ISRAEL OG PALÆSTINA

Hej

Konflikten er en uhyggeligt indviklet affære, og det kan derfor være svært at beskrive den kort uden at miste nogle meget væsentlige detaljer.

Vil henvise til dette link: http://leksikon.org/art.php?n=1984

Gå ned til det overskriften "Historien frem til vor tid" og læs til bunden - det giver et udmærket indblik i konflikten. Det skal dog siges at redaktionen på leksikon.org befinder sig på den yderste venstrefløj, og sympatien lægger derfor tydeligvis hos Palæstina (hvilket egentlig ikke er så besynderligt, konflikten taget i betragtning).

Sharons besøg på Tempelbjerget var så vidt jeg husker i 2000. Besøget virkede meget provokerende palæstinenserne, og denne provokation resulterede i at krigen imellem Palæstina og Israel blussede op igen.

Intifada skal forståes som en bred folkelig modstand og ikke en konventionel krigsførsel.

Der skulle vist også være et opslag om "intifada" inde på leksikon.org, bare søg.

/villas

#1

"hvilket egentlig ikke er så besynderligt, konflikten taget i betragtning"

Og her ser man resultatet af mange års venstreorienteret, manipulerende mediedækning.
Det er klart det er let at blive influeret - offentligheden (DR1 primært) er jo badet i den slags subjektivitet.

Se http://www.nuerdetnok.dk/

Jeg skrev SSO om DR1's partiskhed i forbindelse med palæstinakonflikten med specielt fokus på 1982. Skriv til mig [email protected] hvis du vil have den

Omhandler den hovedtrækken for hvad der ligger til baggrund for konflikten?

1#) Jeg har svært ved at overskue at læse alt det igennem, da det ligger ud over mit historie pensium på 500 sider. ville blot gerne vide hovedtrækkene, da det blot lige er nævnt! Men kan selvfølgelig være svært, da der ofte ligger mange ting til bag sådanne konfliktet :)

kun i meget korte træk, eftersom det ikke var det jeg beskæftigede mig med. Men en analyse af DR1's mediebias

#0
Hejsa. Jeg vil skitsere det jeg nogenlunde ved, men hvis noget er glemt, så må I endelig gerne rette, for jeg ville gerne have et bedre overblik selv..

Ca 1890 > zionismen som ny bevægelse blandt østeuropæiske jøder. Forfølgelse (progromer) i Østeuropa. Jøderne deltes i flere tendenser: De assimilerede jøder, som forsøgte at adaptere den kultur de levede i mens de bibeholdt deres egen religion, eller zionisterne. Ide: Egen stat i Palæstina.
Zionismen opstod i bølgen af nationalisme, der fejede over Europa i den tid, og Hertzl, forfatter til Jødestaten, overså fuldstændig at der boede folk i området i forvejen.

Balfourerklæringen: 1917. England lovede jøderne et nationalt hjem i området, men uden at ture arabernes rettigheder. (Selvimodsigende).

1920: Palæstinamandatet overlades til England.

1929:Uroligheder og massakrer blandt jøder og palæstinensere.

1933: Hitlers politik. Den jødiske tilstrømning steg eksplosivt, og efter krigen forstærkedes den.

Hvidbogen 1939: Briterne > Ville begrænse den jødiske indvandring pga egne interesser i Arabiske lande.

Modsætningerne voksede:
1: Zionister > fri indvandring
2: Palæstinensere: Stop indvandringen.

1942: Biltmoreprogrammet: Krav om Palæstina som jødisk stat.

1945: Den arabiske liga dannes.

1947: Briterne overlod mandatet til FN, som delte området

1947-48: Kampe i området

1948: Da briterne trækker sig ud af området udråbes Israel af Ben-Gurion som selvstændig stat. Arabiske naboer angriber.
Uafhængighedskrigen.

1949: Våbenhvileaftaler. Israel har erobret store dele af palæstina. Behersker 78% nu.

1956: Nasser nationaliserer Suez-kanalen. Israel, England og Frankrig angriber derfor Egypten. Sinaikrigen.

1957: Stormagterne tvinger Israel ud af Sinai. FN styrker stationeres langs grænsen til Egypten.

1964: PLO oprettes af de arabiske stater.

1967: Egypten forlanger at FN fjerner de fredsbevarende styrker.

1967: Junikrigen/ Seksdageskrigen.
Israel angriber overraskende Sinai, hele Palæstina og Golanhøjderne.Problem for det nu store Israel var, at de nu havde enorme mængder af palæstinensiske flygtninge i deres område.
FNs resolution 242:
-pålægger Israel at trække sig fra de besatte områder.
-anerkendelse af Israel
Fri sejlads for alle nationer.
Forhandlinger via mellemmænd, parterne uenige. Resolutionen accepteret, men ikke af palæstinenserne og Syrien.

1969: Arafat leder af PLO

1970: Sorte September.
Nasser dør, Sadat kommer til magten i Egypten i stedet.

1973: Oktoberkrigen/Yom Kippurkrigen. Egypten tilbageerobrer dele af Sinai.

