euripides elektra..

Euripides’ Elektra
Info
Græsk teater: storhedstid: 5. årh. f. Kr. i Athen
- Tragedieforfattere: Aischylos (7 værker), Sophokles (7 værker), Euripides (18 værker). Dvs. der er i alt 32 værker bevaret.

- Komedieforfatter: Aristophanes (11 stykker bevaret)

Adskilleses- punkter i forhold til nutiden:
1. Udendørs
Arkitektur: a) tilskuerpladser (theatron)
b) rund plads (orchéstra)
c) baggrundsbygning (skene)
2. Religiøs begivenhed (del i Dionysos-fest): Forbindelsen mellem Dionysos og teater er at til Dionysos-fest, drak man meget vin; var ikke sig selv → til teater er man heller ikke sig selv. Man er i rolle/facade= teaterskuespil.
3. Indgik i konkurrencer (3x3 tragedier: trilogien)
Finansieret ved frivillig skat (liturgi)
4. 3 skuespillere (kun mænd, altid masker)
5. Talepartier; det er her handlingen udspilles (dialog eller monolog) i jambisk versemål, vekslende med korsange (som er kommenterende) i lyrisk versemål
6. Stedets og tidens enhed overholdes
7. Tragedien omhandler mytologi (almen gyldighed)
Komedien omhandler dagligdag og politik (tids- og situationsbestemt)
8. Som afslutning spillede man altid et satyrspil= gjorde nar af myterne, tragedierne. Ét satyrspil bevaret: Odysseus og Kyklopen.

Elektra
- Elektra begynder in medias res
Forhistorie: Agamemnon er blevet slået ihjel af sin kone Klytaimnestra. Hendes elsker Aigisthos, havde et motiv.
For at få magten, slagtede Agamemnons far Atreus, sin brors, Thyestes, søn og serverede ham som suppe for Thyestes.
Aigisthos ville så hævne sin brors død, derfor får han Klytaimnestra til at dræbe Agamemnon.
Elektra handler om at Elektra og hendes bror Orestes vil hævne deres fars død → skal dræbe moren. (Deres søster Ifigenie, blev ofret inden slaget i Troja, for godt vejr af Agamemnon. Men han havde ikke spurgt Klytaimnestra og dette er en af grundene til at hun var så bitter på Agamemnon).
Efter drabet gifter Kly. + Aig. Elektra bort til en bonde, for at neutralisere hende. (Hun kan ikke tage hævn). Orestes, landsforvises

- Tragedien indledes med prolog (Bonden + Elektra+ Orestes + Pylades)
- Parodos (s.13-14): korets indmarch.
- versemål: iambisk trimeter : U –U - U- U- U- U-

s. 7: Agamemnons skæbne er paradoksalt. Han vandt hæder i krig, men døde i sit eget hjem.

Uacceptabel situation:
- Elektra lever i sorg og ydmyge kår (er gift med en fattig bonde).
- Orestes tvunget i landflygtighed (hos onklen Strofios)
- Agamemnons død er ikke hævnet.
- en morder (Aigisthos) på tronen.
- hævnen indebærer drab på moderen.

Bonden: ydmyg, respekterer kongefamilien (vil ikke i seng med Elektra), han viser/siger også at (s. 8) han er hævet over det niveau; Netop fordi han har en flot kone, vil han ikke udnytte hende.

Elektra: finder sig i sin tilværelse udelukkende fordi hun vil vise guderne den hån som Aig. udsætter hende for. Men hun ærer bonden, fordi det er hendes pligt.

Orestes: har været i Delfi, formenltig for at spørge hvordan og under hvilke omstændigheder han skal dræbe Aigisthos. Orestes kommer incognito (med skjult identitet):
- måske fordi han er usikker. Han giver indtryk af usikkerhed trods sin heltestatus. (jf. s.10, hvor han ikke tør overskride grænsen ind til byen, for hvis fjenden finder ud af det, vil de dræbe ham)
- at Aigistos måske har for mange folk omkring sig

s.11-12:
Elektras klagesang:
1.strofe: taler til mor og far
1. modstrofe: til bror at han skal befri hende+ bøn til Zeus
2. strofe: sorg kommer til udtryk fysisk
2. modstrofe: taler igen til mor og far

s.13:
Elektra opfordres af koret til at deltage i Heras fest. Elektra svarer at hun både psykisk og fysisk er i sorg og derfor ikke vil deltage. Betoner her urimeligheden igen.

s.14:
vil ikke til fest for at tilbede guderne, fordi de ikke lytter til hende. Men dette siger hun kun pga. situationen. For senere tilbeder hun guderne igen.

s.15:
Grunden til at Oresten ikke afslører sin identet for Elektra med det samme, kan skyldes at han er usikker og vil gerne forhøre om hun nu er med på at få hævn, modermord
(Euripides holder af at fremstille helte/store navne psykologiske)

s. 19:
Orestes tør ikke at give sig til kende, er bange for forventningerne der er til ham.

