Romantikken

formentlig i betydningen litteraturhistorie!

se
http://www.da-net.dk/romantiknoter.html#2)%20Dynamisk%20%20romantisk%20universalreligi%F8sitet

Fra 1750 til 1800, hvor Romantikken starter (1800 - 1870), havde man oplysningstiden. I denne havde man fokus på, de materielle muligheder der var opstået, især omkring udforskning af natur, altså meget naturvidenskabeligt kan man sige. For at komme til sagen, starter romantikken, som et "modspil" på dette. Guld ordene omkring romatikken er: "Hvad ud af tabes, skal indad vindes". Dernæst kommer Panteismen. Det betyder "gud er i alt". Dette ses meget tydeligt i det såkaldte guldaldermalerier, hvor naturen er klart dominerende. Oftest er det en pynt man ser (sådan en udmunding ved vandet). Et eksempel på panteismen, som er brugt til eksamen, er et billede, hvor der står en munk ved vandet (jeg mener billedet hedder munken ved vandet), hvor himmelen er tegnet så stort i forehold til mennesket, at man skal få indtrykkket af at distancen til det større og stor (panteisme). For at illustere dette litterært, kan du læse digtet "indvielsen" fra 1804, hvor det igen er tydeligt distanceret. I musikkens verden sker der det, at man er blevet bevidst omkring en såkaldt skalaopbygning efter at barokken indførte dur-mol tonaliteten samt pianoets opfindelse i 1720 og wienerklassikens pragt værker (Beethoven, Mozart og Hayden) begynder man af komponere de tonalekompositioner, der får musikken til eksplodere. Her SKAL kunsteren Frediric Chopin nævnes. Jeg opforder dig til at læse wikipedias definition, den skulle være god.

Dit spørgsmål er svært at besvare sådan kort, da der er så meget at forklare, men skriv endelig, hvis der er flere spørgsmål, og/eller at jeg ikke besvarede det du mente, og gerne vil have en uddybning.

Romantik betegner dels en epoke i europæisk kulturhistorie, dels en særlig oplevemåde eller holdning til virkeligheden.
I 1700-tallet anvendes ordet romantisk om en digtning, der ikke følger de klassiske normer, men griber tilbage til det eventyrlige, det vilde, det dunkle, det middelalderlige, jf. den engelske betegnelse gothic.
Det har altid været svært at afgrænse romantikken præcist. Man har talt om en ”førromantik” i Europa allerede kort efter midten af 1700-tallet, og man henviste da især til den engelske følsomhedskult – ”den engelske syge” – og dens virkninger i Europa samt til Rosseaus skelsættende civilisationskritik og proklamering af den moderne individualisme. I den anden ende kan man strides om, hvornår romantikken er slut: omkring 1830 eller først omkring 1850? I musikhistorien kan man tale om en senromantik til et stykke ind i det 20. Århundrede.
Romantikken er individualismens tid – men også tiden hvor det nationale fællesskab bliver til nationalistisk ideologi.
Romantikken betyder en ny religiøsitet – men romantikken er også den epoke i hvilken driften for alvor opleves som skæbnedannende.
Romantikken hører sammen med revolutionen – men hører også sammen med reaktionen. Den søger både frihed og fællesskab, både eventyr og tryghed.
Romantikkens årsager:
har man forsøgt at beskrives ”lede ved nutiden”
som
...det nye slægtleds smerte ved det foregående århundredes hæderlige forsøg på at indkredse og overskue samfundsborgerens tilværelse, begrænse sig til praktiske opgaver og ivrigt arbejde på at forbedre menneskeheden. På alle områder forsøgte digterne og de intellektuelle at nedbryde kategorier og sprænge rammer: romantikken er grænseoverskridende. Tanken, følelsen, fantasien går imod det grænseløse, både ind i sjælens hemmelige dyb og ud i alnaturen.
Romantikken var en brand, der spredte sig over Europa og sprang over til Nordamerika. Den kom til udtryk på forskellige måder i de forskellige lande.

I modsætning til Oplysningstiden, hvor der var lagt vægt på fornuften, blev der i den romantiske periode, der strakte sig fra 1800-1870, lagt vægt på, at følelsen var centrum i tilværelsen. Romantikken var faderen til nationalismen, der udsprang fra nationalromantikken.
Romantikkens ideologi sætter menneskets syn op imod det nye Guds syn. Det guddommelige eksisterer i alt, da gud er ikke længere en; det vil sige at det guddommelige, eller ånden, eksisterer bagved det umiddelbare sanselige. I litteraturen sagde man, at den digteren havde indsigt i denne ånd, men ikke det almindelige menneske, da digtede fungerede som et spejl for Ånden, og dermed kunne formidle det guddommelige i sin digtning. Således kan digteren nærme sig, sammenhængen mellem natur og Ånd; og det er netop der at filosofien om følelser, stemninger og kærlighed opstår. Både i kunsten og litteraturen bliver disse følelser beskrevet, følelsen om at komme i kontakt med ånden.
 

starten på en opgave om romantikken jeg er igang med at skrive..

hmm.. jeg synes det er rigtig godt. man får en del information ud af det..

 Hej :) 

kan i hjælpe mig med at finde de centrale teamer i romantikken? og redegøre for romantikken i england?