Historie

Historie/Samfundskundskab...

02. maj 2004 af sclk (Slettet)
Er der ikke nogen der vil fortælle mig hvad pengepolitisk og finanspolitisk betyder?

Og hvad kickstarten af dansk økonomi '93 gik ud på - i hovedtræk??

Synes det er lidt svært at forstå!

På forhånd tak, Sara

Brugbart svar (0)

Svar #1
02. maj 2004 af Casanova (Slettet)

Pengepolitik:

Nationalbanken har ansvaret for den del af den økonomiske politik, der kaldes pengepolitikken. Formålet med pengepolitikken er at understøtte den valutapolitiske målsætning om en fast kronekurs over for euro. Pengepolitikken føres først og fremmest ved at styre de helt korte renter. Det gør Nationalbanken ved at fastsætte Nationalbankens udlånsrente og diskontoen. Renterne fastsættes af Nationalbankens direktion. Det er således Nationalbanken, der træffer de pengepolitiske beslutninger. Pengepolitikken er led i den samlede økonomiske politik, og den økonomiske udvikling drøftes løbende mellem regeringen og Nationalbanken. Den praktiske gennemførelse af pengepolitikken bygger på Nationalbankens rolle som bank for pengeinstitutter og realkreditinstitutter (Kilde: Nationalbanken)

Regulerer investeringerne og det lånefinansierede forbrug.

Nationalbanken regulerer rentefoden (diskontoen)
2) Nationalbanken sælger statsobligationer. Det giver et stort udbud af statsobligationer. Kursen falder og den direkte rente stiger. Det påvirker renteniveauet i hele landet:

Det fører til faldende investeringer

Det fører til faldende forbrug

Det virker inflationsdæmpende

Nationalbanken køber statsobligationer. Det fører til, at antallet af statsobligationer i omløb falder. Det fører til, at efterspørgslen stiger. Det bevirker, at kursen stiger og den direkte rente falder. Dermed bliver det billigere at låne penge. Investeringerne øges og det lånefinansierede forbrug stiger. Det fører til mere inflation.
Det bevirker, at arbejdsløsheden sænkes og underskuddet på betalingsbalancen vokser.


Finanspolitik:

Regulerer forbruget og produktionen og vareomsætningen i samfundet ved hjælp af ændringer i sammensætningen af de offentlige finanser.



a) Ekspansiv finanspolitik (Keynesianisme). Læs mere om Keynes.

Staten stimulerer forbruget (købekraften) ved at

sænke skatterne. Det giver højere indkomster. Det giver større købekraft og forbrug
øge de offentlige udgifter ( a) overførselsindkomster. Det giver større købekraft og forbrug
offentlige bygningsarbejder. Det giver Højere indkomster og forbrug
Offentlig jobskabelse. Det fører til flere i arbejde, og det giver højere indkomster og forbrug


Sænker arbejdsløsheden.

Anvendes i en lavkonjunkturperiode med stor arbejdsløshed og lille produktion for at sætte gang i produktionen og skabe større efterspørgsel; men den øgede efterspørgsel kan føre til inflation(prisstigninger),da virksomhederne vil sætte priserne op, hvis ikke konkurrencen samtidig øges.



b) Kontraktiv finanspolitik.

Staten bremser forbruget ved at

forhøje skatter og afgifter. Det mindsker indkomster og giver lavere forbrug
spare på de offentlige udgifter (modsat virkning af ekspansiv)


Anvendes i en højkonjunkturperiode,hvor økonomien er ved at løbe løbsk (inflation, stor import og underskud på betalingsbalancen).Kan forøge arbejdsløsheden.


Kikcstarten i 93:

Det ligner lidt den forårspakke som regeringen implementerede for kort tid siden! En keynsiansk måde at ændre økonomien på via ingreb! Det virkede i 93, tiden vil vise om det vil nytte noget!



Brugbart svar (0)

Svar #2
02. maj 2004 af Casanova (Slettet)

Læs evt det nedenstående indlæg!

https://www.studieportalen.dk/forum/viewtopic.php?t=24574&h=kickstart

Skriv et svar til: Historie/Samfundskundskab...

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.