Side 2 - Medicin

Tak for alle svarene!
Hvis Fadl ikke rigtig tæller (altså bare SPV), vil det så sige at man godt kan få plads på et eftertragtet speciale selv om man ikke har taget kurset?

SPV-kurset giver dig kompetencer til at sidde og glo på patienter, som af en eller anden grund har brug for mandsopdækning. Dvs. enten patienter der er i delir (en forvirringstilstand som ældre oftest får) eller faldtruede osv. Af og til er man gangvagt, dvs. man er ham, som sygeplejersken sender ind, for at måle blodtryk på alle patienterne. Der er intet af SPV-arbejdet, der er af værdi i en ansættelsessamtale. Man skal videre op, før det overhovedet kunne tænkes at tælle i en eventuel ansøgning, men jeg nåede aldrig videre selv, så jeg kan ikke sige det med sikkerhed. Jeg sad stadig som SPV'er ('FADL-vagt') da jeg var på 10. semester og sluttede i sidste ende af med at have haft godt 200 vagter i løbet af studietiden. Det giver ret godt, især hvis man får fat i vagterne enten lørdag nat eller søndag aften. Det er i hvert fald minimalt, hvad det tæller, i en ansøgning til hoveduddannelse i et givent speciale.

Hvad med blodprøvetager? Mange klinikker ønsker studerende der har stikkerefaring og højt semestertrin. er det så en fordel at blive blodprøvetager for at søge klinik senere, eller kan man godt blive valgt selv om man ikke har den erfaring?

Du skal have x antal timer som alm. SPV for at blive en del af et stikkerhold, dvs man som regel når op omkring 4. semester. Det er mere fast arbejder og giver erfaring i at stikke, men det er ikke noget læger gør så meget. Efterhånden som du når op gennem studiet lærer du, og kan du, mere og mere, og det er derfor, at en klinik kræver, at du har et højt semestertrin. Hvis du bliver spurgt om noget, så skal du kunne give et meningsgivende svar, du skal kunne anatomi og fagsprog og sidst men ikke mindst, så skal du kunne tale med de patienter, som du kommer i kontakt med. Men igen, det er ikke den slags arbejde, der tæller det store. Hvis du vil lave noget under studiet, der virkeligt tæller, så skal du engagere dig i en relevant basisgruppe og lave noget forskning ved siden af.

Har hørt det skulle være 200 timer.

Okay det er forståeligt mht klinik. Men skal lige være sikker, så klinik tæller ikke særlig positivt senere på studiet? og hvis det står mellem forskningshjælp og klinik, skal man (anbefaler du) så (at) vælge forskning?

I min verden er "klinik" de kliniske ophold på studiet, som alle skal igennem, og som derfor ikke tæller noget. Blodprøvehold, SPV-hold osv. er ikke "klinik". Det er studiejobs, og de tæller ikke for noget som helst. Arbejde som sekretær eller som medhjælp i en privat praksis kan godt tælle lidt, og i hvert fald give dig et argument om at man har været ret målsøgende. Lægevikariater tæller, selvom det kan regnes for et studiejob, for der har du reelt hænderne i blodet, lærer og får erfaring, som man kun kan få, når man står og arbejder som læge. Jeg vil altid anbefale, at man arbejder på noget forskningsrelateret så tidligt som muligt, og dermed får sit navn på nogle artikler, hvis man kan. Lønnet eller ej.

Hvorfor tæller de ikke for noget hvis CVet skal opbygges ud fra de 7 lægeroller? Kan man ikke bruge det til at argumentere for at man hat opfyldt nogle af dem?
Men 1000 tak for alle dine uddybende svar. Det er jeg meget glad for

Nej, blodprøvetagning eller SPV kan ikke bruges til at argumentere. Du har essentielt lavet enten en SOSU-hjælpers arbejde eller en bioanalytikers arbejde.

Du skal argumentere med ting, som rent faktisk betyder noget for en læge. Noget, som er ekstraordinært, og som ikke alle har gjort. Vi har sgu alle sammen lært at tage en blodprøve. Der er ikke kæmpe videnskab i dét. Det bedste eksempel jeg kan komme med, er fra mig selv. Hvis vi lister de 7 lægeroller op, og efterfølgende prøver at udfylde, hvad jeg har, der kvalificerer til at få hoveduddannelse:

Medicinsk ekspert/lægefaglig: Jeg har et enkelt år (forhåbentligt får jeg snart garanti for 2) års erfaring i ØNH med, om et år, gerne over 100 kirurgiske indgreb. Derudover planlægger jeg at søge ud i et speciale, der deler patienter med ØNH, for at få noget erfaring. Det kunne eksempelvis være onkologi (kræft), plastikkirurgi eller anæstesi. Jeg skal desuden på kursus i ultralyd af hoved/hals til august, og i efteråret tager jeg et kursus i kirurgiske teknikker, i kikkertundersøgelse af lungerne (bronkoskopi) og nødtrakeotomi (akut anlæggelse af luftvej gennem luftrøret på halsen). Det er ting, jeg godt kan, men som jeg skal have dokumentation for.

