Oldtidskundskab

Sokrates' anklage

26. juni 2007 af Sissebaby (Slettet)
Hvad var det sokrates belv anklaget for mht. ungdommen?
Hvad gjorde han ved ungdommen som han blev dømt for?

På forhånd tak ..

SVAR HURTIGT SKAL OP I MORGEN :D

Brugbart svar (1)

Svar #1
26. juni 2007 af foreningen (Slettet)

Jeg mener at sokrates blev anklaget for at lede ungdommen i fordærv med alle hans evindelige udspørgelser af poltikere, kunstnere osv.

Desuden lød anklagen også på at han ikke anderkendte guderne, hvilket også må være en faktor i at lede ungdommen i fordærv.

Helt præcist hvordan ungdommen ellers bliver ledt i fordærv er utydeligt, da selve anklagen er formet ret vagt.

Brugbart svar (2)

Svar #2
27. juni 2007 af Thourdaxe (Slettet)

Dette er mine noter til Forsvarstalen, som jeg iøvrigt selv var oppe i idag. Fik et stort 11tal.

Sokrates’ forsvarstale (Platons skrifter)
Samtiden:
Peloponnesiske krig 431-404: Athen lider nederlag, demokratiet styrtes og der indføres oligarki: de 30 tyranner. Demokratiet kæmper sig tilbage og den gamle forfatning genindføres. Hadsk stemning mod diktaturet.

Sofisterne: Værdirelativ holdning: ingen absolutte værdier. Retorik bruges til at fastslå, hvad der er sandt. Kan man argumentere sig til noget sandt, må dette være sandheden. Ikke velanset hos det nye demokrati.

Sokrates:
469-399: Tilhænger af fåmandsvældet, kritisk over for demokratiet; Filosoffer er de bedste statsledere idet de ikke begærer magten. Politik er et ligesom håndværk: man overlader det til dem, der har forstand på det (tyranner)

Forsvarstalen:
Blev nedskrevet af Platon 15 år efter Sokrates’ død.
3-delt:
- Forsvarstalen
- Talen om strafudmålingen
- Sokrates sidste tale til folket
Virkemidler
- Logos (logik)
- Ethos (etik)
- Pathos (følelser)
- Tese – antitese
- Lignelser/ sammenligninger/ sprogbilleder
- At vise sin gudfrygtighed løbende gennem små kommentarer
Doxa = mening
Aporia =vildrede
Episteme = sand erkendelse

Temaer: Retfærdighed, værdighed, mængden vs. sagkyndige, ærlighed vs. løgn, form vs. indhold, Platons troværdighed som kilde.

Anklagen: Sokrates fordærver ungdommen og tror på andre guder end statens.
Skjult dagsorden: Sokrates er kritisk over for demokratiet og havde sympati for og forbindelse til de 30 tyranner (ven med Kritias, ekstremist)
Anklagerne:
- Meletos (digter)
- Anytos (håndværker)
- Lykon (politiker)

Personkarakteristik
Platon: 427 – 347.
Født i Athen. Aristokratisk familie.
Grundlægger af det første universitetslignende : Akademia 385 f.v.t. – 529 e.Kr.
Platon + Aristoteles: grundlæggere af den europæiske filosofi.
Han var en systematisk tænker.
Forsøgte som den første at forstå virkeligheden.
Hans litterære trick: Lod Sokrates være hovedperson i en dialog, og samtalepartnerne var ofte historiske personer. Sokrates virker i starten uvidende, men spørger ud for at få indsigt i problemet. Efterhånden i dialogen overtager han styringen – det ender typisk med problemerne ikke er løst.
Platon mente, at ideer gjorde det muligt tænke og tale generelt om fænomenerne i verden. Han interesserede sig for politik og brugte det i hans værker – f.eks. for at fortælle at han ikke kunne lide det Athenske demokrati.

Sokrates:
Sokrates: 469-399 70år
Havde en beskeden formue, kunne leve uafhængigt liv –bruge tid på tanke arbejde.
deltog i den Peleponnesiske krig, udmærkede sig med sin tapperhed.
Sokrates: 469 – 399
Får stor betydning Platon ? hans mentor (er hovedperson i 26 af Platons værker (ud af 27).
Blev slået ihjel i 399 af Athenerne.
Kendt i Athen pga. hans udseende og hans excentriske opførsel ? han provokerede mange, samt han inspirerede mange (især unge, der søgte meningen med livet)
Han var ikke forfatter, men virkede gennem samtaler omkring livets store spørgsmål.

Sokrates’ metode = samtalen ? Platons dialoger, kalder det selv sandhedssøgen.

