60

Zip zap zup

Kresten Schultz Jørgensen, cand.scient.pol., har haft mange forskellige jobs, han har arbejdet som henholdsvis debatredaktør på Politikken, chefredaktør på Aktuelt, som kommunikationsdirektør i The Coca-Cola Company og senest som chefredaktør på Dagen. Kresten Schultz Jørgensen skriver i sin bog Mellemtider fra kulturrevolution : “Zapperiet er ikke det samme som ansvarsflugt men tværtimod den eneste form for ansvar der giver mening i den verden hvor de traditionelle sandheder som alle sandheder kun har valør for den, der finder dem selv.”1 Kresten Schultz Jørgensen mener ikke, at man skal se zapperiet som en ansvarsflugt, men han har ingen argumenter her for. Hans eneste påstand er, at vores verden efterhånden er så usammenhængende, at ingenting er givet på forhånd, og at vores eneste ansvar i livet er, at søge sandheden.
Derefter kalder han den unge generation for zappergenerationen.
Samfundet er blevet et andet siden velfærdsboomet i 1960’erne, og de generationer, som er opvokset i henholdsvis 80’erne eller 90’erne, har helt andre udgangspunkter når de skal vælge deres fremtid. Han mener, at vi er opvokset i et hyperkomplekst mediesamfund, hvor videnmonopoler er ophævet, store sandheder er punkteret…2 Med det mener han nok at vores samfund er baseret på nogle andre normer og værdier end der var tilbage i 60'erne. Ideologierne, som må være de store sandheder, er forsvundet og vidensmonopolerne er ophævet, alle har nu penge og muligheder for uddanelse og viden. De store sandheder og verdensopfattelser er skyllet ud i meningsløshedens hav.
Titelnavnet Homo Zapiens kommer fra det latinske ord Homo sapiens som betyder menneske. Men ifølge Kresten Schultz Jørgensen er vi idag, i min generation blevet zappere. Ikke nødvendigvis i den forstand at vi sidder foran tv'et og zapper hele dagen,
men fordi vi ikke kan sidde stille i mere end 5 minutter af gangen. Vi zapper frem og tilbage og er vokset op med så mange fordskellige tanker og holdninger omkring os, at vi ikke kan se os selv som en sterotyp længere. Før i tiden overtog man normalt sin faders arbejde og politiske holdninger fordi man var vokset op i et hjem hvor man ikke synes at have andre muligheder. Nu har vi så mange muligheder at vi næsten ikke kan finde ud af hvad vi vil med vores tilværelser.
Før 60'erne var mennesket stabilt, livet var ligetil og krævede ikke den store indsigt. Nu har tidens unge – Homo zapiens, som står mellem frihed og kaos skrottet fællesskaber som nationalstaten, de politiske partier og fagbevægelsen. Før i tiden kunne mennsesket kun holde fast til religionen og troen på det overnaturlige, men i vores samfund er det blevet unødvendigt at tro. I dag søger mennesket sin glæde, lykke og sit håb i medier. Reklamer der lover dem de ting, som de ønsker, lidt ligesom i kristendommen hvor Gud, lover mennesket en plads i himmeriget. I dag er himmeriget drømmen om evig skønhed, at være som det, medierne/reklamerne udtrykker som idealet. Det sjove ved vores forholdsvis ateistiske samfund, er at vi stadig følger mange de 10 bud.






Når man lader sig påvirke af medierne som vores generation gør, får man ofte en fordrejer og forenklet version af begivenheders sande omstændigheder. Medierne dækker i høj grad når der sker noget interassant, konkret og noget let forståeligt. Derfor bliver vores viden om diverse områder ofte ret overfladisk og vi har dårlige muligheder for at perspektivere og se tingene i større forhold. Dette er måske grunden til at mange danskere, ikke kun de unge, svigter de politiske partier. Hvis denne udvikling foresætter bliver vi danskerne et folk hvis viden er splitet ud på mange forskellige områder og en nation uden evnen til at samarbejde, indgå kompromier og i det hele taget skabe rytme på alle områder. Løsningen må ligge i en mere demokratisk uddanelse der tvinger de unge til at samarbejde og se på helheden i stedet for den overfladiske sandhed.


Pointen er enkel.
Demokratiet behøver ikke være i krise, blot fordi dets institutioner er det, og fordi folk ikke længere opfører sig, som det engang blev forudskikket, at de burde. Vi kan forandre tingene. Og vi bør også gøre det under indtryk af de udfordringer, det nye samfund repræsenterer. Konkluderet er en homo zapiens egentlig bare et mennesske som lever i det moderne teknologiske samfund som lever i en verden med et bredere perspektiv.