Haster! vikinger

Det skal nok passe, de franske konger vaskede sig heller aldrig, de pudrede sig bare, men du kan da prøve at spørge Vikingerne i Vedbæk, linket er her:

http://www.vikingerne.org/

Jeg kan altså ikke finde noget om det... surt. Men kan det passe at kvinder også var ude at sejle og de havde halsringe af guld og sølv alt afhængige af mandens formue?

Der er i snesevis af hjemmesider om vikinger, læs dette her:

VIKINGER I TIDEN
Indledning
Historiebevidtshedsbegrebet er gennem de senere år blevet en meget fremtrædende del af historieundervisningen. Det er med loven af 1993 indført som et nøgleord i fagets formål og indhold for historie i folkeskolen.
Der er forskellige opfattelser af hvad historiebevidsthed inkluderer, vi ser det dog som den måde hvorpå det enkelte menneske eller en gruppe af mennesker tolker fortiden. Denne tolkning er selvfølgelig forskellig fra person til person eller fra gruppe til gruppe. Grunden til denne forskellighed i tolkningen er at vi alle hver især tolker ud fra vores egen samtids – og nutidsforståelse, med andre ord har vi alle forskellige udgangspunkter for tolkningen.

Vores fortidsfortolkning er et samspil af vores nutidsforståelse og vores opfattelse af fortiden. Det menneske og samfundssyn vi selv har, påvirker vores tolkning af vikinger og deres samfund. Når vi ser, hører, læser eller på anden måde beskæftiger os med vikinger og vikingetiden, påvirker dette også vores samfundssyn her og nu.

Der er ikke kun et samspil mellem vores fortidstolkning og vores nutidsforståelse, men også et samspil mellem vores fortidstolkning, vores nutidsforståelse og vores fremtidsforventninger. Herved mener vi at den nutidsopfattelse vi også har spiller ind på vores forventning til fremtiden og hvad den måtte bringe.

Historiebevidsthed er en bevidsthed om at vi alle er en del af historien, dvs. historieskabte, samtidig med at vi alle er med til at skabe historien, dvs. historieskabende.

I vores opgave har vi valgt at arbejde med de forskellige fremstillinger der er fremkommet gennem tiden af vikingen, herunder vikingen som symbol, ikon, ideal og mand. Dette arbejde tager sit udgangspunkt i at vikingen er en af de mest og tiest omtalte personer i historien. Ingen perioder i den danske historie er så godt repræsenteret som vikingetiden.



Denne kraftige repræsentation af vikinger både i skolen og udenfor er med til at børnene allerede har en bevidsthed om vikingen, når de første gang møder dem i historieundervisningen.

På baggrund af ovenstående er vi kommet frem til følgende problemformulering:

Hvilke kilder påvirker vores historiebevidsthed og hvilken historiebevidsthed mener vi det er særligt vigtigt at styrke?

Fremgangsmåde
Indledningsvis vil vi se på nogle af de første kilder som beskriver vikingerne; herunder Ibn Fadlans oplevelse af vikingen, dernæst et afsnit om Ibn Rustahs beskrivelse af vikingen, For derefter at se på ”De Hamburgske ærkebiskoppers historie og Nordens beskrivelse” skrevet af Adam af Bremen, hvori Adam af Bremens fremstilling af vikingen klarlægges.
Derudover vil vi når vi finder det nødvendigt inddrage andre samtidige kilder om end ikke i så stort et omfang som de ovenfor nævnte. Dette holdes op mod den nationalromantiske fremstilling af vikingen og den senere måde at bruge vikinger på, blandt andet i nazistisk propaganda, gennem reklamer, billeder og tegneserier.
Slutteligt vil vi klargøre for hvad disse forskellige fremstillinger har af betydning for historiebevidstheden.

Ibn Fadlan og vikingen
Ibn Fadlan mødte på en diplomatisk delegation i 921, et antal nordboere i nærheden af Smolensk i Rusland, disse nordboere kaldte han Ar-rus.

I Ibn Fadlans beretning kan man læse om vikingerne at ”de er høje som daddelpalmer og rødmossede” og de bærer ikke arabiske klædningsstykker. Mændenes beklædning består ifølge Fadlan af en kappe spændt over højre skulder, de har alle et sværd, en økse og en kniv, som de ”aldrig lader sig skille fra.” Deres sværd er brede og flade og riflede efter frankisk mønster (såkaldt damascerede sværd). Fra finger til hals har de en samling træer, figurer og lignende (formodentlig tatoveringer).
Kvinderne har på brystet en beholder (skålspænde) lavet af enten jern, sølv, kobber eller guld alt efter husbondens velhavende. (Disse skålspænder brugtes til at holde sammen på kvindernes kjoler, samt at binde synåle og knive fast til og sidst men ikke mindst var det udsmykning.)

