Medicin

Nu er jeg ikke medicinstuderende, men tror virkelig ikke karaktererne har den store betydning. Det er i sig selv en stor præstation at bestå sine eksamener på medicinstudiet.

De er egentlig mere interesseret i at du har gennemført lægestudiet end dine karakterer.

3. semester er ændret siden jeg læste, men dengang var semestret klart det hårdeste, studiet havde at byde på. Nu har de delt eksamen op i forskellige dele, men mængden er vist den samme. Det skulle stadig være et modbydeligt semester. 4. og 5. semester var ok, læsemæssigt. Ikke noget, jeg husker det store af, og så må det have været til at leve med.

Som læge er du garanteret job det første år. Du trækker nummer til turnus og vælger så selv, hvor du vil hen (af de på det tidspunkt ledige forløb). Derefter er du pga. lægemangel også sikker på et job, hvis du ellers er ligeglad med hvor og i hvilket speciale. Du kan altid finde et eller andet sted, som gerne vil have dig. Så ja, karaktererne er som sådan ligegyldige. Jeg er ikke blevet bedt om at vise mine karakterer endnu, og jeg regner ikke med, at det er noget, der nogensinde sker. Man kigger på erfaring og de 7 lægeroller, når man har ansøgere til samtale.

Tak #1 og #3. 

#3: Du skriver "...hvis du ellers er ligeglad med hvor og i hvilket speciale'. Hvis mann er interesseret i et af de mere populære specialer, vil man så risikere at skulle fremvise karakterer? 

Kan se på din profil at du arbejder på Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk afdeling. Fik du plads dér pga. relevant erfaring (og forskning)?

Karakterne kommer aldrig til at betyde noget til en jobsamtale, men hvis du kigger på mange specialers faglige profil, vil du se, at de også rigtig gerne vil have dokumentation for publiceret forskningsartikler og PhD/disputats - selvfølgelig helst speciale relevant forskning. For at lave forskning og PhD kommmer karakterer, så vidt jeg ved, til at spille en ret relevant rolle. 

Jeg står i samme situation, at jeg gerne vil, den dag jeg er færdig, have en hoveduddannelsesstilling i neurokirurgi, som der oftest kræves en PhD for at få.

Du kan finde tal på antal udbudte stilling samt antal ansøgere på hvert speciale og muligvis danne dig et indtryk, selvom det selvfølgelig let kan være anderledes den da,g du er færdig. 

#5: Tak for svaret. Det var hvad jeg havde forestillet mig (karakterer og forskning). Er det sådan at du ved, hvor gode karakterer man skal have?

Held og lykke med neurokirurgien, det lyder spændende. Jeg tror gerne jeg vil søge indenfor kardiologi eller plastikkirurgi.

Hvor langt er du nået med studiet og hvad har du gjort for at øge dine chancer for at komme ind på det speciale du ønsker+

Jeg er lige startet, så det er alt for tidligt at sige noget som helst om. Jeg kender intet til det, men jeg forestiller mig, at man vælger hvem der har de bedste karakterer (man kigger nok også på andre ting) af de, der søger en PhD stilling fx. 

Neurokirurgi, kardiologi og plastikkirurgi? Held og lykke, siger jeg bare. Neurokirurgi har 2 stillinger om året, og ansøgerfeltet har flere års kirurgisk erfaring, ph.d'er og forskningsartikler. Især kardiologi og neurokirurgi er karrierespecialer, hvor man skal bruge det meste af sin vågne tid, for at få foden inden for.

#4
Med en bacheloropgave om et ØNH-relateret emne og igangværende forskning med en ph.d-studerende på afdelingen, så var det nok den igangværende forskning, der fik mig ind. Nu er det nok min erfaring, der giver mig lov til at blive hængende. ØNH er ikke nemt at komme ind i heller.

#8: tak for svarene! skal det man bruger sin tid på være specifikt for det speciale man ønsker at søge, når nu det er så eftertragtet? Eks med neurokirurgi, hvis der kun er 2 stillinger om året, har man så vidst det fra start eller er det ok at have studiejb inden for kardio, skrevet bachelor indenfor ØNH eller noget helt tredje, og så sent på kandidaten vide, man er interesseret i neuro?
Ved du hvad man bl.a kan lave for at komme ind på de nævnte specialer og hvor tidligt man skal i gang?
Og hvilken erfaring havde du eksempelvis da du søgte introstilling, hvad trak op?

