ÅOP

ÅOP, årlig omkostning i procent, er den samlede årlige omkostning af et lån, med alle renter og gebyrer indregnet. ÅOP er altså de fulde omkostninger for et lån, og giver dermed et bedre overblik over et låns pris, end hvis man kun ser på renten.

Hvad er ÅOP?

ÅOP er den reelle pris for et lån. Det er den procentdel af lånets hovedstol, som man kommer til at betale ekstra, for hvert år i lånets løbetid. ÅOP vil i de fleste tilfælde være større end den rente der tilknyttes lånet, da ÅOP også skal indeholde alle stiftelsesomkostninger og eventuelle månedlige gebyrer.

I Danmark er banker og kreditvirksomheder forpligtet til at oplyse ÅOP, efter dets definition i loven, da det gør lån mere overskuelige og det gør det nemt at sammenligne lån. Hvis man for eksempel står i en situation, hvor man har valget mellem et lån med lav rente, men høje gebyrer, og et lån med høj rente, men lave gebyrer, kan man ved blot at sammenligne ÅOP finde ud af hvilket lån der er billigst.

ÅOP beregning

ÅOP beregner man ved at foretage en gennemgang af omkostningerne af lånet over hele dets løbetid. For at beregne ÅOP skal man have lånebeløbet, ydelsen (det beløb man betaler af på lånet hver måned plus forrentning), længden af lånet og alle gebyrer og stiftelsesomkostninger. Lånets stiftelsesomkostninger fordeles over hele perioden. Forrentning forgår normalt månedligt, så man gennemgår lånet måned for måned, hvor man forrenter gælden og trækker afdraget fra gælden. Eventuelle månedlige gebyrer lægges til omkostningerne. Når man har lavet disse udregninger for hele lånets løbetid, kan man så udregne de årlige omkostninger i procent.

ÅOP formel

Følgende formel foretager ÅOP beregning i excel:

=(1+RENTE(L \o betid \; i \; m \aa neder;Ydelse + gebyrer;-L \aa nebel \o bet))^{12-1}

Funktionen RENTE gennemløber lånet og foretager udregningerne for os. En ÅOP-beregning i hånden ville tage alt for lang tid.

Hvis vi kun har den nominelle rente kan vi udregne et låns månedlige ydelse ved følgende formel i excel:

=-YDELSE((1+ Nominel rente)^{\frac{1}{12}}- 1;L \o betid;L \aa nebel \o b)

Funktionen YDELSE tager et låns rente, løbetid og beløb, og udregner den månedlige ydelse. Huske at tilføje eventuelle oprettelsesgebyr til lånebeløbet.

Eksempel

Vi undersøger to lån ved at lave beregning af åop, og finder ud af hvilket lån der har den laveste ÅOP. Lånet med den laveste ÅOP er det billigste lån, og må derfor være at foretrække frem det andet.

I dette eksempel har vi brug for at låne 100.000 og ønsker at betale det tilbage på 6 år. Vi får to tilbud fra to forskellige kreditselskaber.

Første tilbud er et lån, der løber over 6 år og har en årlig nominel rente på 6%. Nominel rente er renten når man medberegner renters rente. Kreditselskabet fortæller os at dette giver en månedlig ydelse på 1666 kr. Dette lån koster 1000 kr. at oprette, men har derudover ingen gebyrer.

Det andet tilbud løber også over 6 år, men har en rente på 5%. Dette betyder at ydelsen er på 1605. Selskabet tilbyder at oprette lånet uden ekstra omkostninger, men oplyser at der er et standart ekspeditionsgebyr på 60 kr. hver måned.

Vi udregner ÅOP for det første tilbud. Dette tilbud betales over 6 år, hvilket er 72 måneder (6 gange 12). Da lånet koster 1000 at oprette, bliver der lagt 1000 kr. oven i udbetalingsbeløbet. Altså starter vores gæld med at være 101.000 kr. Dette sætter vi ind i vores formel i excel:

(1+RENTE(72;1666;-101000))^{12-1} = 6,0 \%

Det første tilbud består altså i et lån med en ÅOP på 6%.

Det andet tilbud løber også over 6 år, og har en månedlig ydelse på 1605. Det koster ikke noget at oprette, men har et gebyr på 60 kr. hver måned. Vi sætter ind i formlen:

(1+RENTE(72;1605 + 60;-100000))^{12-1} = 6,3 \%

Det andet lån har altså har altså en højere ÅOP, selvom det har en lavere nominel rente. Og dermed vil det første tilbud være det billigste.