Ibn Fadlan beretter: ” De er de mest skidne af guds skabninger. De gør sig ikke rene efter (at have udtømt) ekskrementerne og ikke efter at have ladet vandet, og de vasker sig ikke efter sædudtømning. De vasker heller ikke deres hænder efter måltidet. Ja, de er som vildfarne æsler.”
” De er nødt til at vaske deres ansigter og hoveder hver dag i vand, som er så skident og urent, som det er muligt. Det foregår således: Pigen kommer hver morgen tidligt og har et stort fad vand med. Dette rækker hun til sin herre, og så vasker han sine hænder, ansigt og hår deri: Han både vasker det og kæmmer det i karret. Derpå snyder han næsen og spytter i det. Der bliver ikke noget snavs tilbage, som han ikke får med i vandet. Når han så er færdig med, hvad der er nødvendigt, bærer pigen karret til hans sidemand, og han gør det samme, som kammeraten har gjort. Hun holder ikke op med at bære det fra den ene til den anden, førend hun har ladet det gå på omgang til alle, som er i huset, idet hver af dem snyder næsen, spytter og vasker sit ansigt og hår deri.”

Som man kan læse af ovenstående har Ibn Fadlans opfattelse af vikinger været at de er svinske og ulækre, vikinger er for ham barbarer som ikke kender de mest simple regler.
Dette kan hænge sammen med to ting, for det første er vikingerne på rejse og er måske derfor ikke så påpasselige med badning osv. For det andet er Fadlan araber og muslim og for ham er det normale en høj sexmoral, forbud mod afgudsdyrkelse og krav om fem daglige afvaskninger under rindende vand.

Ibn Rustahs fremstilling af vikingerne
Ibn Rustah mødte vikingerne på en færd til Rusland og de vikinger han mødte der var, som de også var for Ibn Fadlans vedkommende, på rejse i Rusland og deres opførsel kan formodes at have været anderledes end når de befandt sig hjemme.

Ibn Rustah skriver følgende om vikingerne:” De er renlige i klæderne, og mændene pryder sig med armbånd af guld. De behandler trællene pænt, og de bærer udsøgte klæder, fordi de med stor ihærdighed går ind for handlen.” Desuden skriver Ibn Rustah endvidere om nordboere at: ” De har stovte skikkelser og et godt udseende og er djærve. Men deres mod viser de ikke til lands. Deres angreb og ekspeditioner foretager de kun på skibe. – De bærer (vide) benklæder: til hvert par går der cirka hundrede alen tøj. Når man tager dem på, ruller man dem omkring knæene og fæstner dem der. Ingen af dem går ud for at forrette sin nødtørft alene, kun ifølge med tre kammerater, som passer på ham.”

Som man her kan se adskiller Ibn Rustahs betragtninger sig en del fra Ibn Fadlans oplevelse af vikingen, hos Fadlan er de nogle ulækre svin, hos Rustah pæne og renlige, sagt med andre ord kan man allerede begynde at ane den konflikt vi ønsker at belyse i vores opgave, nemlig hvordan man som lærer skal forholde sig til de mange forskellige kilder, hvem man skal ”tro” på og hvordan de påvirker den historiebevidsthed som børnene har.

Adam af Bremen og hans fremstilling af danerne
Adam af Bremen skriver i De Hamburgske Ærkebispers Historie og Nordens Beskrivelse følgende om danerne: "På Sjælland er der samlet mængder af guld som er indkommet ved sørøverfærd. Sørøverne betaler skat til kongen for at få lov til at gøre bytte hos de barbarer, som i stort tal bor omkring det baltiske hav. Ofte misbruger de imidlertid den tilladelse, de har fået, og vender sig mod deres landsmænd. De er i den grad troløse over for hinanden, at så snart én har fanget en anden, sælger han ham uden barmhjertighed som træl til en ven eller til en fremmed. Danerne har meget andet, såvel i deres love som i deres skikke, der strider mod rimelighed og godhed; af dette har jeg dog ikke anset der for formålstjenligt at nævne andet end, at kvinder, som er blevet skændet straks bliver solgt som slaver. Hvis mændene bliver anklaget for forbrydelse mod kongen, eller grebet i en anden misgerning, vil de hellere halshugges end piskes. Her findes ikke nogen anden straf end halshugning og trældom. Når man er dømt til døden, gælder det som en hæder at være glad, thi tårer, jammer og andre tegn på anger, som vi anser for rosværdige, afskyr danerne i den grad, at det ikke engang er tilladt at græde over sine synder eller for sine kære afdøde.”