Fra s. 15 begynder stichomythi: én-linje replikker mellem to personer. Effekten angiver et dramatisk højdepunkt. Handlingen/stemningen intensiveres.

s.34: Hemistichomythi (=halvlinjede replikker) angiver endnu mere dramatik
s.17 vers 6:
Tragisk ironi: aktørernes uvidenhed modsat tilhørernes viden.
Formålet er at vise menneskenes svaghed, naivitet, selvbedrag. Tilskuer er ligesom guderne, fordi guderne jo kender til alt.

s. 20: Elektra taler i datid, situationen er den at hun ikke vil (kan) genkende Orestes.

s. 22: Elektra er ikke passiv, hårdt på, siger at det er ærgerligt hvis Agamemnons eneste søn ikke dræber sin faders morder.

s.24: Bondens opførsel ryster Orestes’ verdensbillede. Modbeviser den antagelse der siger at for at være stor indvendig, skal man også være stor udvendig.

s.25: Hentyder til demokrati (da Elektra af Euripides er skrevet i klassisk tid, hvor der var demokrati)

Koret: opsummerer idet de kommenterer den konkrete situation.

s.29 øverst: der bliver lagt op til hævn
- man kommunikerer med de døde, ligesom med guderne: offer, men til de døde ofrer man kun sorte dyr, og det omvendte gælder for guderne.

s.30 nederst: Grunden til at Elektra kalder på den gamle slave er fordi hun gerne vil dele nyheden om at Orestes stadig er i live, men hun er nødt til at være påpasselig, da faren lurer stadig. Den gamle slaves indtræden er vigtig fordi han forener Orestes og Elektra, der sammen planlægger hvordan de skal dræbe Kly+ Aig.
Orestes er stadig usikker, Elektra er mere modig.

Hvis Aig. ikke bliver dræbt begår Elektra selvmord. Da korføreren hører skrig, tror Elektra at det er Orestes der er blevet dræbt → Elektra vil også her begå selvmord.

Grunden til at mordet ikke er med i historien som handling, men bliver gengivet/beskrevet er fordi der ligger en stærkere og en mere dramatisk effekt i ord.
Sendebudet har en vigtig rolle idet han fortæller om mordet.

Ved ofring: Orestes vasker ikke sine hænder fordi, hvis man gør dette er man en del af offer-ritualet også vil han ikke være i stand til at dræbe Aigisthos.
Aigisthos ofrer til nymferne (”2.rangsguder”) fordi han ved at han ikke har rent mel i posen.
Forfattermæssigt er dette hån mod guderne, idet man normalt under ofring ikke må begå mord.

s. 48: Tragisk ironi: idet Aigistos giver den bedste kniv til Orestes, som Orestes bruger til at skære i hans hvirvelsøjle.= Aig er død.

s.37 og s.49: modsætning om at en slave kunne genkende ham (måske fejl fra forfatterens side)

s. 49: 3. korsang: Jubelsang
Alfeios: floden ved Olympia.

s.53: Ifølge Elektra er rigtige mænd dem der deltager i krig.

s.54-55: stichomythi, dvs. der er et højdepunkt
Orestes’ dilemma: modermord/blodskyld

Efterlade faren uhævnet
Apollons spådom omtales, der går ud på at Orestes skal dræbe morderparret (s. 10)

s.55: betvivler rådet fra Delfi, mistroisk fordi han tror at det var daimonen, der foregav at være Apollon. Daimon: budbringer mellem guder og mennesker.

Klytaimnestras forsvarstale s.57:
- Agamemnon var selv utro (Kassandra, Priamos datter)
- Agamemnon dræbte hendes datter (Ifigenia)
- Agamemnon rejste for Helenas skyld
- Kæmper med et dårligt ry

s.58: kønsroller kan ophæve den almindelige retfærdighed

s.59: Elektra mener at Klytaimnestras forsvar er hyklerisk, da hun hele tiden har villet være utro

s. 65: Elektra føler sig udenfor i sin egen by. Derfor giftes hun bort til Pylades og må forlade Argos, sit fædreland. Elektra efter mordet er nu også blevet mindre modig, mindre beslutsom

s.66: Ved dioskurernes indtræden: Deus ex machina: en gud hejses ned på scenen.
Dioskurerne: Klytaimnestras brødre, sønner af Zeus. Hjælper folk i havsnød.

Paradoks:
1. hendes handling uret, men børnenes handling er også uret.
2. man kan ikke betvivle Apollons visdom, men den visdom han gav, var uklog. Apollon er skyld i drabet.

Euripides sætter spørgsmålstegn ved (skepsisime) traditionelle gudsbilleder, også heltebilleder

Furier (erinyer), hævngudinder forfølger Orestes.
s.69: en anden tolkning af Helenas historie. At Helelna aldrig var i Troja, men i Egypten. Zeus sendte et billede af Helena til Troja for at skabe splid blandt jordens befolkning. (Euripides kritiserer Apollon, så hvorfor ikke også kritisere Zeus)

Morale: Menneskets vilkår er i bund og grund dårlige, fordi der er underlagt skæbne. Det tragiske: skæbnens magt over menneskene.

Perspektivering: til Ødipus; uden at vide det dræbte Ødipus sin far og giftede sig med sin mor = skæbnen. Ødipus kunne ikke stille op med noget.