Historie

Boerkrigen 1899-1902

24. marts 2004 af MortenBruun (Slettet)
Hey...

Nogen der evt. ligger inde med noget information om krigen? På dansk? Jeg har søgt på nettet, men indtil videre har jeg kun fundet information på engelsk.

På forhånd tak...

Brugbart svar (0)

Svar #1
24. marts 2004 af Mette-vunds (Slettet)

Hej, fandt lidt til dig:
K
rig 1899-1902 mellem Storbritannien og boerrepublikkerne Oranje og Transvaal. Vigtigste krigsårsag var konflikten om uitlandernes vilkår. Dertil kom boernes tilnærmelse til tyskerne, som dengang ejede Sydvestafrika; briternes ønske om sikring af N-S-forbindelsen i Afrika; britiske krav om human behandling af de indfødte; og sidst, men ikke mindst, den omstændighed, at Transvaals præsident, Paulus Kruger, ønskede krigen og længe havde forberedt den, så at boerne ved krigsudbruddet var langt overlegne i antal og bevæbning. Desuden havde boerne i kafferkrigene udviklet en fremragende forståelse af terrænudnyttelsen (deres metoder er siden brugt af alle moderne hære), og endelig rådede boerne over dygtige generaler som Joubert, Cronje, Botha, Smuts og de Wet. Da boerne åbnede krigen oktober 1899 med angreb på Natal og Kapkolonien, vandt de mange glimrende sejre, bl.a. ved Magersfontein og Colenso; byerne Kimberley, Ladysmith og Mafeking blev belejret. Men omkring nytår nåede britiske forstærkninger frem, Lord Roberts overtog kommandoen, og på et halvt år afsluttede han faktisk krigen; Kruger flygtede til Europa. Boerne førte imidlertid i næsten to år en hårdnakket guerilla mod besættelsestropperne og tvang briterne til at sætte næsten 450.000 mand ind; antallet af våbenføre boere var 60.000. Da boerne ikke havde noget land mere, kunne de ikke holde fanger; briter, der overgav sig, blev sluppet løs efter at være berøvet våbnene og bukserne. Lord Kitchener, der afløste Roberts november 1900, bekæmpede guerillaen bl.a. ved at samle store dele af befolkningen i koncentrationslejre; i lejrene døde 20.000; boernes tab i kamp var 6000. Maj 1902 underskrev guerillalederne freden; Transvaal og Oranje blev britiske kolonier, men fik løfte om senere selvstyre (opfyldt 1910) og om en genopbygningshjælp på 3 mio. GBP. Verdens sympati under krigen var udelt på boernes side; man så dem som et lille tappert folk, der forsvarede sin frihed mod en verdensmagt; deres brutale herrefolksmoral blev velvilligt overset. Boernes racepolitik blev senere udformet som apartheid.

Svar #2
24. marts 2004 af MortenBruun (Slettet)

Tak... hvad er din kilde?

Brugbart svar (0)

Svar #3
24. marts 2004 af Niels (Slettet)

Lademanns leksikon

Svar #4
24. marts 2004 af MortenBruun (Slettet)

Jeg er i besiddelse af Lademanns leksikon og det er ikke det der står...
Måske du kunne give mig et link?

Brugbart svar (0)

Svar #5
24. marts 2004 af Niels (Slettet)

Jeg har også lademans leksikon og det er nøjagtigt det der står hvis man slår op under "boerkrigen"
Har den som elektronisk udgave 2002 men kan ikke forestille mig de har ændret det de sidste mange år

Svar #6
24. marts 2004 af MortenBruun (Slettet)

Hmm... jeg er i besiddelse af et leksikon udgivet i 1972, så noget er der da ændret...

Brugbart svar (0)

Svar #7
22. november 2005 af maria141087 (Slettet)

Fik du nogensinde skrevet en opgave om emnet 'boerkrigen' ?

Skriv et svar til: Boerkrigen 1899-1902

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.