Bogen indeholder oplevelser af forskellige bisper som har rejst i Danmark og søgt at gøre danerne kristne. Disse bisper har ifølge De Hambrugske Ærkebispers Historie og Norden Beskrivelse været udsat for gentagne kristenforfølgelser og mord i deres mission for at kristne danerne. Desuden indeholder bogen en beskrivelse af det danske rige og dets natur og kulturliv.

Vi mener at man i sin brug af denne bog som kildemateriale skal huske på; at for det første er Adam af Bremen en kirkens mand og hans syn er farvet deraf. For det andet er Danmark på dette tidspunkt et land hvor asatroen er den fremherskende og denne virker både primitiv og barbarisk på kirkens udsendinge. De formår ikke at sætte sig ind i troen og prædiker kristendom, som den eneste religion. Gennem hele bogen kan man læse om danernes hærgen og afbrænding af Frankerriget, England, Frisland og Tyskland som på dette tidspunkt i stor udstrækning er kristne.

Der er også i værket en vis uforståenhed at spore hos Adam af Bremen, han stiller sig spørgende overfor, hvordan gud kan tillade at denne plyndring og hærgen går ud over gudfrygtige mennesker som ham selv.

Saxo Grammaticus
"Nærværende værk lover nemlig ikke smukt klingende snak, men pålidelig oplysning om fortiden.” Således starter Saxo Grammaticus sin bog Gesta Danourum(Danernes Bedrifter). Og det kan vi jo så vælge at tro på eller lade være. Vi er dog ikke i tvivl om at Saxo er en af Danmarks største historikere nogensinde, målt både i betydning og i udbredelse. Omkring år 1200 skrev han om danskernes historie fra de første tider til hans egen glorværdige samtid under Kong Valdemar den Store og biskop Absalon. Siden har danske middelalderhistorikere lænet sig en del op af Saxo og hans værker, når de med bred pensel skulle male et billede af Danmarks rige, folk, store personligheder, hærorganisation eller store mænds bedrifter.

Saxo er uomgængelig for historikerne, selvom han er blevet kritiseret for at være upålidelig. Saxo har skildret fædrelandet Danmark med pragt og djærv stolthed, hans værk er blevet almeneje, læst og genfortalt i mange hjem, i skolesystemet hele vejen op, i højskoler og friskoler og gennem folkekære romaner.

Saxo var historiker og ønskede at fremstille Danmark som en parallel til det gamle Romerrige, som et imperium med en civiliserende opgave over for de barbariske folkeslag omkring Danmark. Det viser sig flere steder i kompositionen, der er inddelt i parallelle kapitler og i enkelte detaljebeskrivelser, der kopierer klassiske forbilleder, som Lejres fald under Rolf Krake, der er en nøje kopi af Trojas fald som beskrevet af den antikke romerske forfatter Vergil i Aeneiden. Desuden falder den store fredstid under kejser Augustus på Jesu tid, sammen med fredstiden under Frode Fredegod i Danmark.
”Da Kong Frode intet Haab havde om at kunne indtage denne Stad, lod han inden for Lejren grave adskillige dybe Grave, og Jorden lod han hemmelig føre bort i Kurve og kaste i Floden tæt uden for Bymuren. For at ingen skulde ane Uraad, skjulte han Gravene ved at lægge Græstørv over dem i den Mening, at Fjenderne uforvarende skulde styrte ned i dem og begraves, naar Græstørvene skred sammen under dem. Derefter gav han det Udseende af, at han var bleven ræd, og trak sig lidt bort fra Lejren, og da de belejrede forfulgte ham, svigtede Jorden allevegne under deres Fødder, og de blev overdængede og dræbte med Kastespyd, da de var faldne i Faldgruberne.”

Saxo beskriver de heltemodige og listige gerninger som vikingerne med hans ord udførte. At han var en slags krigshistoriker, som forherligede tapre kæmpers indbyrdes kamp, kan man se ud fra ovenstående citat. Han priste det højaristokratiske internationale ridderskabs blodige og ritualiserede krige hvor mange døde. Krigen var en ædel beskæftigelse stormændene gladelig deltog i og de folkemasser, der døde undervejs, nævnes kun sjældent eller aldrig. Saxo skrev ikke om bønder. Han skrev kun om stormændene, krigerne og sejrherrerne.