1974: Arafat taler i FN: indirekte anerkendelse

1977: Jordskredsvalg/ Israel. Begin/Likud til magten. Arbejderpartiet afløses af zionistiske populister.

1978: Camp David-aftalerne USA/Israel/Egypten

1979: Fredsaftalen: Seperatfred. Israel skulle rømme alt egyptisk land/ Egypten skulle anerkende Israel. Ret til fri sejlads gennem Suez. Israel skulle foranstalte et kommende selvstyre for palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza.

1980-88: 1. golfkrig > Irak/Iran.

1981: Sadat myrdes af islamisk fundamentalist. Egypten smides ud af den arabiske liga.

1982; Israel invaderer Libanon og tvinger PLO ud. PLO flygter til Tunis. Likud ville svække Arafats forhandlingsmuligheder via et ydmygende nederlag+ Fremme yderligtgående magter indenfor PLO, så Israel nemmere kunne afvise palæstinensernes krav uden at se fæle ud hos verdensopinionen.
Massakrene i Libanon Kvinder/børn. Udført af kristne fanatikere. Israel havde misrøgtet sit ansvar: Forsvarsminister Sharon dømmes ansvarlig for massakren i Sabra og Shatila-lejrene.

1983:Begin træder tilbage. Shamir overtager posten som premierminister i Israel.
Efter PLO forlod Libanon, trak Israel sig gradvist ud af Libanon.

1984: samlingsregering i Israel.
1987: 1. Intifada. PLO er i Tunis, og palæstinenserne må selv tage kampen op. Stenkastende børn bruger sig/bruges som våben mod den israelske hær. 80.000
Anholdelser over 3 år. Kvæstede og døde.

1988: PLO accepterer: 1 jødisk stat + 1 palæstinensisk stat. Arafat tager afstand fra terror. Israel (under Shamir) vil ikke acceptere PLO.

1991: 2. Golfkrig.
Osloprocessen: Fredforhandlinger i Madrid. PLO var ikke med. De havde ingen stat. Fra palæstinensernes side var doktor Haider Abdel Shafi med, fra Israel var Shamir.

Indledningen: Osloprocessen:
I Oslo: Uformelt, hemmeligt indtil bekræftelserne var kommet fra lederne, men ingen kaffeklub.
2 repræsentanter fra hver af parterne lavede en principaftale. De var ikke lige så bundede af deres bagland, som lederne var. Norges udenrigsminister Johan Holst var mellemmand. Grundlag for aftalen mellem Rabin og Arafat i Washington i 1993.

1993: i Washington.
PLO + Israel anerkender hinanden. Principaftale om fred. Bosættelserne, Jerusalems status og og det nye palæstinensiske selvstyres grænser skulle fastlægges ved opfølgende aftaler.

1994: palæstinensisk selvstyre. Gaza og Jeriko.
Fredsaftale Jordan og Israel.

1995: Oslo aftale 2.

1995: Rabin myrdes af jødisk højre-fanatiker.

1996: Arafat vælges til præsident.
Valget i Israel vindes af Benjamin Netanyahu: fredsprocessen bremses effektivt. Sagde fred, gjorde modsat. Nye bosættelser: ville inddæmme Jerusalem. Ingen tilbagetrækning. Clinton var rasende. Forsøgte at undskylde sig fra møder med Netanyahu. Israels ræssonement: Hvorfor give landet væk? Ariel Sharon : forsvarsminister. Han var ellers dømt for massakrerne som jeg skrev om før, men det var de kristne falangister der udførte massakren, han overholdt ikke ansvaret i området..

2000: Sharon gik sin tur på Tempelbjerget.
2. Intifada: selvmordsaktioner.

2001: Sharon vinder valget i Israel, genbesætter selvstyreområdet og kalder Arafat for irrelevant. Kile af bosættelser fra Jenin til Betlehem. Opdeling af Vestbredden. LKavede enklaver hvor Israel fraskrev sig alt ansvar, enklaver afskåret fra Israel. (Som bantustans under apartheidstyret i Sydafrika). Infrastruktur: i selve Israel, hvor araberne ikke måtte komme uden speciel tilladelse. Herredømme til lands, til vands og i luften.
Enklaverne de dårligste områder uden ordentlig tilgang til el, vand, skoler mv.

Hmm..Det vil være rart, hvis nogle gider at kommentere det ovenstående med evt. guldkorn.

Der mangler en masse væsentligt!

Her kommer det:

Baggrund:

Efter 1. verdenskrig bliver det tyrkiske imperium (Osmannerriget) svækket, og har reelt ingen magt mere. I stedet prøver Englænderne, Franskmændene, Zionisterne, samt Araberne at få del i de interesser der måtte være i området.

