HJÆLP TIL EU

Fordele: EU har haft en virkning der gør at lande bliver økonomisk afhængige af hinanden på grund af den frie handel inden i EU, og fælles toldmur udadtil der gør at det som virksomhed i EU er nemt at eksportere til andre EU lande, mens det er dyrt at importere varer udefra. En given lovgivning kan gennemføres på overstatslig plan, dvs. i hele EU

Ulemper: At EU har en fælles ydre toldmur gør, at det er svært for andre markeder som f.eks. det afrikanske, at eksportere til EU. Landene mister i nogen grad suverænitet, i det at EU lovgivning er gældene for alle lande i Eu der ikke har EU-forbehold.

EU

Håber dette kan hjælpe dig, du kan selv afgøre, hvad der er negativt og positivt. 

2 verdenskrig var b.la. grunden til, at EF blev oprettet. Man ville for alt i verden undgå, at europæerne bekrigede hinanden. EF skulle samle landene, bevare freden og skabe økonomisk vækst for medlemslandene. I dag hedder institutionen nu EU og har en lang række opgaver, såsom fællesvaluta, landbrug, samhandel, udenrigspolitik, miljø/klima, bistand  til U-lande osv. 

Det indre marked sikrer fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, penge og personer mellem EU's medlemslande. EU-borgere kan bosætte sig i et andet EU-land og studere eller arbejde der. Man kan f.eks. også låne penge i andre lande og investere dem i sit eget land.

Det indre marked gør det samtidig nemt at eksportere og importere varer mellem EU-lande. Varerne/produktionen skal leve op til de samme krav. F.eks. så skal der være rent på en fabrik, hvor der produceres madvarer. EU's regler sikrer forbrugerne gode varer

EU-samarbejdet løser de grænseoverskridende problemer og etablerer et samarbejde, som er til gavn for hele EU. Man har forsøget sig med en fælles økonomisk politik med formål at give medlemslandene vækst. EU er senere hen påbegyndt arbejdet på en fælles klima-og miljøpolitik. EU udøver desuden unilateral bistand

EU-traktaterne er det tætteste, man kommer på en grundlov. Ingen direktiver og forordninger må modstride sig traktaterne. 

Direktiverne angiver nogle mål for de enkelte medlemslande Det enkelte medlemsland må så selv finde ud af, hvordan det skal nå disse mål. 

Forordning:Noget, der er lovbestemt. En forordning skal følges, og medlemslandene bestemmer ikke selv, hvordan loven skal følges.

Eksempler på to traktater

Rom-traktaten:Man fjernede tolden på de varer, som man handlede med hinanden. På den måde gjorde man handlen nemmere mellem EU-lande.

Maastricht-traktaten:Traktaten udvidede EF-samarbejdet med en økonomisk og monetær union, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et samarbejde om retlige og indre anliggender, en social dimension og en styrkelse af miljøbestemmelserne. Derudover introducerede traktaten en række nyskabelser som unionsborgerskab, ombudsmandsinstitutionen, nærhedsprincippet og Regionsudvalget

Overstatsligt arbejde:Der laves regler, som det enkelte medlemslands parlament ikke skal stemme om. Lovene udstikkes af EU og gælder alle medlemslandene. De enkelte landes parlamenter bliver altså ikke spurgt, hvorvit lovene skal vedtages eller ej. Men vi skal alligevel rette os efter dem. 

Mellemstatsligt arbejde:alt mellemstatsligt arbejde skal godkendes af det enkelte medlemslands parlament. 

EU er opbygget af ministerrådet, Europa-parlamentet og Europa-komissionen

Ministerrådet: Består af en repræsentant fra hvert EU-land, rådet består af flere forskellige ministre f.eks. miljø, finans eller landbrug. Hvis EU står over for en stor beslutning vedrørende landbruget, mødes alle landbrugsministrene for at diskutere problemstillingen. Ministerrådet er sammensat af flere forskellige råd med hvert deres ansvar.

Ministerrådet varetager de love, som nationalstaterne skal rette sig efter. Ministerrådet er den lovgivende magt i EU.

EU-parlamentet består af 766 medlemmer, hvor alle EU's lande er repræsenteret. Det enkelte medlemsland vælger selv, hvem der skal repræsentere dem i EU-parlamentet. Antallet af sæder afgøres på baggrund af medlemlandets størrelse. F.eks. har Tyskland mange flere sæder i EU-parlamentet end Danmark har. EU-parlamentet har b.la. den opgave at kontrollere ministerrådet, og udtale sig om deres arbejde. Ministerrådet er ikke forpligtet til at rette sig efter EU-parlamentets anbefalinger. Derfor har EU-parlamentet også en stor rolle i lovgivningen. 

EU-parlamentet godkender budgetter og kontrollerer EU's andre institutioner. 

Europa-kommisionen er EU's udøvende magt. Kommisionen består af 28 kommisærer(samme antal som EU's medlemstal). Hver kommisær har sit område, det kan f.eks. være landbrug, handel, miljø, klima, indre anliggende osv. Hvert EU-land har en kommisær, som udpeges af landets egen regering. EU-kommisærens er en slags minister, der har ansvaret for at love bliver ført ud i livet. 

EU-domstolen er EU's udøvende magt. Domstolen dømmer i sager, hvor et EU-landene overtræder/ ikke overholder lovene. EU-kommisionen lægger sag mod et land, og derefter er det domstolens opgave, at idømme medlemslandene bøder, hvis det det viser sig, at de har overtrådt reglerne. 

mange tak!!!!!!!!!!!

