Pest

Hej Freja

Herunder følger mit svar. Skriv eventuel en privat besked til mig hvis du ønsker svar på mere eller ønsker at låne hele opgaven som nedenstående uddrag stammer fra. 

Mvh Viktor

Omfanget af pesten i samtiden

Den sorte død var en rent ud sagt en katastrofe. I samtidens beretninger er der en tendens til at beskrive verden under den sorte død som et koldt og øde sted. Dette giver anledning til at antage, at mennesket dengang i langt højere grad tænkte i død og ødelæggelse. Vi ved om Europas middelaldersamfund, at livet for de fleste var præget af en slags ensretning, fordi livet var styret af årstiderne. En bonde høstede i sensommeren, sørgede for at én af markerne lå brak hvert år, arbejdede om sommeren, og samlede forråd til vinteren. Denne livsanskuelse, den faste ramme, er meget vigtig for at forstå det middelalderlige samfund. Samfundsstrukturen, som vi kalder feudalisme havde sin egen samfundspyramide, hvor herremanden var øverst og forlenede sine jorde nedad i hierarkiet, til en vasal, der så administrerede herremandens jorde og fik bønder til at arbejde på dem[1].                                                                                                                    

Det feudale system var det almindelige i Central- og Vesteuropa. Kongens magt og indflydelse var formindsket fordi han ikke var enerådig hersker over alt land. Og i en tid der var præget af naturaløkonomi, var det den mand med den største jord, som i teorien havde den meste magt. Dog havde kongen det privilegium at kun han kunne uddele titler til herremændene, som ville give dem større prestige og eksponering, kulturel og politisk magt. Til gengæld for titler skulle herremændene samle og råde over en mindre hær, som skulle deltage, hvis kongen ville i krig.

Konsekvenser

Den sorte død i 1347-52, var langt fra det eneste pesttilfælde, Europa har oplevet. Så tidligt som 1390-93 havde pesten slået ned fire gange mere i England. Og flere tilfælde af pest er ikke det eneste der er gået igen i historien. Forfølgelser af befolkningsgrupper har været set af historikere igen og igen, og selvfølgelig også før pesten brød ud. Forfølgelser af jøder vægtes højest i denne opgave. Det er fordi der er en direkte sammenkædning med de forfølgelser der foregik under Hitlers Nazityskland i 1930’erne. Der var jøderne forhadte fordi mange jøder var meget velstående forretningsfolk og det samme var tilfældet for middelalderens jøder. De tyske jøder blev forfulgt fordi Hitler sagde at de bar rundt på en sygdom, og måtte udryddes. Middelalderens folk mente at jøderne bevidst havde bragt en forfærdelig sygdom over de kristne. Der er godt 600 år mellem de middealderens jøder og de der levede før og under anden verdenskrig, men alligevel er deres historier slående ens. Dette vidner om et fjendebillede af jøderne som har siddet forankret i Europæernes (og til dels resten af verdens) tankegang i mindst 600 år. Dette fjendebillede fortæller om hvordan overtro førte til tortur og afbrænding af uskyldige jøder i middelalderen, og hvordan jøderne blev beskyldt for at være årsagen til Europas tilstand i 1930’erne.                              

                   Pesten ændrede middelalderfolkets eget syn på livet, men har også påvirket nutidens syn på middelalderen. I denne opgave har jeg som udgangspunkt brugt det moderne historiesyn til at vurdere miner kilde og i særdeleshed mine beretninger. Det moderne historiesyn betyder at mennesket enten er historieskabt eller selv er historieskabende.

For samtidens europæere betød de socioøkonomiske konsekvenser pesten medførte, en ændring af livet. Der er svært at forestille sig, at selve livsanskuelsen så ikke også skulle være ændret. Der er masser af belæg for min påstand om en ændring af livsanskuelsen – både i form af digte fra for eksempel Petrarca, som udtrykte forfærdelse over pesten. Men der er også de relativt positive ændringer den sorte død medførte, som primært bestod i at befolkningen i samfundets bund, begyndte at kræve meget af deres herremænd. Man ville bedre levevilkår og flere basale rettigheder. Et særligt bondeoprør[1] i England i 1381 var opstået som følger af dette og spirende tanker om menneskerettigheder. Det er for tidligt at tale om renæssance, men der er for mig ingen tvivl om, at de samfundsomvæltninger den sorte død medførte, var den antændende gnist der ændrede samfundet.    Det middelalderlige feudalsamfund blev aldrig det samme igen. 

[1] Hørby, Kai: Danmarks Historie – 1250-1400, Gyldendals forlag og forlaget Politiken, 1989.