Samfundsfag

Opg. A

21. juni 2007 af Dk1989 (Slettet)
"Formuler en kortfattet definitorisk bestemmelse af nedenstående faglige begreber:

-Det internationale samfund
-Multipolaritet, bipolaritet og unipolaritet
-Hegemono

-U-lande, svage stater, kvasistater og failed states
-Internationale normer

-Terrorisme og terrorister
-Slyngelstater

-Teori om terrorismens årsager og sammenhænge baseret på a) en realistisk og b) en idealistisk (den refleksive retning) grundopfattelse af international politik."

Jeg er lidt på bar bund, så håber der er nogen der kan hjælpe mig ;)

Tak på forhånd =)

Svar #1
21. juni 2007 af Dk1989 (Slettet)

Anyone ? =)

Brugbart svar (0)

Svar #2
21. juni 2007 af FredeW (Slettet)

Definitioner findes vel i din lærebog? Alternativt Wikipedia... :-)

Prøv ellers at forsøge dig med dine egne bud (også selvom du er usikker) og så kan vi andre komme med noget respons :-)

Svar #3
21. juni 2007 af Dk1989 (Slettet)

Der står ikke noget i vores bog, men har fundet nogle af dem :)

Mangler dog stadig:
-Det internationale samfund
-Internationale normer
-Teori om terrorismens årsager og sammenhænge baseret på a) en realistisk og b) en idealistisk (den refleksive retning) grundopfattelse af international politik."

På Wikipedia står der at "Et samfund er en samling af individer, som har organiseret sig i et fællesskab, hvori de i et eller andet omfang deler institutioner, kultur og/eller normer. Et samfund kan være identisk med en nation eller stat, men det kan også være både mindre og større end en given stats suverænitetsområde." Men er det så bare et samfund på et internationalt plan ?

De to sidste har jeg stadig ikke rigtig noget bud på =)

Brugbart svar (0)

Svar #4
21. juni 2007 af FredeW (Slettet)

Internationalt samfund: Man kan her skelne mellem to måder at bruge begrebet. Den ene er teoretisk og hører til den teori inden for IP, der hedder Den engelske skole (typisk ikke gymnasiepensum så vidt jeg ved): Her lyder definitionen på noget i retningen af

"En gruppe stater der i deres gensidige interaktion anser sig selv for at være bundet af nogle bestemte internationale normer og værdier".

Den anden måde er en mere "journalistisk" (eller hvad man nu skal kalde den). Her kan man f.eks. tænke på en avisoverskrift som "Det internationale samfund lægger pres på Langbortistan".

Internationale normer er de konventioner, som staterne opretholder mellem sig. Det kan f.eks. være en norm om ikke-intervention, altså at man ikke har lov til at intervenere i andre staters indre anliggender.

Brugbart svar (0)

Svar #5
21. juni 2007 af FredeW (Slettet)

Og så bliver jeg nødt til at vide, hvad du har lært om realismen og liberalismen for at kunne sige noget fornuftigt om det sidste spørgsmål :-)

Svar #6
21. juni 2007 af Dk1989 (Slettet)

Tusind tak for hjælpen ! ;)

Jamen ikke særlig meget. Men jeg ville sige at man mht. realismen forsøger at gengive virkeligheden i alle dens aspekter og som bygger på størst mulig grad af sandsynlighed. Hvis det er det du tænker på ?

Liberalismen derimod er straks sværere =)

Brugbart svar (0)

Svar #7
21. juni 2007 af FredeW (Slettet)

Det var mest, fordi der eksisterer et væld af retninger inden for realismen ;-)

Det grundlæggende problem for realismen, når den skal forklare terrorisme, er, at den som teoriretning er statscentreret. Den prøver at forklare, hvorfor to eller flere stater går i krig, allierer sig med hinanden osv.
Det har den haft ret stor succes med (f.eks. magtbalancering under Den kolde krig). Problemet er, at terrorgrupper ikke er stater.
Det kan da også være en af grundene til, at den amerikanske administration har gjort så meget for at kæde Irak/Afghanistan sammen - simpelthen fordi den amerikanske hær var forberedt på at gå i krig med andre lande, ikke med grupper som kan skjule sig hvor som helst.

Men nåja, det bringer dig jo ikke videre i at forklare terrorisme med udgangspunkt i realismen ;-)
En af Osamas begrundelser for sin "krig" mod USA er den amerikanske tilstedeværelse i Saudi-Arabien - og på den måde kan en af begrundelserne for for eksempel hans terrorisme ligge i det, der kan ses som et amerikansk forsøg på at udvide dets interessesfære.

Liberalismen er ikke så statscentrisk som realismen (den opererer f.eks. med internationale institutioner, traktater, multinationale selskaber, transnationale forbindelser borgerne imellem osv.) og undgår dermed det problem.
Problemet er så, at liberalismen generelt tror på international fred og fremskridt, og det kan man dårligt sige, at terrorisme er en del af. Derfor ender man med at måtte kombinere liberalistiske og realistiske elementer. Man kan f.eks. tolke terrorismen som modstand mod det den ser om en liberal, _vestlig_, "kulturimperialistisk" verdensorden.

Svar #8
21. juni 2007 af Dk1989 (Slettet)

1000 tak!! :D

Du har lige reddet min dag =)

Brugbart svar (0)

Svar #9
24. juni 2007 af nicolasdm (Slettet)

Nu ved jeg ikke hvilke lærebøger du har, men hvis du vil læse om realisme, idealisme, grundlæggende ting i udenrigspolitik, så er Hans Branner en fantastisk mand at læse i den sammenhæng :D!

Jeg har selv skrevet 3.g opgave om netop udenrigs- og sikkerhedspolitik i forhold til terrorisme. hvis du vil, så skriv til mig, så kan jeg sende den til dig.


Skriv et svar til: Opg. A

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.