Der er 3 hoveduddannelsesstillinger i neurokirurgi :) Man skal have lov til at drømme og blive klogere. Der er mange spændende specialer for mig, men neurokirurg er det mest spændende lige nu, og det kan sagtens ændre sig, når man fx får en familie. Men man skal huske på, at der jo skal være nogen, der laver det, og det kan lige så godt være mig.

Hvis du vil ind i anæstesi, thoraxkirurgi, kardiologi eller neurologi, så skal du vise tidlig interesse. Lave arbejde i basisgrupper på studiet, se om du kan få prægraduat forskning, få nogle kontakter og være målrettet, når du er færdig som læge.
Det var primært den dokumenterede erfaring fra forskningen samt at jeg havde arbejdet hos en ørelæge tidligere, der gjorde udslaget. Under min KBU søgte jeg mod urologi (man kan ikke vælge ØNH), for at få noget erfaring fra et niche-speciale, som ØNH også er, så jeg kan argumentere for, at mine valg har været peget mod kirurgi- og procedure-specialerne.

Jeg er lige blevet færdig med mit første semester, så det er stadig for tidligt for mig. Men synes man forskning er spændende, det bliver man jo næsten også nødt til at synes, hvis man gerne vil arbejde på et universitetshospital, så er det jo heller ikke så slemt. 

Min plan var at høre om mulighed for at hjælpe med forskning, når der kommer en relevant underviser i interesseområdet ellers så kunne et forskningsår også være en mulighed. 

... Der skulle naturligvis stå neurokirurgi og ikke neurologi i seneste indlæg.

Tusind tak for hjælpen, jeg er glad for I gider bruge tid på at svare

#11: er det overalt i DK a man ikke kan vælge ØNH under KBU? hvis du nu ikke var interesseret i urologi, ville en KBU på neurologisk eller plsatikkirurgisk så kunne være et alternativ?

Og hvor tidligt er "tidlig interesse", 2. sem. eller slut bachelor?

#12: tæller det psotivt at man har erfaring med at hjælpe med forskning? Eks. hvis man senere er interesseret i at forske og ikke har fået de bedste karakter indenfor det pågældende fag? 

Du kan ikke vælge ØNH, plastik eller neurologi i KBU. Det er typisk en eller anden form for intern medicin, ortopædkirurgi eller mave/tarm-kirurgi kombineret med almen medicin (80%), psykiatri,og så af en eller anden grund urologi visse steder. Man kan dog godt få intern medicin kombineret med et kirurgisk speciale, som mit eget var - jeg var i en blandet akutmodtagelse, og urologi er et kirurgisk fag.

Hvis du hjælper med forskning, så vil du som regel blive tilbudt et medforfatterskab, dvs at dit navn er med på artiklen ELLER blive tilbudt betaling for dit arbejde. Vælger du medforfatterskab, så har du dokumenteret interesse i faget, hvilket tæller ret meget.

Tjah det er jo svært at sige, men tidlig interesse omhandler jo også om, hvornår man har tilstrækkeligt med viden til aktivt at kunne bidrage, så det er svært at sige, men får jeg en forelæser indenfor interesseområdet, så vil jeg da prøve at høre, hvad mulighederne er, og så kan det jo godt være, man får at vide, at man skal være færdig med 4. eller 7. semester først. 

#15 vil det sige du ikke har haft et forløb i almen praksis? Er det så noget du  har søgt om inden du trak nr?

Det er måske forkert at sætte dem op over for hinanden men synes du, man bør gå efter at hjælpe med forskning eller arbejde hos Fadl (eller begge)?

Man søger ikke om noget. 80% af KBU-forløbene har almen praksis i sidste halve år, og jeg valgte så bare uden om, så jeg slap. Almen praksis siger mig absolut ingenting.

Det kommer an på temperament og hvad du vil. FADL er ikke noget der tæller, men det er en fin indtjening ved siden af SU. Forskning kan være en fin idé, hvis man vil noget populært.

okay, det var godt at vide, tak igen.

Hvad hvis det er et af Fadl-holdene, eks. kardiologihold? Tæller det heller ikke?

Der er både EKG- og ultralydshold. Om det tæller op er jeg ikke klar over, men jeg kan forestille mig at de gør. Og de er derfor også eftertragtede.