historie/samfundsfag: grundloven

Hej Deniz

Det er spørgsmål, som du burde kunne finde svar på ved fx. at søge på internettet eller i bøger på skolebiblioteket. 

Prøv at gøre det. Når du har besvaret spørgsmålene vha. det du har fundet, og hvis der så er noget, du er i tvivl om, så kan du spørge herinde igen:)

Har du søgt på internettet så? 

Se fx. her: http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Riges_Grundlov

og her: http://www.historiefaget.dk/tidsperioder/demokratiseringen/

Du kan også finde hjælp her: http://skolehjaelpen.dk/Opgaver/opgave-om-grundloven-3482.aspx

Flere opgaver til inspiration findes her: http://skolehjaelpen.dk/Opgaver/?q=grundloven

Grundloven er Danmarks vigtigste lov. Alle love må ikke modstride sig grundloven. F.eks. kan man ikke indføre burkaforbud, da grundloven sikrer religionsfrihed. Så for at få denne lov til virkelighed, må man lave en grundlovsændring. Men det er svært at ændre grundloven. 

Danmark fik i 1849 sin grundlov, efter 200 år med enevælden(al magt ligger hos regenten) måtte Kongen afgive sin magt. 

Grundloven sikrer, at Danmark er et demokrati, og at folket bestemmer, hvilke politikere der skal repræsentere dem. Grundloven deler magten op i 3. 

Lovgivende:folketinget, politikerne vedtager de love som vi alle sammen skal overholde. 

Udøvende magt:regeringen, sørger for at lovene bliver til virkelighed ude i samfundet.

Dømmende magt:domstolene vurderer, om vi har brudt loven, og vurderer hvad straffen skal være, hvis vi har.

magtens tredeling sikrer demokrati

I et diktatur kan magthaveren sætte sine politiske modstandere i fængsel. Her ligger alt magt hos diktatoren, og han kan vedtage lovene, og bestemme hvad der skal ske med, dem som bryder dem. 

Hermed beskytter grundloven alle de politiske holdninger, som findes i vores samfund. 

Grundloven giver b.la. ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, ejendomsret, trykkefrihed osv. 

Siden 1660 havde Danmark haft enevælde. Det betød, at al magt lå hos Kongen. Kongen kunne selv vælge sine ministre og fyre dem, hvis de ikke var gode nok til ham. Kongen kunne også selv dømme dem, der ikke overholdte lovene og smide dem i fængsel. Arven gik fra far til søn. Hvis kongen ingen søn havde, blev det hans nærmeste mandlige slægtning, som blev Konge. Kvinder kunne ikke arve tronene. Befolkningen havde ingen indflydelse på, hvordan landet blev regeret. Oprøret begyndte dog at ulme rundt omkring i Europa. Tanken om, at alle mennesker er født lige, gav inspiration til at folket også kunne være med til at bestemme, hvordan landet skulle styres. I Frankrig kom revolutionen i 1789. Borgerne ønskede del i magten og de gik til kamp mod enevælden. Medlemmerne af kongefamilien fik hugget hovederne hugget af, fordi de ikke ville afgive magten til at bestemme enevældigt. Resultatet var, at monarkiet blev afskaffet helt, og Frankrig blev en republik. Revolutionen i Frankrig medførte, at den oprørske stemning bredte sig til andre lande i Europa. I Tyskland og Danmark var der et stigende krav for folket om, at få lov til at bestemme og få rettigheder. De første år lader Kongen sig rådgive af stænderforsamlinger for at give folket mere indflydelse. Stænderforsamlinger var forsamlinger, hvor borgere, bønder og adelsmænd var reprænseret og gav Kongen gode råd-dog bestemte de ikke noget. 

Presset fra Tyskland og den internationale udvikling påvirkede Christian den 8. Han forstod, at Danmark måtte have en fri forfatning. Han døde inden denne blev færdig. Istedet blev det sønnen, Frederik d.7, som fik æren for grundloven. Dog skrev Kongen ikke selv Grundloven. Der blev valgt en grundlovgivende forsamling. De var valgt af Kongen og folket til at bestemme, hvad der skulle stå i grundloven. 

Den 5 juni underskrev Frederik d. 7 grundloven, den lov som alle andre love skal overholde. Da Grundloven udkom, var det kun 14% af befolkningen, som kunne stemme.

Fruentimmer(kvinder), forbrydere, fattige, fjolser, folkehold(tjenestefolk) havde ikke stemmeret. Men vi fik dog først reelt folkestyre, da man ved en grundlovsændring, gav kvinderne stemmeret. 

Ja, det skulle meget gerne besvare alle dine spørgsmål og lidt mere til. 

4. Giv eksempler på grupper i befolkningen, der ikke havde valgret eller var valgbare

Forbrydere, fruentimmer(kvinder), folkehold(tjenestefolk), fattige, fjolser