Aristofanes: komediedigter: ”Skyerne”. (heri optræder en person ved navn Sokrates ? bliver fremstillet som sofist og naturfilosof, fremstillet som en latterlig person, der driver en filosofiskole ? beskriver den folkelige holdning godt)
(Sofist: underviser i f.eks. retorik og andet ? skeptiske over for religion ? en omrejsende lærer) (Ifølge Platon er han ikke sofist og naturfilosof)

Sokrates fokuserede på det enkelte menneskes moral. Sokrates var i modstrid med sofisterne og mente at deres lære var tom og overfladisk snak. Sokrates forsøgte at komme til bunds i sagerne. Han følte sig specielt knyttet til Apollon og Oraklet i Delfi. Han blev anklaget for at have indført nye guder i Athen + lede ungdommen i fordærv ? endte med han blev henrettet. Men egentlig var det fordi han var til fare for demokratiet, han havde kritiseret det, men han blandede sig ikke i politik, så han gjorde ikke noget ved det.

Sokrates valgssprog: (står også på Apollontemplet i Delfi) ”Kend dig selv” ? kend dine grænser i forhold til guderne.


Gift sent med Xanthippe
Havde et frastødende ydre (men smukt indre)
Snakkede med Athens unge på gaden (man mente han fordærvede dem)
Var ikke Sofist, da han ikke tog penge for dette.
Ville meget gerne belæres af andre
Når han talte tog han udgangspunkt i dagligdagsforhold.
Mente at vejen til godhed, fandtes gennem viden (Arete)
Stor religiøs personlighed
Var en dygtig taler, kunne godt lide at føre samtaler om almen viden
Imod sofisterne
Blev anklaget for at have fordærvet unge og at han ikke anerkendte de guder som resten af
landsbyen gjorde. Mente at dæmoniske væsner talte til ham
Sokrates ved, at han ingenting ved. Nogle går rundt og lader som om at de er vise. Sokrates gør ikke og derfor er han den viseste. 4-9 s.29
Tilhænger af fåmandsvældet, kritisk over for demokratiet; Filosoffer er de bedste
statsledere idet de ikke begærer magten. Politik er et ligesom håndværk: man overlader det til dem,
der har forstand på det (tyranner)

Sokrates går ind for den sokratiske metode, altså samtale, dialekt, også kaldet den majeutiske metode = jordmodermetoden – ”fødselshjælper for tanken”
- erkendelse
- filosofi

Forsvarstalen:
Blev nedskrevet af Platon 15 år efter Sokrates’ død.
3-delt:
- Forsvarstalen
- Talen om strafudmålingen
- Sokrates sidste tale til folket
Virkemidler
- Logos (logik)
- Ethos (etik)
- Pathos (følelser)
- Tese – antitese
- Lignelser/ sammenligninger/ sprogbilleder
- At vise sin gudfrygtighed løbende gennem små kommentarer
Doxa
= mening/viden
Aporia
=vildrede
Episteme
= sand erkendelse

Sokrates/Platons metode:
1. Start forudsætningsløs (Sokrates er vis fordi han ingenting ved)
2. Sæt spørgsmålstegn ved enhver påstand
3. Før logisk bevis(dvs. baseret på fornuft)
4. Baseret på enighed om definitionerne
5. fører måske frem til en proces som nærmer sig en erkendelse af ”sandheden” (ideernes verden) (denne søgen ophører aldrig)

Meletos:
• Uvidende
• Har ingen interesse for anklagerne
Naturfilosoffer:
Undersøger naturen, himlen og jorden
Clairefon: Elev af Sokrates beundrede ham meget, gik i det samme tøj, men tilhørte byens parti (demokrat), som var imod Sokrates
Anklagere: Meletos(digter), Lykon(taler-politiker) og Anytos(graver-håndværker)
Anklager:
Gamle:
• Studerer naturfænomener . naturfilosof
• Sofis – gør sort til hvidt
• Anerkender ikke guderne
De gamle anklager . bysladder . overalt. Folk er vokset op med det. Sokrates kan ikke forsvare
sig imod det.
Nye:
• Fordærver de unge
• Tror ikke på guderne
• Tror på daimoner
Lovene, dommerne, tilhørerne, rådet, folkesamlingen, og generelt alle athenere er med til at gøre de
unge bedre. Kun Sokrates ødelægger dem
Sofisterne:
Alt er relativt
Din succes måles på om du kan overtale-overbevise andre
Det sande er det som er min(subjektivt) sandhed
De er også faglærere
Vejen til magt ligger i at have ordet i sin magt
Mennesket er altings mål.
Værdirelativ holdning: ingen absolutte værdier. Retorik bruges til at fastslå, hvad der er
sandt. Kan man argumentere sig til noget sandt, må dette være sandheden. Ikke velanset hos det nye
demokrati.

