Økonomisk politik finanspolitik

Økonomiske mål

Økonomisk vækst

Lav arbejdsløshed

Overskud på betalingsbalance-mere salg til udlandet(eksport) end køb af varer fra udlandet(import)

Lav inflation

ikke målbare:hensyn til miljøet og udligning af sociale forskelle 

Midler i den økonomiske politik

Finanspolitik-undgåelse af konjunkturændringer, ændring i de offentlige budgetter, påvirker den samlede efterspørgsel, staten er aktøren

Pengepolitik-ungåelse af kurssvingninger, ændring i rente og pengemængder, påvirke likviditeten, centralbanken(nationalbanken)

Valutapolitik-styrke eksporten, devaluering eller meget sjældent revaluering, påvirker likviditeten, staten er aktør

Indkomstpolitik:forbedrelse af konkurrenceevnen, indgreb i lønninger og priser, påvirker pris-og lønniveau, aktøren er staten

http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98konomisk_politik

Ordbog til 1#

Import:køb af varer fra udlandet

Eksport:salg af varer til udlandet

Inflation:prisstigninger

Ledighed er et andet ord for arbejdsløshed

Højkonjunktur:lav arbejdsløshed, stor produktion, stor efterspørgsel, stigende inflation, få udgifter til overførselsindkomster

Lavkonjunktur:stor arbejdsløshed, lille produktion, lav efterspørgsel, stabil inflation, store udgifter til overførselsindkomster

Likviditet:evnen til at betale gæld tibage

Devaluering:Man nedskriver et lands valuta, så det bliver billigere for udlandet at handle med landet. Sætter gang i eksporten

Revaluering:Man opskriver et lands valutat, så bliver det dyrere for udlandet at handle med landet. Pga. høje priser på landets vare opstår der et fald i eksporten og en stigning i importen.

Økonomisk politik

Økonomisk politik er den måde en regering forsøger at nå de samfundsøkonomiske mål med. Den økonomiske politik er midlet til at nå målene med. 

Samfundsøkonomiske mål: Økonomisk vækst, Lav arbejdsløshed, Overskud på betalingsbalance-mere salg til udlandet(eksport) end køb af varer fra udlandet(import), Lav inflation samt de ikke målbare mål såsom hensyn til miljøet og udligning af sociale forskelle

Finanspolitik, valutapolitik, pengepolitik, indkomstpolitik, arbejdsmarkedspolitik og erhvervspolitik hører alle under økonomisk politik

Finanspolitik

påvirke efterspørgslen i samfundet ved at ændre på statens indtægter og udgifter. 

Finanspolitik opdeles i stram/kontraktiv finanspolitik og lempelig/ekspansiv finanspolitik

Stram finanspolitik

Sænker overførselsindkomster pension, SU, kontanthjælp osv. Denne gruppe får mindre penge til forbrug

Øger skatter og afgifter-lægger en dæmper på folks forbrug

Sænker udgifterne til f.eks. renovering af skoler og bygning af broer

-- > ef­terspørgslen fal­der --> færre pen­ge kom­mer ud i sam­fundet --> pro­duk­ti­onen fal­der --> beskæfti­gel­sen fal­der --> im­porten fal­der --> be­taling­sba­lan­cen for­bedres --> inf­la­ti­onen vil for­ment­lig dæmpes

Det faktum at folk har færre penge mellem hænderne medvirker, at vi ikke forbruger særlig meget. Vi sparer op i stedet. Det lave forbrug kan mærkes i f.eks. butikker. Folk køber ikke så meget, og butikkerne har ikke råd til at have så mange ansat eller må i værste tilfælde lukke. Det lave forbrug medfører altså en mindre produktion og øget arbejdsløshed. Vi har jo ikke så mange penge til forbrug og vi efterspørger i mindre grad vare fra udlandet-betalingsbalancen forbedres. 

Høj arbejdsløshed medfører, at folk ikke bare kan skifte job fordi, at de er utilfredse med deres løn. I nogle tilfælde vil man gå ned i løn for at beholde sit job.

Lave lønninger på danske varer og tjenesteydelser i forhold til udlandet forbedrer betalingsbalancen yderligere.

