Oldtidskundskab

Odysseen

26. maj 2006 af rizza (Slettet)
I Nittende sang vers 180 til 184 står:
180 Minos's Søn var den kække Deukalion; han er min Fader,
181 Mig han avled foruden Idomeneus, Landets Behersker.
182 Denne paa snablede Skibe med Atreus's Sønner i Leding
183 Drog til Ilios hen; mit hædrede Navn er Aithon,
184 Jeg var den yngste, min Broder var ældst og tapprest tillige.

Det er jo en historie han finder på. Men er det nogen vi har mødt i historien tidligere, findes de eller er det helt opdigtet??

Brugbart svar (1)

Svar #1
26. maj 2006 af zjoz

Man kender Idomeneus fra Iliaden.

Idomeneus var barnebarn af Minos. Han var en stor general blandt grækerne i den trojanske krig. Som de fleste andre græske ledere har han det godt mod historiens slutning.

Efter krigen støder hans skib ind i en forfærdelig storm, og Idomeneus laver en pagt med Poseidon, at han vil ofre, det første levende han ser, hvis han når hjem til Kreta. Han ser sin søn som det først og nægter at ofre ham til Poseidon. Guderne bliver vrede og smider diverse plager ned over Kreta. Det ender med, at han bliver landsforvist.

Minos var konge af Kreta. Du har sikkert hørt om kong Minos' labyrint.
Han fik blandt andet sønnerne Androgeus og Deukalion med Pasiphae.

Svar #2
26. maj 2006 af rizza (Slettet)

Hvad menes med:
ikke da skåner jeg dig, hvorvel du har været min amme??
Odyseen sang 19 vers 489

Vil odyseus skåne eller ikke skåne hende?

Brugbart svar (1)

Svar #3
26. maj 2006 af zjoz

Hvis hun ikke holder munden lukket om Odysseus' hjemkomst, så vil han dræbe hende, selv om hun har været hans amme.

Skriv et svar til: Odysseen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.