McMahon aftalerne 1915-16
England er på det tidspunkt en stormagt, og Suezkanalen er et vitalt knudepunkt som de ønsker bevaret, idet det er forbindelsen til Indien og olieressourcerne i mellemøsten. Derfor indleder England nogle diplomatiske forhandlinger, som har til hensigt at få araberne over på deres side.
McMahon (den engelske højkommisær) og Hussein (Sherif af Mekka = Efterkommer af Muhammed) har en brevveksling i 1915-16:
Hussein lover at gøre oprør mod tyrkerne, mod til gengæld at blive anerkendt som konge over et uafhængigt Storarabien (ønske om panarabisme) Dette svækker tyrkernes rolle i Mellemøsten. Det går McMahon med til – dog med undtagelse af et par område som Hussein ikke måtte invadere, idet de ikke var rent arabiske, og fordi Frankrig (Englands allierede) havde interesser i området.

Sykes-Picot aftalerne
Samtidig offentliggjorde Bolsjevikkerne i Rusland, Zar-styrets planer med Eng. Og Fra. Om at dele Mellemøsten mellem sig. Dette er kendt som Sykes-Picot aftalerne, og er i direkte strid med McMahon aftalerne, fordi Hussein jo IKKE bliver konge, og fordi der ikke kommer noget Storarabien, kun en masse kolonier. Hussein kender intet til disse aftaler!

Balfour-erklæringen 1917
England forhandlere under bordet også med Zionisterne, da England følte at de havde stor indflydelse i primært USA.
2. november 1917 skriver Englands udenrigsminister Arthur James Balfour et brev til den indflydelsesrige jøde Baron Rothschild, hvori der står at englænderne ville gå med til oprettelsen af en ”jødisk nationalhjem” i Palæstina. Erklæringen er meget vag og udefineret, men er af afgørende betydning senere i forhandlingerne. Balfour-erklæringen er egentlig den egentlige gnist til jødernes håb om en stat, og derfor også MEGET medvirkende til de efterfølgende uroligheder.
Zionisterne offentliggjorde straks erklæringen, hvilket gav Hussein et kæmpe chok (forståeligt nok).
Kort tid efter offentliggør Lenin Sykes-Picot aftalerne, hvilket yderligere chokerer Hussein. Han klager over at han føler sig snydt, men Englands diplomatiske egenskaber får ham formildnet.

San Remo konferencen, 1920
England og Frankrig ”ignorerer” King-Crane rapporten, og indfører mandatstyre i Mellemøsten.
England fik Irak og Palæstina, Frankrig fik Syrien. Samtidig fordrev Frankrig Kong Feisal, som den al-syriske kongres havde indsat som konge. Frankrig udskyder også Libanon fra Syrien, og England deler Palæstina i Palæstinamandatet vest for Jordanfloden, og Transjordanien, hvor Husseins søn Abdullah bliver gjort til lydkonge. Feisal bliver konge over mandatet Irak.
I stedet for et samlet arabisk rige, bliver der mandatstyring. Således er Hussein og Feisal blevet snydt, og Frankrig og England er på toppen.



Palæstinamandatet, 1920-48
Balfour-erklæringen bliver nu brugt i Palæstina, og der bliver lagt pres på England for at fremme den jødiske indvandring.

Summing up: England har spillet på flere hold, og lover jøderne et "nationalt hjem", de lover Hussein et samlet arabisk rige, og endelig har de planer med Frankrig om at dele området.

Disse ting kan selvsagt ikke blive opfyldt på samme tid, og det er sådan set optakten til konflikten. Ellers er ovenstående svar også godt til at danne et billede.

Tusind tak, det har været en hård kamp at få samling på noget i det forløb.

#6

Det skal måske også lige tilføjes til Balfourerklæringen at englænderne faktisk havde givet araberne i palæstina et lignende tilsavn nogle år forinden. Så udover at erklæringen, som der også nævnes, er meget udefineret står englænderne altså også med det problem at de har lovet området væk til begge parter, hvilket betyder at de begge mener de har mest ret til området!

Og til 1967: Egypten forlanger at FN fjerner de fredsbevarende styrker
skal det også tilføjes at de lukker Tiranstrædet endnu engang (skete også før i 1956 Suez krisen). Efter Suezkrisen blev strædet genåbnet og USA kom med en erklæring hvori de bekendtgjorde at en lukning af tiranstrædet fremover ville blive betragtet som en krigshandling, og at Israel i en sådan situation kunne handle i selvforsvar blot USA blev informeret først!

Israel findes ikke

#11

Du skriver i din profil at du er imod racister.... Så er det du lige har skrevet i denne tråd da ikke særlig passende med din egen overbevisning, synes du selv?

Det er måske ikke direkte racistisk, men alligevel...

hvad snakke du om?! jeg er muslim

#12
Han har også lige kaldt mig en hund i den anden tråd, fordi jeg satte spørgsmålstegn ved islam.

Han er vist ikke ret intelligent, han svarer ikke på mine spørgsmål, men slynger om sig med sit fascistiske religionsfikserede verdensbillede.

Han ved ikke selv, hvad det er han mener, tror jeg.

Ja, fuldstændig....

Ærgerligt at folk ikke kan opfatte når de gør sig selv til grin... Men meget sjovt for os andre:D