Historie

Rigsret?

04. april 2007 af Jelly (Slettet)

Hej,

Er der nogle af jer der kender de nøjagtige regler for, hvornår en sag kan komme for Rigsretten, men så vidt jeg ved, skal der i hvert fald et folketingsflertal til.

Men er der nogle der kan kommet med noget konkrete tal?

Håber på respons.

På forhånd tak!

Brugbart svar (0)

Svar #1
04. april 2007 af SomeOneMore (Slettet)

Ifølge grundlovens §16 kan minsitre tiltales af kongen (som idag normalt betyder regeringen) eller af folketinget for ulovlig embedsførelse (øvrige regler om rigsretten findes i Grundlovens kap. 6, §§ 59-65. Og eftersom folketinget som helhed ikke har besluttet noget, før der er flertal, tror jeg heller ikke det kan lade sig gøre, uden flertal i folketinget.

Sidst der blev ført en sag ved rigsretten var iøvrigt mod formanden for Det Konservative Folkeparti, Erik Ninn-Hansen, der fungerede som justitsminister. Denne dom falgt 22. juni 1995. Det er altså snart 12 år siden rigsretten har afsagt dom mod en minister - Det må da være positivt :)

Men jeg kender ikke noget mere præcis til emnet.

Brugbart svar (0)

Svar #2
04. april 2007 af SomeOneMore (Slettet)

denne dom faldt**

Svar #3
04. april 2007 af Jelly (Slettet)

#1

okay tak for besvarelsen.

Ved du hvor jeg kan finde konkrete tal hvor der står noget om hvor meget flertallet skal udgør?

Håber på respons.

Svar #4
04. april 2007 af Jelly (Slettet)

Har kigget nærmere på Grundlovens kap. 6, §§ 59-65 men der står intet om hvor meget flertallet skal udgør af dem der stemmer. Mener det burde vel stå et eller andet sted eller hvad?

Brugbart svar (0)

Svar #5
04. april 2007 af SomeOneMore (Slettet)

Ved ikke lige hvor det skulle stå. Kan ikke finde et konkret tal eller andel i almindeligvis i hverken grundloven eller valgloven...

Svar #6
04. april 2007 af Jelly (Slettet)

er det noget med hvis 40% af samtlige stemmeberettigede afgiver deres stemme for folketingets beslutning, så stadfæstes denne af kongen og dermed bliver den en grundlov.

Gælder det mon også for rigsretten?

Har nemlig kigget på kapitel X §§88

håber på respons

Brugbart svar (0)

Svar #7
04. april 2007 af FredeW (Slettet)

Når der ikke står andet, burde det bare være simpelt flertal - altså 90 mandater.

Reglen, du nævner i #6, gælder kun for grundlovsændringer.

Svar #8
04. april 2007 af Jelly (Slettet)

Det står at ved tvindsagen at 89 stemte for og 20 imod.
2 stemte hverken for eller imod. 68 medlemmer var fraværende eller deltog ikke i afstemningen.

Hvordan hænger det sammen med de 90 mandater du snakker om?

Brugbart svar (0)

Svar #9
04. april 2007 af FredeW (Slettet)

Er det ikke afstemningen om selve Tvindloven, du snakker om?

Svar #10
05. april 2007 af Jelly (Slettet)

#9

Jo, det er afstemningen af Tvindloven. Så forstår jeg ikke helt sammenhængen med de 90 mandater du snakker om? Hvad bruges mandater til så?

Håber på respons.

Brugbart svar (0)

Svar #11
05. april 2007 af FredeW (Slettet)

En potentiel rigsretssag kræver et simpelt flertal - det vil sige 90 mandater (når man ser bort fra diverse såkaldte clearingaftaler). Var det ikke det, du spurgte om?

Svar #12
05. april 2007 af Jelly (Slettet)

Jo, det var det faktisk. Tusind tak.

Kan du evt. forklare hvad der menes med mandater?

Brugbart svar (0)

Svar #13
05. april 2007 af FredeW (Slettet)

Hver af pladserne i f.eks. Folketinget kaldes også et mandat.

Svar #14
05. april 2007 af Jelly (Slettet)

der er jo 179 folketingsmedlemmer vil det så sige 179 mandater? Hvoraf der skal være 90 mandater / folketingsmedlemmer der skal stemme for rigsretten?

Brugbart svar (0)

Svar #15
05. april 2007 af FredeW (Slettet)

Det mindst mulige flertal ud af 179 er 90...

Der skal altid 90 mandater til for at få noget vedtaget i Folketinget (igen: når man ser bort fra clearingaftaler).

Clearingaftaler: Det er sjældent at alle medlemmer kan være tilstede til alle afstemninger, så derfor aftaler partierne indbyrdes, at nogle medlemmer fra "den anden fløj" bliver væk, så der ikke går rod i systemet.
Eks.: Hvis 2 venstrefolk er på rejse et eller andet sted hen, er der måske 2 socialdemokrater der lover at blive væk, sådan at Venstre (og C og O) kan beholde deres flertal. Det er derfor, at f.eks. Tvindloven, som du nævner i #8, kunne vedtages uden 90 mandater.

Svar #16
05. april 2007 af Jelly (Slettet)

okay super!

Tak for besvarelsen.

Svar #17
05. april 2007 af Jelly (Slettet)

okay...dvs. grunden til at den ikke gik over til en rigsretssag er fordi der var kun 89mandater der stemte for, men ikke 90. Korrekt?

Brugbart svar (0)

Svar #18
05. april 2007 af FredeW (Slettet)

Hmm..., jeg har fået formuleret mig forkert i nogle af de ovenstående indlæg. Jeg prøver igen (se bort fra mine tidligere indlæg):

For at en lov kan vedtages i Folketinget kræves der et flertal - principielt er det 90 mandater, der skal stemme for, men pga. de her clearingaftaler jeg omtalte tidligere er det oftest ikke nødvendigt med så mange (f.eks. Tvindloven).

En rigsretssag er noget _helt_ andet. For at en sådan skal kunne gennemføres kræves det, at der eksplicit rejses tiltale mod en minister for ulovlig embedsførelse - og først da skal der så stemmes om den. Så vidt jeg ved blev der aldrig rejst tiltale mod Ole Vig Jensen...?

For at der kan rejses tiltale kræver det (igen) principielt 90 mandater - men igen kan de her clearingaftaler betyde, at det ikke er nødvendigt med helt så mange mandater.

Svar #19
05. april 2007 af Jelly (Slettet)

okay nu er jeg med :D

Tusind tak for besvarelsen!

Skriv et svar til: Rigsret?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.