Historie

romerriget - hæren

12. oktober 2006 af casper1505 (Slettet)
Hej jeg skal skrive 3.G's opg.
Jeg har valgt romerriget med henblik på den romerske hær. deres udrustning, taktik, vilkår, konsekvensker og fordele.
men min lærer mener ikke det er nok.
hvad mere kan jeg tage om. han synes jeg skal vælge nogle kejsere. men der er jo 12 meget vigtige. så hvem skal jeg vælge. det er et bredt emne. måske kunne jeg have romerrigets fald med. men kan ikke have noget der strækker sig fra start til slut. hvor kan jeg begynde hvis jeg skal slutte med faldet?

Brugbart svar (0)

Svar #1
12. oktober 2006 af NuclearWarhead (Slettet)

Hej.

Altså, først vil jeg sige at jeg ikke er meget for din lærers forslag. Prosopografiske opgaver (opgaver der beskriver personer) har en tendens til at blive kedelige og til ikke at have noget dybt problematisk indhold.

Jeg synes du skal lave en liste over emner du synes kunne være spændende, og vise den til din lærer. Så kunne I sætte jer sammen og prøve at spore dig ind på hvad du godt kunne tænke dig.

Kom også med listen her, så kan vi komme med gode ideer. Personligt synes jeg meget dårligt om ideen om at skrive om en kejser (hvor farverige de end kan være).

Romerrigets fald kunne være et spændende emne, men du skal også passe lidt på der da der er vidt forskellige meninger om hvornår Romerriget gik ned. Den mest accepterede mening er at det skete i 476 da den sidste vestromerske kejser blev afsat, men i øst varede Romerriget jo ved indtil tyrkernes erobring af Byzans i 1453 - og hidtil havde den østromerske kejser altså kaldt sig "basileus romaiôn" - "romernes konge".

Men Romerrigets fald kunne sagtens være et emne.

Den romerske hær ... Tjah, emnet er set før, det virker ærlig talt ikke særligt originalt. Hvis man skulle se på noget interessant der, skulle det nok være i forbindelse med borgerkrigene hvor diverse stormænd brugte deres private hære mod hinanden. Så kan man nemlig komme ind på klient-patron-forholdet som er fuldstændig essentielt for at forstå Romerrigets historie.

Brugbart svar (0)

Svar #2
12. oktober 2006 af Bunjo (Slettet)

Hvis du vil skrive om romerriget, og samtidig noget om hæren, så ville jeg skrive om Paxa Romana - romerfreden. Hvor romerne forsøgte at skabe ro indenfor riget. Der er flere facetter heri, bl.a. hvordan romerne forsøgte at skabe freden, hvilke diplomatisk, strategiske, militære mv. overvejelser og konsekvenser det medførte, og der kan du komme ind på en beskrivelse af hæren.

Jeg vil give din lærer ret - en beskrivelse af hæren er sgu lidt tyndt. Specielt hvis du skal 3-dele opgaven i en beskrivende, en analyserende og en diskussionsdel....

Svar #3
14. oktober 2006 af casper1505 (Slettet)

tak for jeres besvarelser i har begge ret. ville det være for meget at begynde opgaven fra Augustus tid og kører den derfra til faldet?

Svar #4
15. oktober 2006 af casper1505 (Slettet)

tænkte evt. på at tage to af rommerrigets store kejsere. Augustus i hvert fald, ved ikke helt hvem den anen skal være. og så lave biografi om dem, analysere hvad der gjorde netop dem til gode kejsere og derefter sammenligne deres sysnpunkter vdr. hæren og styrelse af system/politik..
er det dumt?

Svar #5
15. oktober 2006 af casper1505 (Slettet)

til Bunjo:
Har du evt. nogle titler på bøger der beskriver romerfreden?

Skriv et svar til: romerriget - hæren

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.