleringer med ’’det’’ sådan at det ser ud som om, de fleste mener det samme som ham. ’’Hvad skal vi lægge i, at overvågning så tydeligt er blevet endnu en bid af den kage, der skal tilfredsstille vores underholdningsbehov?’’, skriver han som belæg for, at der nu findes realityprogrammer, hvor mennesker overvåges døgnet rundt for at blive udstillet og dyrke sex. Flere steder i teksten bruger han ’’vi’’ og ’’vores’’,  og på den måde fremstille synspunkterne som objektive fakta, som alle må være enige i, skaber han en stærk troværdighed omkring holdningerne i teksten. Den objektive stil bliver ofte meget generaliserende hos Peter Lauritsen. Den generaliserende stil er med til at gøre debatten enklere at forholde sig til for læseren, samtidig er teksten unuanceret, han tager ikke højde andres argumenter og det bliver meget af hans egne synspunkter.

Peter Lauritsen bruger George Orwells roman ’’1984’’, hvor regeringen med jernhånd styrer alt fra handling til ord. Denne bog bruger han til at underbygge sin påstand om at Danmark er et overvågningssamfund. Han understreger dog, at selvom bogen er science fiction, er den læst som sociologi bog. Hvilket gør at man kan sammenligne bogen med samfundet i Danmark.
Som det ses, forsøger Peter Lauritsen også med sine ordvalg at påvirke læserens holdning til overvågning. Den typiske samfundsovervågning udstilles som meget ’’kontrollerende’’, som er ’’skæmmende’’ og noget man ’’frygter’’. I reality programmerne bliver disse mennesker nedgjort ’’dumhederne udstilles, sprutten flyder, og der dyrkes sex under tynde lagner’’. Brugen af disse negative ord og vendinger er et patos-argument, der påvirker læsernes følelser over for overvågning i negativ retning, sådan så læserne bliver mere tilbøjelige til at være enige i Peter Lauritsens kritik.

Har Peter Lauritsen da ret i sin kritik af det danske samfund og dets overvågning? På nogle punkter har han givetvis en pointe. Peter Lauritsen mener, at mange danskere er ubekymrede over, at de i dag lever i et de mest overvågede samfund i verden. Selvom Danmark er et af de mest overvåget samfund i verden, føler man sig ikke så overvåget. Hvis man ikke har noget at skjule, har man ikke noget at frygte. Det vises meget tydeligt gennem reality programmerne, hvor de unge mennesker ikke er bange for at smide hæmningerne.
At vores samfund er blevet til et overvågningssamfund har også positive sider. Peter Lauritsen nævner også de positive sider af overvågning. ’’Nogle gange er overvågningen rigtignok ondsindet og unødigt kontrollerende, men andre gange er den drevet af et ønske om omsorg.’’ Danmark er et overvågningssamfund. I takt med den teknologiske udvikling har overvågningen udviklet sig til at blive en integreret del af vores liv. Danmark er i takt med den teknologiske fremgang blevet til en overvågningssamfund, og der produceres hele tiden ny teknologisk grej op, som giver os nye og bedre mulighed for at overvåge. Vi har en trang til at overvåge. Noget er kontrollerende eller omsorgsfuldt, og det andet er underholdende. Når kommuner opfordrer borgerne til at holde øje med og melde hinanden, kan det eksempelvis ende med at gøre os mistænksomme over for alt og alle, og så bliver overvågningen kontrollerende. Når ældre demente udstyres med GPS på et plejehjem, er der derimod tale om en omsorgsfuld brug af overvågning. I det tilfælde er der en klar gavnlig effekt.
Videreudviklingen af overvågning som underholdning er ikke ensbetydende med, at man skal glemme, at den i virkeligheden er farlig. Vi er nødt til at kunne se forskel på underholdning og virkelighed. Der skal der være plads til at overvågning bruges som underholdning, men man skal dog ikke få et forvrænget syn på overvågning.

I dag er det så rart at der findes sociale medier såsom Facebook, Twitter og Instagram, hvor unge kan udtrykke sig om sine følelser, og smide billeder og videoer ind. Mange er dog ikke klar over, at man bliver overvåget. Alt hvad man foretager sig, bliver overvåget. Det er ikke betryggende, men i vores samfund er vi tvunget til, at overvåge hinanden. I dette tilfælde overvåger forældre deres børn i de sociale medier. I artiklen, som er skrevet i DR’s hjemmeside, ’’Forældre overvåger deres børn på nettet i skjul’’ af Laura Marie Sørensen, får vi et indblik i, at vi blot gør som vi er opdraget til af samfundet. Forældre føler sig forpligtet til at overvåge deres børn, i håb om at de ikke opfører sig tåbeligt eller bliver mobbet. ’’En ny undersøgelse foretaget blandt forældre til børn og unge mellem 9 og 18 år viser, at 21 procent har overvåget deres børn på sociale medier uden børnenes samtykke, og at 13 procent har tænkt på at gøre det.’’ Hele 21 % af forældrene har overvåget deres børn, hvilket er skræmmende. Efter min mening er dette alt for højt, da man direkte roder i personens privatliv. Det samme gør vi i vores eget samfund. Vi er forpligtet til at holde øje med hinanden, og undersøge tingene nærmere, hvis der opstår tvivl.

Artiklen kan findes på dette link: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/02/18/145432.htm