Dårligt menneske:
• Rigdom
• Materielle ting
• Kroppen
• Det ydre
Godt menneske:
• Indsigt
• Sandheden
• Sjælen
• Det indre
• Penge . er gode for andre
• Retfærdighed
• Stræb efter at være et godt og retfærdigt menneske
• Adlyd guderne
• Jeg ved jeg intet ved
• Du skal vide du intet ved
• Kend dig selv
• Demokrati er afhængig af kritikere . Demokrati = Uretfærdigt!
• Penge er godt, hvis man er god
• Din sjæl skal blive så god som muligt

Side 22-29
Til de 360:
I vil høre for, at I har ladet mig henrette
Havde snart været død af alderdom alligevel 1-2 s.56
Ikke dømt af mangel på overtalelses evne – men fordi han ikke ville nedværdige sig.
(Samvittighedsløse, skamløse hans beskyldninger holdt stik) 5-16 s.56
Man skal ikke være fej, da man skal forsvare sig og stå inde for ens meninger og handlinger(tænke på at undgå døden) 17-22 s.56
Slethed/ondskab løber hurtigere end døden (Bruger sportsbilledet) 28-32 s.56
Sok indhentet af døden 33-34 s.56
Dommerne indhentet af sletheden. Hermed dømt skyldig i ondsindethed. 13-24 s.57
I tror nu I er frie, da jeg har påtaget mig jeres skyld.
Men en hævn vil komme over dem (da de ikke lever som gode mennesker)
Bedst at leve så godt som muligt
Mange andre vil komme efter Sok og overtage hans arbejde.
Til de 141:
Hans indre stemme har i dag ikke holdt ham tilbage. 9-29 s.58
Grund: Hans straf = et gode 30-31 s.58
2 måder døden kan være på: 1. Man er ingenting – fornemmer ingenting. 3-15 s.59
Uafbrudt søvn = godt, evigheden må føles som én eneste nat. 6-12 s.59
Mythernes død – forvandling ? en sjæl går ind i en anden verden. 16-28 s.59
Sted hvor alle døde befinder sig. Møde alle virkelige dommere. (4 dommere i dødsriget, var retfærdige som levende så også retfærdige nu, Minos, Rhadamanthys, Aiakos, Triptolemeos)
Dernede vil ingen kunne dømme ham.
En god mand kan ikke komme ud for noget ondt i livet, eller i døden. (Hans styrke) 12-16 s.60
Guderne vil ikke forlade ham, det er hans tid til at dø, da stemmerne ikke har sagt noget.17-21 s.60
Til anklagerne: Bærer ikke nag – Har gjort ham noget godt, selvom de troede de skadede ham. 22-26 s.60
Til hans bekendte: De skal love at forfølge hans sønner, hvis de bliver fordærvede, og kun
tænker på penge. Eller de bilder sig ind de er noget de ikke er. 26-34 s.60

STOR KRITIK AF DEMOKRATIET!
• Demokrati og oligarki . ikke retfærdige
• Sokrates . retfærdig
Sokrates nævner Potidæa, Amfipolis og Delion:
• Han har selv deltaget i krigene
• Blev beordret til at blive på sin post.
• Hans risikerede også sit liv dengang . som han gør nu
Sokrates ønsker ikke frikendelse:
• Hvis han får frataget sin taleret
• Han vil lige meget hvad fortsætte med at tale med folket
Hvorfor blev Sokrates henrettet?
• Gudbespottelse
• Fordærver de unge
• Tror på Daimoner
Egentlige årsager:
• Kæphøj, flabet, provokerende
• Bysladder
• Systemkritiker
• Brug for en syndebuk
• Deltog ikke i det politiske system

Perspektivering
Lykkeopfattelse hos Solon, Kroisos og Sokrates
Kroisos: rigdom, magt (Sokrates kritiserer sine samtidige for kun at interessere sig for penge og sport)
Solon: Held, langt liv, sunde børn, ærefuld død.
Sokrates: erkendelse, selverkendelse, at leve op til sin bestemmelse i livet (areté, telos), at handle godt og retfærdigt. Platons troværdighed som kilde.



Brugbart svar (1)

Svar #3
27. juni 2007 af Mussy06 (Slettet)

Wow det var meget, 11-tallet var så velfortjent.
Tillykke med dit 11-tal! (:

Svar #4
27. juni 2007 af Sissebaby (Slettet)

Super dejligt at i gad hjælpe mig lidt :)
Mange tak

Brugbart svar (1)

Svar #5
30. juni 2007 af Thourdaxe (Slettet)

Ingen årsag, de damer. :)

Skriv et svar til: Sokrates' anklage

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.