Faidon og Kriton.

Jeg har ku læst Faidon. Hvad er det du vil vide?

Seriøst folkens. Vi skal finde ud af hvad det kan sammenlignes/perspektivere Kriton og Faidon med. hugo og jeg er igang med at lave oversigter, og vi mangler seriøst en perspektivering af Kriton og Faidon.
HEEeelp. :P

hvem gør ikke det.. der er INTET at finde herinde.. skal selv op i old i morgen i bl.a apologien og faidon.

jeg har analyse af faidon men kender ikke kriton hvis i er interesseret?

vil jeg meget gerne have.. hvis du ikke har den liggende online er min mail [email protected]

linje 1-10 : Undersøgelsens spørgsmål i dialogen "Faidon" er : Hvilken art kan gå i opløsning, så det giver mening at frygte, at de gør det og hvilke andre ting er ikke i stand til det?
Hvilken af grupperne hører sjælen sig til? og deraf vil det give sig om vi skal nære bekymring for dens skæbne eller ej

Linje 11-16: Det sammensatte kan blive adskildt, i de dele det er sammensat af, mens det usammensatte ikke kan adskilles

Linje 17-23: det sammensatte kan skifte fra det ene til det andet og forbliver aldrig sig selv, hvor det usammensatte altid forbliver identisk med sig selv

Linje 25-38: væren (virkeligheden) er enhver ting der altid er entydigt sig selv ( ideerne forandre sig ikke), og forbliver altid identisk med sig selv og aldrig er tilgængelig for nogen forandring. Selve det skønne, selve det sande, selve det gode= henviser til det godes ide= topideen i ideverden

Linje 39-47: mennesker,heste,klæder osv er aldrig ens hverken i sig selv eller overfor hinanden

Linje 48-54: fænomen er de ting vi kan sanse mens de ting som er identisk med sig selv forbliver usynlige

Linje 55-60: de 2 arter af væren : de synlige og de usynlige

Linje 62-64: mennesket består af legeme og sjæl, hvor legemet tilhører den synlige

Linje 65-87: legemet er den synlige og sjælen er den usynlige, udfra den menneskelige natur

Linje 88-97: Når sjælen undersøger noget gennem sanserne, så trækkes den af legemet hen til det der ikke e identisk med sig selv og ved berøringen af dette, begynder den at vakle forstyrret rundt som en beruset

Linje 98- 122: Når sjælen undersøger noget ved sig selv, vender den sig mod det rene, det evigt værende, det udødelige, det der altid er identisk med sig selv, så længe det er muligt for den at være sig selv, vil den forblive med det og alt forvirringen hører op og ved at forholde sig til alt dette forbliver den også identisk ned sig selv, dette kaldes erkendelse

Linje 123-156: Når sjæl og legme er forenet, skal den ene tjene og lade sig lede, den anden lede og herske den guddommelige leder og fører an, mens det dødelige ledes og tjener

Linje 157-174: efter døden går i opløsning, mens sjælen ikke kan opløses

Linje 175-195: efter døden, drager til et sted, der ligner den, ædelt, rent, usynligt, op til hades den gode og forstandige gud

( sjælen vandrer til det evige ophold, hvis man har filosoferet rigtigt = brugt fornuften= blir et godt menneske som er ubundet af de materielle goder)

Linje 197-208: det sted som sjælen kommer hen efter døden, er den usynlige verden, guddommelig, udødelige og intelligible og når den kommer derhen er den saglig, frigjort fra vildfarelse og uforstand, fra frygt, vilde begæringer og andre menneskelige onder og tilbringer i sandhed, al fremtid med guderne

har lige skrevet den ind her, du kan bare kopirer den..:-)

mange tak! :)