Samfundsfag

National økonomi

20. juni 2007 af T.Fuglsang (Slettet)
Hej
Endelig kunne jeg ikke lige finde ud af hvor jeg skulle poste den her, men jeg tror at nogle kloge samfundsfags hoveder kan svare på mit spørgsmål :)

Det jeg gerne vil vide er, hvordan man forklare multiplikatoren eller en multiplikator

Brugbart svar (0)

Svar #1
20. juni 2007 af chinpo (Slettet)

En multiplikator, er jo en faktor som genererer noget ekstra. En multiplikator angiver effekten af en stigning i autonom efterspørgsel på en enhed, f.eks. effekten af pengepolitik.

Multiplikatoren 1/(1-c), hvor c jo er forbrug, fortæller hvor meget en stigning i G vil påvirke økonomien.
F.eks. c = 0.6 => Multiplikator = 1/0.4 = 2.5

Giver det mening?

Brugbart svar (0)

Svar #2
20. juni 2007 af Madsst (Slettet)

#1 Lader du multiplikatoren være 1/(1-c) er c den marginale forbrugstilbøjelighed og ikke forbruget. Det er sikkert også hvad du mener, men det fremgår ikke meget tydeligt.

#0 Multiplikatoreffekter opstår ved at skattelettelser, øget offentlig forbrug eller lignende har efter effekter. Første effekten er selvfølgelig det øgede købekraft som gives fri i samfundet. Men dernæst er der også effekten af at når denne indkomst forbruges, falder disse penge i nye hænder og kan igen forbruges. Dette sker i princippet uendeligt mange gange og summen af disse bliver som ovenfor nævnt 1/(1-c) for et øget offentligt forbrug for eksempel (her er c den marginale forbrugstilbøjelighed). Tilsvarende er multiplikatoreffekten for en skattelettelse c/(1-c). Hvis du er interesseret kan du læse mere her:
http://www.econ.ku.dk/okojacob/MAKRO-1-E06/makro.htm

Brugbart svar (0)

Svar #3
20. juni 2007 af Madsst (Slettet)

#2 det er forelæsning 9 i link.

Svar #4
21. juni 2007 af T.Fuglsang (Slettet)

Okay, men jeg har lige et spørgsmål mere omkring dette:

Hvis man ser på det økonomiske kredsløb, og man så siger at husholdningerne pludseligt begynder at bruge flere penge på varer og servicer. Så vil produktionen stige og dermed vil man se en højere beskæftigelse som resultere i højere lønninger. Dette giver husholdnigerne endnu flere penge og dermed stiger forbruget igen og man kan starte forfra.

Hvorfor er det så at dette opsving (eller hvad det hedder?) stopper?

Jeg kan godt se det bliver mindre da der betales flere penge i skat når indkomsten stiger, og der ryger flere penge fra til import da husholdningerne vil købe flere udenlandske varer. Men hvorfor stopper opsvinget helt, er det simpelthen fordi stigningen tilsidst bliver så lille at den går helt ud?

Brugbart svar (0)

Svar #5
21. juni 2007 af Madsst (Slettet)

Det skyldes at folk typisk ikke omsætter hele deres ekstra indkomst i forbrug. Ofte antager man at der bruges en andel af den ekstra indkomst, det b som indgik i multiplikatoren ovenfor. At dette er således betyder at disse ekstra effekter bliver mindre og mindre. Man kan sige vise matematisk at en sådan række af tal (en geometrisk række) har en endelig værdi, som netop er givet ved multiplikatoren. Du kan læse mere på det link jeg gav...

Svar #6
21. juni 2007 af T.Fuglsang (Slettet)

okay. jeg takker for svarende, men jeg har lige et hurtigt spørgsmål mere :)

Hvad er forskellen på en accelerator og en multiplikator?

Jeg syntes ikke rigtig jeg kan se nogen forskel, eller er jeg helt galt på den ?

Brugbart svar (0)

Svar #7
21. juni 2007 af Madsst (Slettet)

Acceleratoreffekten er også en mulitplikatoreffekt. Det er bare multiplikatoreffekten fra investeringerne. Investeringerne antages gerne at afhænge positivt af renten og da denne styres ved pengepolitik skelnes gerne mellem effekten fra investeringerne og eksempelvis offentligt forbrug, da det er finanspolitik. Investeringerne har en multiplikatoreffekt af helt samme årsag som det offentlige forbrug.
Du skal i øvrigt bide mærke i at disse effekter er udledt af simple økonomiske modeller med masser af simplificerende antagelser, så størrelsen af disse effekter er ikke nødvendigvis så spændende rent praktisk. Men intuitionen i at forbrug skaber forbrug er meget reel og er nok det du skal tage med videre.

Skriv et svar til: National økonomi

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.