Kommunikator: Min plan er at tage et kursus i bedre undervisningsteknik i løbet af det næste halve år, som vil hjælpe mig både mht. forklaring af sygdom og behandling til patienter og formidling til tværfaglige kolleger (eksempelvis sygeplejersker)

Samarbejder: Den her har jeg endnu ikke fundet noget på, men den kobles ret let til kommunikator-rollen, når det drejer sig om tværfaglig undervisning. Jeg overvejer et lederkursus, hvis jeg kan finde et, men det er ikke en stor del af planerne.

Leder / administrator: Det er en rolle, man typisk får udfyldt i en basisgruppe eller som tillidsrepræsentant. Min plan er at løfte administrator-delen, da jeg er ved at opdatere min regions lægefaglige instrukser i de akutte ØNH-tilstande. Et arbejde, som i så fald vil berøre skadestuerne i hele regionen.

Sundhedsfremmer: Jeg er frivillig læge på Mændenes Hjem (socialt- og psykiatrisk bo- og værested i København, med en del misbrug og sundhedsfarlige tilstande) og frivillig læge på mindre festivaller

Akademiker: 2 (3) artikler på vej. Derudover har jeg startet undervisning i akutte ØNH-tilstande for de nye KBU-læger i Region Sjællands akutmodtagelser, og det er også mig, der underviser lægerne i det. Planen er at udvide til sygeplejerskerne, som arbejder i skadestuerne.

Professionel: Den her er svær, da den kombineres af de andre. Der er ikke så skide mange steder, hvor yngre læger arbejder med etiske dilemmaer.

Okay synes bare alle snakker om at få noget godt og relevant på CVet gennem et arbejde hos Fadl osv. 

det med hensyn til spv og blodprøvetagning giver mening, men hvorfor tæller holdene ikke? Der er eks. et hold på øjenafdelingen, hvor de studerende blandt andet laver synsfeltundersøgelser og synsstyrketests. Kan godt se hvad du mener med at det er noget alle har prøvet men er der ikke forskel på at have gjort det 2-3 gange og at have erfaring med det? Hvis vedkommendes mål eks. er at blive øjenlæge. 

Hvad mener du med at få erfaring gn "et speciale, der deler patienter med ØNH"? er det for at se på ønh-sygdomme fra en anden vinkel?

Har du undervisningserfaring fra universitet eller er det noget du begyndte på efter KBU?

Jeg siger ikke, at det ikke tæller. Jeg siger, at det ikke tæller voldsomt ift mange andre ting, man kan lave. Det er fint at kunne, men der er en grund til, at man har et hold til det; det er ikke noget, øjenlægerne selv laver, for de ansætter også folk til det, og bruger deres tid på resultaterne i stedet.

Det er for at få andre vinkler og mere viden. Eksempelvis overvejer jeg at søge på en afdeling, der behandler kræft i hovedet og halsområdet. Det er bare en god ting at have med.

Min undervisningserfaring er udelukkende efter jeg blev færdig.

Okay det giver mening. 

Men jeg har også set opslag der søger studerende osm kan hjælpe med forskning, hvor den studerende sørger for EKG og blodprøvetagning. Tæller det mere "bare" fordi det er en del af et forskningsprojekt? 

Mht. undervisningserfaring ville du så anbefale at starte allerede mens man selv er studerende eller er det fint at vente til efter?

I de tilfælde vil du få tilbudt enten betaling for arbejdet eller dit navn på projektet. Navnet tæller, pengene gør ikke (kan ikke dokumenteres).

Start så tidligt du kan. Gerne under studiet, eksempelvis som underviser hos sygeplejerskerne eller fysioterapeuterne.

Men er det bare det at have sit navn på projektet der tæller, uden man tager hensyn til hvad den studerende i virkeligheden har lavet? Hvad hvis den studerendes opgave bare er at måle blodtryk 3 timer om ugen.

Tak for rådet !

Hvordan skal man vide alt det når man starter? Det lyder jo til at der er meget rift om sådanne ting og her troede jeg altid at vi manglede læger? Men åbenbart ikke læger uddannet indenfor andet en almen medicin eller psykiatri...

Det er navnet der tæller, der står ingen steder, hvad du har lavet. Har du ikke lavet skide meget, så får du dog også kun en lille anerkendelse og bliver nævnt absolut sidst. Så det gælder om at gøre sig nyttig og få hænderne i møget.

#34
Du læser med folk, der langt hen ad vejen har fået omkring 11 i snit på gymnasiet. Der er 42 specialer, der alle er meget forskellige og har forskellig prestige. Naturligvis er der specialer, der er mere eftertragtede og mere spændende i manges øjne, og folk er vant til at knokle og være kompetitive (af en eller anden årsag ser mange gymnasiet som en 'mig mod resten af klassen'). Der er ingen der forventer at du ved alt det, jeg har skrevet, men hvis du virkeligt VIL ind i et speciale, som er populært, så skyder du sig i foden ved ikke at sætte dig ind i det.

Der mangler læger i alle specialer, men for hver hoveduddannelse i i kardiologi er der måske 15 ansøgere. For hver hoveduddannelse i børne- og ungdomspsykiatri eller arbejdsmedicin eller klinisk biokemi er der måske kun én ansøger pr stilling. De tager naturligvis dem, der er bedst egnet. Dvs. dem med det stærkeste CV.

Tak for forklaring !