SRP om nynazisme

Her er noget fra mit AT. Det er jo dog blevet forkortet meget, som nu er tilfældet i AT.

Nationalsocialismen lignede som udgangspunkt meget den Italienske fascisme. Ideologierne er både antidemokratiske, antikommunistiske og antiliberalistiske. Et vigtigt skel mellem fascisterne og nazisterne er, at nazisterne opfatter den ariske race som overlegen begrundet af darwinismen. Dermed var et centralt punkt på NSDAPs[1] partiprogram racismen, som sås som værende en del af det gode liv. Yderligere kendetegn på nazismen er en patriarkalsk anti-modernisme. Vi kan ud fra det 25 punkters partiprogram[2] der var udformet af Hitler se, at elementer som racisme, en generel modstand imod Versailles traktaten samt dannelsen af en form for velfærdsstat, har været de grundlæggende mål, idet Hitler ville imødekomme befolkningens behov efter krigen. Her er det vigtigt, at Hitlers målsætning ikke var, at gøre Tyskland bedre for masserne, han havde derimod en foragt for sine tilhører, som han nævner i ”Mein Kampf”, han målsætning var derimod i kraft af hans narcissisme at være omnipotent[3].

I 1919 inden aftalen i Versailles var Tysklands monarki erstattet af Weimarforfatningen, som var i kraft indtil nazisternes nederlag i 1945[4]. Weimar republikken skulle således indgå fredsaftalen med Ententemagterne. Allerede i november 1918 bad Tyskland om våbenhvile og forhandling, på baggrund af præsident Wilsons 14 punkter og hans løfter om fairness. Freden blev dog ikke sluttet på bagrund af dette, men derimod ved en lukket forhandling udelukkende inkluderende Ententemagterne, som aftalte at Tyskland og Centralmagterne skulle svækkes militært, territorialt og økonomisk. Således kan man ikke betegne Versailles freden som værende en succes for Weimar republikken. En andel af tyskerne mente, at regeringen var hovedansvarlig for tabet af krigen, idet denne havde handlet udenom hæren[5] ved at have indgået våbenhvilen. De efterfølgende betalinger til Ententemagterne, har været medvirkende faktorer til de efterfølgende lavkonjunkturer, og netop ved disse oplevede narzisterne fremgang, især fra middelklassen. Nazismen oplevede nedgang i 1924 til 1929, hvor højkonjunkturen begyndte igen og Versailles-traktatens vilkår blev bedre. Ved depressionens udbrud i 1929 oplevede nazismen sin helt store fremgang. Under lavkonjunkturerne var synet på det gode liv indbegrebet af faktorer som arbejdsløshed, ødelagt økonomi og hungersnød. Her kan Maslows behovspyramide inddrages, de fysiske behov er ikke tilfredsstillet, derved vil de dominere tyskernes adfærdsmønstre. Den person, der lover at give disse mennesker bedre forhold, vil derved vinde deres tillid, idet alle andre behov træder i baggrunden. Denne person blev Hitler og han kunne grundet hans empatiske indsigt og veltalenhed, vinde tilliden i befolkningen. På den ene side kunne han love de primære erhverv bedre priser, mens han lovede lavere omkostninger ved indkøb af råstoffer for de sekundære erhverv, alt imens hans verbale og fysiske optræden var tilpasset til omstændighederne. I kraft af den stærke førerfigur Hitler efterhånden antog, havde han fri mulighed for at diktere dagsordenen, derved kunne Hitler omgå punkter fra NSDAPs partiprogram, såfremt han ønskede det. Et eksempel er punkt 14 i partiprogrammet, der ville resultere i færre penge til partiet og blev derfor omgået af Hitler. Vi har således at gøre med en ideologi, der blot er formet efter, hvilke aspekter Hitler mente kunne give ham magten, dermed fremstår partiet og ideologien som helhed som et redskab for at gøre Hitler omnipotent.

[1] Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti.

[2] Se bilag 1

[3] Almægtig

[4] Hitler reagerede ved hjælp af suspendering af paragrafer og undtagelses bestemmelser.

[5] Ifølge Hindenburgs skrivelse til den tyske rigskansler er dette dog ikke tilfældet.