Kildekritik i SRP

Da bøgerne, som du selv siger "er bøger", er der netop plads til subjektivitet og derfor er det ekstra relevant med kildekritik.Husk at bøger ikke er fortiden men en fremstilling af fortiden. Undersøgelse af fremstillingen er kildekrtik (forskellige mennesker fremstiller ting på forskellige måder).

Jeg vil mener at det hører til analyse og også diskussion :)

hmm, så bøgerne som jeg bruger til redegørelsen, og ikke til analysen og diskussionen, hører hjemme i de to sidstnævnte?

hmm det er faktisk lidt problematisk når du ikke bruger selvsamme kilder, men som løsning vil jeg foreslå at du laver kildekritik til at vurdere OM dine kilder kan bruges og så bør du gøre dette  i slutningen af dit redegørende afsnit, sådan så  du ligesom lukker af for de kilder. Gør du det at du fuldstændig dropper kildekritikken, kan det opfattes som en mangel på evne til at vurdere.

Okay, tusind tak for hjælpen! :D

Selvtak :)

Altså det er jo ikke på nogen måde spændende, at man benytter kildekritik på historiske fremstillinger. Det du kan gøre, er at underbygge dine påstande ved eksempelvis at inddrage historisk kildemateriale i form af taler, love, udtalelser eller andet, og derved benytte kildekritik på dette, hvilket vil give dokumentation og vurdering. Dette vil styrke din besvarelse.

#6:

Jeg giver dig ret i at det du siger vil styrke hans besvarelse, men jeg er uenig i at kildkritik på historiske fremstillinger ikke er spændende; det afhænger selvfølgelig af hvilke kilder der er tale om.