Tilføjelse

EU-komissionen

Kommisærerne kommer fra hvert deres EU-land, og repræsenterer hvert deres område. Connie Hedegård(dansker) er klimakommissær. Hun må ikke gøre, hvad der er bedst for Danmark. Hun skal gøre hvad der er bedst for EU i forhold til klima. 

Ministerrådet:

Ministre fra forskellige lande. F.eks. mødes alle landebrugsministrene fra EU og diskuterer problemstillingen evt. og kommer evt. med en lov. Ministrene repræsenterer deres lands interesser. 

EU-parlamentet

Vi vælger selv vores parlamentarikere til Parlamentet. Danmark skal sælge vælge sine repræsentanter. EU-parlamentarikerne følger deres partis interesser. 

EU-topmøde/Det europæiske råd

møde mellem topfolk i EU, ofte stats- og regeringschefer

Her aftales de overordnede linjer i EU.

F.eks. mødtes EU's stats-og regeringschefer i marts 2014 for at diskutere EU's håndtering af Krim-Krisen/konflikten.

Harmonisering:lave fælles regler på et område, f.eks. har man lavet samme skrappe miljøkrav til bilers udstødning i hele EU.

Gensidig anerkendelse: Forskellige krav og regler til produkter, men alle skal anerkende hinandens produkter. Så fremt en varer er lovlig og godkendt i f.eks. Danmark, må den sælges i hele EU. I f.eks. Italien ville man på et tidspunkt kun sælge sit eget durumpasta, og f.eks. dansk hvedepasta var ikke accepteret. Den gensidige anerkendelse har gjort, at italierne måtte bøje sig, og hvis hvedepasta var lovligt i Danmark, skulle det også være det i Italien. 

Direktiver:Lovgivning, der skal behandles i f.eks. Danmark og gøres til lovgivning inden for to år. Et EU-direktiv kunne f.eks. handle om, at vi skulle begrænse miljøgifte i vandløbet. EU dikterer, at medlemslandene skal begrænse gift i vandet og så må en lave en eller form for lov. Danmark sætter så en lov/plan i gang, som svarer til EU's rammelovgivning. 

Forordninger:har direkte virkning. Det kunne f.eks. være en grænseværdi, der må maks være en vis andel nitrat i grundvandet osv. 

Enstemmighedsprincippet: Alle landene skal være enige. Hvis et land er uenig, kan det nedlægge veto dvs. at de kan forhindre beslutningen i at blive vedtaget. Enstemmighedsprincippet gælder f.eks. ved en ny traktat, her skal alle landene være enige før, at en ny traktat kan træde i kraft. Når EU's budget skal vedtages, skal alle landene stemme for før, at budgettet kommer til at gælde. Ved EU's fælles udenrigspolitik, skal alle landene også være enige, så intet land føler sig tvunget til at gøre noget, det ikke bryder sig om. 

Flertalsafgørelser:En beslutning kan vedtages, hvis der er et flertal for. Her snakker man ofte om kvalificeret flertal, altså 2/3 skal stemme for. Der er kommet flere flertalsafgørelser i EU som konsekvens af, at det er sværere at træffe beslutningerne med fuld opbakning, når man har fået så mange medlemmer med i unionen. Der er f.eks. flertalsafgørelser på alle områder af EU's miljøpolitik. 

Suverænitet

En stats ret til at bestemme selv og dets love. Når vi overdrager suverænitet vil det sige, at andre får ret til at bestemme i Danmark. Danmark overdrager suverænitet, når vi overlader lovgivende, udøvende og dømmende magt til en international organisation.

F.eks. har alle lande i EU afgivet suverænitet/retten til selv at bestemme over handelspolitik. EU-medlemslandene bestemmer ikke over deres egen handelspolitik-EU har lavet frihandelsaftaler med lande uden for EU. 

"

Forordninger

En "forordning" er en bindende retsakt. Det skal følges i alle enkeltheder i hele EU. Da EU for eksempel ønskede at beskytte navnene på landbrugsprodukter fra visse områder, såsom Parmaskinken, vedtog Rådet en forordning.

Direktiver

Et "direktiv" er en retsakt, der fastsætter et mål, som EU-landene skal opnå. Det er dog op til det enkelte land at beslutte hvordan. Det var tilfældet medarbejdstidsdirektivet, der fastsætter, at for meget overarbejde er ulovligt. Direktivet fastsætter mindstekravene med hensyn til hvileperioder og det maksimalt tilladte antal arbejdstimer, men det er op til hvert enkelt land at lave sine egne love om, hvordan det skal gennemføres."

http://europa.eu/eu-law/decision-making/legal-acts/index_da.htm

Direktiver:Lovgivning, der skal behandles i f.eks. Danmark og gøres til lovgivning inden for to år. Et EU-direktiv kunne f.eks. handle om, at vi skulle begrænse miljøgifte i vandløbet. EU dikterer, at medlemslandene skal begrænse gift i vandet, og så må medlemslandene selv lave en eller form for lov, som lever op til EU's krav. Danmark sætter så en lov/plan i gang, som svarer til EU's rammelovgivning. 

Forordninger:har direkte virkning. Det kunne f.eks. være en grænseværdi, der må max. være en vis andel nitrat i grundvandet osv.