Stabilt løn-og prisniveau

Lempelig finanspolitik

Hæver udgifte til overførselsindkomster-denne gruppe får flere penge til forbrug

Sænkelse af skatter og afgifter-medfører at folk får flere penge til forbrug

Gang i byggeriet-skaber vækst og får folk i arbejde

Folk får flere penge mellem hænderne, hvilket medfører, at de forbruger mere. Det øgede forbrug giver udslag i, at der skal produceres mere. Hvis fabrikkerne skal producere mere end de allerede gør, må de ansætte ekstra arbejdskraft. Butikkerne kan f.eks. også få flere kunder, hvilket betyder, at de også kunne have brug for at ansætte flere medarbejdere med den opgave at vejlede og servisere kunderne. Arbejdsløsheden falder. Samtidig medvirker det faktum, at folk har flere penge også, at importen stiger. Folk efterspørger i højere grad varer fra udlandet. Betalingsbalancen forværres

Hvis man er utilfreds med sin løn, kan man bare skifte job, da der er arbejde nok til alle. Lønpresset/de høje lønninger medfører, at danske vare bliver dyrere at producere.

Stigende løn-og prisniveau-inflation

Valutapolitik

Via ændringer i kronekursen at påvirke import og eksport og dermed betalingsbalancen

Devaulering-nedskriving af et lands valuta i forhold til andres lande

Devaluering medfører, at danske varer og tjenesteydelser bliver billigere for udlandet. Samtidig bliver det dyrere for Danmark at købe andre landes varer og tjenesteydelser. Devaluering medvirker stigning i eksport og fald i import-betalingsbalancen forbedres

Revaluering-opskrivning af et lands valuta i forhold til andre landes. Revaluering medfører, at danske varer og tjenesteydelser bliver dyrere for udlandet. Samtidig bliver det billigere for Danmark at købe udlandets varer istedet for vores egne dyre varer. Revaluering medfører fald i eksport og stigning i import-betalingsbalancen forværres

Pengepolitk

Dansk pengepolitik udføres af nationalbanken

Pengepolitik:Centralbanken/nationalbanken styrer pengemængden i samfundet. Ved en ændring af mængden af penge i samfundet, kan centralbanken/nationalbanken påvirke renten

Siden 1982 har Danmark ført fastkurspolitik over for Euroen. Dette betyder, at vores kurs aldrig svinger over Euroens kurs. Det faste forhold mellem euroen og DKK er ca 745 kr for 100 Euro. Fastkurspolitiken medfører tillid til den danske krone. Udenlandske investorer ved, at kronen hverken stiger eller falder, men forbliver den samme. 

Lempelig rentepolitik:Hvis landet er i en lavkonjunktur, kan nationalbanken sænke rente for at få gang i efterspørgslen. Dette medfører, at det bliver billigere at låne. Husstandene tager lån og bruger disse penge på forbrug. Det sparker gang i økonomien

Stram pengepolitik: Hvis landet er i en højkonjunktur, griber Nationalbanken ind og hæver renten b.la. for at undgå at inflationen stiger på grund af den høje efterspørgsel. At renten bliver hævet betyder, at det bliver dyrere at låne penge. Dette medfører, at færrere tager lån. Når det bliver dyrere at låne penge, falder det private forbrug også. 

Arbejdsmarkeds-og erhvervspolitik

"Arbejdsmarkedspolitik forsøger at påvirke udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft, så der ikke opstår mangel på arbejdskraft eller et overudbud af arbejdskraft. "

Erhvervspolitikkens primære formål er at påvirke vilkårene for virksomhedernes produktion og vilkår i øvrigt. Målet er, at danske virksomheder skal have så gunstige vilkår som muligt for at klare sig i den internationale konkurrence og dermed skabe produktion og vækst her i landet."

http://avenbuild.advsh.net/viden_om.asp?styleID=36&cryptID=id5IyD1qQIQ&laeringsressourceID=2290&skabelonID=3&side=4

3#

Tastefejl:lempelig pengepolitik istedet for lempelig rentepolitik.