Demokratiformer

"Det direkte demokrati, hvor beslutningerne blev taget direkte af folket. Denne form for demokrati kendes stadig i form af bindende folkeafstemninger, som afholdes i henhold til forfatningen.

Det repræsentative demokrati, hvor borgerne vælger et mindre antal folk (politikere) til at repræsentere sig, og disse repræsentanter tager så beslutningerne på borgernes vegne. Det er indlysende, at denne form for demokrati er en nødløsning, idet der ikke er nogen sikkerhed for, at de af folket valgte repræsentanter også i alle henseender afspejler folkeviljen. Antallet og arten af de beslutninger, suveræniteten i et samfund skal træffe, er mange og sammensatte, og det er derfor ikke sikkert, at de folkevalgte repræsentanter i ethvert spørgsmål fuldt ud afspejler den samlede befolknings indstilling. For i nogen grad at råde bod herpå kan der for et givet emne foretages meningsmålinger for derved at give de folkevalgte indtryk af befolkningens stemning. Da de valgte politikere ikke kan forventes at være helt upåvirkede af folkestemningen, forventes det, at de i deres beslutninger vil tage hensyn til den stemning, der afspejler sig i sådanne meningsmålinger."

Rettigheder/pligter som borger i DK

Religions-,ytrings-, forsamlingsfrihed

Pligt til at gå i skole i 10 år

Pligt til at gå videre med sagen, hvis man har kendskab til at et barn bliver misbrugt/slået/nedværdiget osv. 

tusind tak begge to!

>Ved i hvordan demokrati opstod? Jeg prøvede at søge på google, men jeg kan ikke rigtig forstå det.....!:/

Håber du kan bruge det til noget. 

Grundloven i juni 1849. Afskaffer kongens enevædige magt

G-loven giver os liberalistiske rettigheder som forsamlings-tros-og ytringsfrihed.

Magten deles i 3. Lovgivende, udøvende og dømmende

Omkring juni 1849 var det kun ca 14%, der kunne stemme. 

D 5 f'er (fruentimmer, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige) kunne ikke stemme.

Fra 1849-1953 var havde Danmark to-kammersystem, folketing og landstinget. Landstinget blev afskaffet ved grundlovsændringen, og Danmark har nu kun folketinget(etkammerparlament). 

"i perioden 1849-1953 det kammer i den danske rigsdag der svarer til fx det britiske overhus eller det amerikanske senat havde 66 medlemmer, der var valgt ved indirekte valg; afskaffedes ved Grundloven af 1953, hvorefter Folketinget alene har den lovgivende magt"

Landstinget repræsenterede godsejerne, mens folketinget repræsenterede en større gruppe af befolkningen. Det hændte at Kongen nogle gange holdte med godsejerne, og derfor indsatte dem i regeringen. I 1901 blev det sådan, at det var folkets flertal, der bestemte hvem, der skulle danne regering. 

I dag kan alle stemme ved folketingsvalg, hvis de er over 18 år, har bopæl i Danmark, ikke umyndiggjort og har dansk statsborgerskab.

Udlænding uden statsborgerskab kan godt stemme ved kommunalvalg, men ikke folketingsvalg.

Valgretsalderen er faldet fra 30 år(1849) til 18 år (1978). Der dog snak om, at man vil sætte valgretsalderen ned. Men hvis man skulle indføre det, ville det også betyde, at man skulle kun vælge 16-årige til folketinget. Det dikterer grundloven. 

tusind tak 123434! #5