Samfundsfag

Tænketank:En tænketank (på engelsk også kendt under den mere officielle betegnelse policy institute) er en gruppe eller organisation, der giver råd og bringer nye ideer på banen inden for et bestemt område, ofte inden for kategorierne samfundsforhold, politik, erhvervsliv, teknologi eller sikkerhedspolitik. Men en tænketank kan i princippet beskæftige sig med ethvert tænkeligt område. En tænketank kan være knyttet til politiske partier, erhvervsorganisationer, universiteter, militære organisationer eller andre institutioner. Den kan også være finansieret gennem sponsorater fra virksomheder, privatpersoner, fonde, gennem konsulentvirksomhed m.v. Dermed kan tænketanke også både fungere i privat og offentligt regi. Begrebet er i det hele taget lidt flydende, da enhver organisation jo kan benævne sig selv en tænketank. Normalt henviser begrebet til organisationer, som beskæftiger teoretikere og akademikere, der producerer anvendte analyser og giver politiske råd. Lejlighedsvis bedriver større tænketanke egentlig forskning.

Kovending:skift i adfærd eller holdning

Komplot:hemmeligt samarbejde med formål at skade nogen f.eks. at vælte en regeringschef

Konventionel:som følger bestemte normer, traditioner el.lign.; som er almindelig udbredt og anerkendt på et bestemt område både om opførsel, udformning, struktur osv. og om fx en person eller en genstand

Fredsstyrke/fredsbevarende styrke:militær styrke med formål at holde krigsførende parter adskilt uden selv at blive blandet ind i konflikten

Eksekvere:udføre den handling som en dom, en kendelse eller en ordre foreskriver

Forgrening:gren, område eller underafdeling inden for en organisation, en videnskab el.lign.

Socialdemokratisme:politisk ideologi der som mål har at fremme moderat socialistiske ideer ad demokratisk vej

Reformisme:ikkerevolutionær retning inden for arbejderbevægelsen som søger at fremme socialismens sag ad demokratisk vej udgør det ideologiske grundlag for de fleste vesteuropæiske fagbevægelser og socialdemokratiske partier

Natvægterstat:natvægterstat, stat, hvis virksomhed er begrænset til det mindst mulige, hvilket vil sige tilvejebringelse af helt grundlæggende forudsætninger for et markedsøkonomisk samfund; det indebærer især statslig varetagelse af justitsvæsen, udenrigstjeneste og fælles forsvar mod ydre fjender. Siden sidst i 1700-t. har det ifølge ekstremt liberalistisk tankegang været bedst, hvis en stat indskrænkede sig til at skabe rammerne for, at individerne i markedsøkonomien kunne forfølge deres egeninteresser. Ofte er Adam Smith nævnt som ophavsmand til idéen om natvægterstaten; Smith mente dog, at staten også måtte stå for undervisning og uddannelse.

Laissez faire:Ved snak om politik, er laissez-faire den udgave af liberalismen, hvor man bare lader tingene stå til. Man overlader samfundets udvikling til markedets frie kræfter og der undlades her at gribe ind.

Organismetanken:Organismetanken dækker over den idé, at samfundet består af en masse dele, der tilsammen udgør samfundet og at disse dele ikke ville kun fungere alene.

Revolutionær socialisme:Et socialistisk samfund kan kun fås ved revolutioner, man vælter det pågældende samfund og indfører et nyt socialistisk samfund med det samme.

Reformsocialisme:fremme socialistiske ideer med demokratiske reformer. 

Betonkommunist:kommunist som er imod samfundsreformer

Kystbanesocialist:person der er økonomisk og socialt velstillet, og som samtidig hylder de socialistiske ideer 

Kapitalbevægelse:overførsel af kapital fra et land til et andet som registreres i betalingsbalancens løbende poster for hvert af de to lande fx virksomheders og privatpersoners lån i udlandet

Kapitalisme:økonomisk system med privat ejendomsret til produktionsmidlerne og markedskræfternes styring af økonomien

Kommunisme:politisk ideologi med det mål at opbygge et klasseløst samfund hvor der er fuldstændigt ejendomsfællesskab, og hvor den enkelte borger yder efter evne og nyder efter behov

Kapitalbevægelse:overførsel af kapital fra et land til et andet som registreres i betalingsbalancens løbende poster for hvert af de to lande fx virksomheders og privatpersoners lån i udlandet

Indkomstpolitik:politik som sigter mod at reducere indkomststigningerne med det formål at nedbringe inflationen og forbedre konkurrenceevnen omfatter fx indgreb over for priser og avancer

Lønpolitik:politik som søger at styre eller regulere lønudviklingen fx ved en regerings opfordringer til løntilbageholdenhed, advarsler om øget beskatning eller direkte indgreb i forbindelse med overenskomstforhandlingerne

Rosenthal-effekten:"Rosenthal-effekt, (efter den amerikanske psykolog Robert Rosenthal, f. 1933),forsøgsledereffekt, selvopfyldende profeti; det fænomen, at en persons forventninger til en andens præstationer har en tendens til at blive opfyldt. Undersøgelser har påvist, at fx læreres positive eller negative forventninger (deres bias, forudindtagethed) over for de forskellige elever i en skoleklasse har indvirkning på elevernes præstationer uanset deres potentialer for at lære"

Det vil sige, at hvis læreren har en forventning om, at eleven klarer sig godt og roser eleven, så klarer eleven sig rent faktisk godt

Omvendt hvis læreren har dårlige forventninger til eleven, kan disse smitte af på eleven og han/hun klarer sig dårligere

Kapitaler

Social kapital handler om summen af de eksisterende og potentielle ressourcer, den enkelte har til rådighed i kraft af deres stabile relationer

Med den økonomiske kapital tænkes der på ejendomsretten til produktionsmidler, høje indtægter og ikke mindst økonomisk magt

Kulturel kapital:handler om at have magten til at definere og dominere den kultur, der har magten i samfundet

Vækstpakke:Regeringens forslag til at sætte gang i væksten

Symbolsk vold:når en stærk gruppe påfører andre grupper/individer bestemte holdninger og værdier. 

http://www.denstoredanske.dk/Krop%2c_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/Rosenthal-effekt

http://da.wikipedia.org/wiki/T%C3%A6nketank

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=konventionel&search=S%C3%B8g

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Moderne_demokrati_og_konstitutionelt_monarki/natv%C3%A6gterstat

Skulle lige finde ud af betydningen af disse begreber. Noget har jeg skrevet selv, andet har jeg taget for bøger/hjemmesider. Tilføjelser tages gerne imod. Hvis der er nogen, der måske har undret sig over hvad, begreberne betyder, kan de bare læse det, jeg har skrevet. 

Glædelig jul