Rentabilitet
Rentabilitet er per definition en virksomheds evne til at forrente den kapital, som er investeret i virksomheden. En virksomheds rentabilitet belyses igennem en række nøgletal. Der benyttes typisk de fem følgende nøgletal, til at belyse rentabiliteten:
- Afkastningsgrad
- Overskudsgrad
- Aktivernes omsætningshastighed
- Gældsrente
- Egenkapitalens forrentning
Rentabiliteten tager, igennem disse nøgletal, udgangspunkt i forskellige dele af virksomhedens økonomi. Heriblandt omsætningen, indtjeningsbeløb, omsætningsaktiver, samlede aktiver, egenkapital og fremmed kapital. En virksomheds rentabilitet vurderes ud fra de forskellige nøgletals niveauer og udvikling igennem en årrække.
Rentabilitet regnes i procent og en virksomhed stræber efter at få så højt et procenttal som muligt. En høj rentabilitet betyder at virksomheden skaber profit ud af de penge, der er lagt i virksomheden, enten i form af egenkapital eller som fremmedkapital fra lån og investorer.
Rentabilitetsanalyse
Afkastningsgraden er et af de helt store nøgletal i forbindelse med en rentabilitetsanalyse, da dette belyser hvor meget virksomheden opnår i forrentning af den investerede kapital. Egenkapitalens forrentning er ejerens modsvar til dette, da der her belyses hvor stor en forrentning ejerne opnår på deres investering i virksomheden.
Afkastningsgraden er beregnet ved at dividere resultatet af den primære drift tillagt finansielle indtægter med de gennemsnitlige aktiver. Derefter ganger man med 100 % for at få resultatet i procent. Dette vil sige, at afkastningsgraden er forholdet mellem det fulde resultat af driften, før der betales rente til kreditorer, og den samlede kapital (både egenkapital og lån), som er blevet investeret i virksomheden.
Generelt sammenholdes afkastningsgraden med markedsrenten plus et risikotillæg. På denne måde vil virksomheder kunne vurdere, hvorvidt de opnår en højere/lavere forrentning ved at investere i aktiver i virksomheder, i forhold til at investere deres midler (overskuddet fra driften) i eksempelvis langsigtede obligationer. Markedsrenten plus et risikotillæg antages at ligge på 3-5 %.
Overskudsgraden ganget med aktivernes omsætningshastighed er lig med afkastningsgraden. Disse to nøgletal giver herigennem virksomheden mulighed for at dykke længere ned i regnskaberne og finde frem til, hvad grundlaget for udviklingen i afkastningsgraden er. Overskudsgraden viser, hvor stor en del af omsætningen, der bliver tilbage i indtjening, når virksomhedens driftsomkostninger er dækket. Aktivernes omsætningshastighed viser, hvor stor en aktivitet (omsætning) der er skabt i virksomheden på grundlag af den investerede kapital. I analysesammenhæng vil udviklingen i disse nøgletal enten påvirke afkastningsgraden i en positiv eller negativ retning.
Hernæst kommer gældsrenten, der viser hvor meget en virksomhed i gennemsnit har betalt i renter på sine gældsforpligtelser. Gældsrenten sammenholdes typisk med afkastningsgraden. Så længe afkastningsgraden overstiger gældsrenten (en positiv rentemarginal), kan det betale sig for virksomheden, at arbejde med gæld. Så længe afkastningsgraden er højere end gældsrenten opnår virksomheden et afkast på deres aktiver, som er højere end det, de betaler i renter for at have foretaget investeringen. For at finde gældsrenten dividerer man de finansielle omkostninger med den gennemsnitlige gæld. Igen omregner man til procent ved at gange med 100 %.
Gældsrenten svarer altså til fremmedkapitalens forrentning, da det giver et gennemsnit af de renter, som betales af gælden.
Slutteligt i en rentabilitetsanalyse ser man på egenkapitalens forrentning, som viser hvor meget virksomhedens ejere opnår i forrentning på deres investering i virksomheden. Så længe der forekommer et positive forhold mellem afkastningsgraden og gældsrenten, vil egenkapitalens forrentning have tendens til at være højere end afkastningsgraden. Dette skyldes, at egenkapitalens forrentning kan beregnes ud fra afkastningsgraden, rentemarginalen og virksomhedens gearing. Egenkapitalens forrentning vil også kunne sammenholdes med markedsrenten, da ejere på denne måde kan vurdere, om de kunne opnå en højere forrentning ved at placere deres midler i forholdsvis risikofrie investeringer.
Når ovenstående nøgletal er beregnet, typisk for 3-10 år, så vil du kunne skabe dig et bedre overblik over hvordan virksomhedens økonomiske situation er. Hvis nøgletallene lever op til kravene, så vil der kunne vurderes, at de har en tilfredsstillende rentabilitet. Det er dog vigtigt, at du i din analyse tager udviklingen i betragtning inden du kommer frem til en endelig konklusion omkring virksomheden. Egenkapitalens forrentning er lig resultatet efter finansielle omkostninger er betalt divideret med den gennemsnitlige egenkapital og ganget med 100 %.
Egenkapitalens forrentning er altså folholdet med det endelige resultat og egenkapitalen udtrykt i procent.
Når man har disse nøgletal kan nemt følge udviklingen for en virksomhed. Hvis for eksempel afkastningsgraden stiger er virksomheden i en positiv udvikling, lige meget om det skyldes højere fortjeneste eller lavere udgifter. En virksomheds rentabilitet kan også sammenlignes med rentabiliteten af en anden virksomhed, selvom de kommer fra vidt forskellige markeder.
Eksempel
Vi kigger på en virksomheds regnskab og foretager en rentabilitetsberegning. Denne virksomhed har disse nøgletal:
- Egenkapital: 300.000
- Fremmedkapital (gæld): 200.000
- Resultat af primær drift: 532.213
- Betalte renter af lån: 8000
Afkastningsgraden er 6,44 %.
Dermed er gældsrenten 4 %.
Egenkapitalen forrentes med 74,74 %.
Ud fra ovenstående nøgletal vurderes det, at virksomhedens rentabilitet er tilfredsstillende. Afkastningsgraden ligger over markedsrenten og den er højere end gældsrenten. Samtidig vil ejerne også være tilfredse, da egenkapitalens forrentning også overstiger markedsrenten.