For at tydeliggøre de mange forskellige opfattelser af vikingerne af datidens historieskildrere har vi valg at medtage endnu et par kilder om end i en noget kortere udgave end de foregående. I en fransk klosterbog fra det niende århundrede står blandt andet skrevet: ”Ordsproget siger, at alt, hvad der er af det onde, kommer fra nord. Og hvor sande disse ord er ved bare alt for vel enhver, som har nogen erfaring om barbariet hos stammerne fra nord. De er helt vilde og så grumme, at de ikke er i stand til at føle noget ved menneskelige lidelser.”

Endvidere kan man i en Den angelsaksiske krønike læse: ” Anno 793 var der onde jærtegn over Northumbrenes land og folkene blev skræmt. Der var voldsomt uvejr og lynild, og man så ildsprudende drager flyve gennem luften. En hungersnød fulgte på disse tegn, og den 8. juni samme år kom hærgende, hedenske mænd og ødelagde med rov og drab guds kirke på Lindisfarne med plyndring og mord.”

Den engelske præst John of Wallingford, som var prior ved St. Fridswides, skriver således om sit møde med danskerne: “that the Danes, thanks to their habit of combing their hair every day, of bathing every Saturday and regularly changing their clothes, were able to undermine the virtue of married women and even seduce the daughters of nobles to be their mistresses.”
Som man kan læses ud fra ovenstående deler John of Wallingford ikke helt samme synspunkt som især Ibn Fadlan.

Det er kendetegnende at allerede de samtidige kilder er meget uenige om hvad en viking i det hele taget er. Vi mener at de forskellige opfattelser af vikingerne bygger på den situation som de mennesker, som har beskrevet dem, befinder sig i. Med andre ord har en mand som Ibn Fadlan oplevet vikingerne på rejse i et land som ikke var deres eget, derfor har de måske ikke haft de fornødne hygiejneredskaber mm. Dette har så resulteret i at der er blevet sparet på vand til at bade i osv. Derudover har Ibn Fadlan en muslimsk baggrund som han ikke kan se bort fra i sit møde med Ar-rus vikingerne, så det at de ikke lever op til hvad der er foreskrevet i koranen er mærkeligt for ham, men logisk for vikinger, idet deres tro ligger langt fra koranens forskrifter. I Ibn Rustahs beskrivelser af vikingen kan man læse om deres gode hygiejne og renlighed, deres mod og tapperhed. Han omtaler deres smukke klæder og deres prydelser. Bare ud fra disse to kilder som begge er arabiske kan man se at de bestemt ikke opfatter vikingen på samme vis. Herudaf kan vi konkludere at det ofte er opfattelsen hos den enkelte der dikterer historien, de ser det samme, men ser forskelligt og ingen kan sige hvis syn er sandest.
Ligeså er tilfældet med de franske kloster annaler, vikingerne kom ikke til riget for at handle eller være på ferie, men for at plyndre riget, derfor har deres frembrusende adfærd virket afskrækkende på de stakkels munke, som har set dem komme. Det samme er tilfældet med citatet fra Den Angelsaksiske Krønike her har vikingernes fremfærd været styret af erobrings- og plyndringstrangen og ikke en fredelig plan om handel.
Med hensyn til citatet af John of Wallingford deler han ikke nogen af de andres angst for at blive plyndret, men besidder derimod en angst for at vikingerne på grund af deres smukke ydre skulle stikke af med de engelske skønjomfruer. Han finder det mystisk at de bader konstant (ifølge ham altså) og at de hver dag kæmmer deres hår. Det er som vi, hvis vi forstår det ret, åbenbart ikke en skik man bruger på John of Wallingfords tid i England.

Nationalromantikkens opståen
Opfattelsen af vikingerne ændrede sig en del med nationalromantikken. I midten af atten hundrede tallet skiftede vikingerne udseende. Danmark var fra starten af attenhundredetallet plaget af Englandskrigene. I 1801 blev danskere af admiral Nelson ved slaget på reden tvungent ud af sin neutralitet, som siden slutningen af syttenhundredetallet havde dannet baggrund for en indbringende handel. København bombarderes i attenhundrede og syv, den danske flåde mistes og Danmark går i forbund med Napoleon, der møder sit Waterloo og taber. For Danmark betyder det at vi mister Norge ved Kielerfreden i attenhundrede og fjorten. Året forinden er Danmark blevet ramt af statsbankerot efter mange års udhulning af daleren. Statsbankorotten gør med et slag mange danskere fattige og der bliver økonomisk smalhals i de danske hjem. I krisetider vender dansken sig mod traditionen, hvad ud af er tabt – skal indad vindes. Fra attenhundrede og syv og fremefter begynder mange danske forfattere, malere og billedskabere at fordybe sig i den danske historie og identitet. Grundtvig forsker i dansk mytologi og genoversætter Saxo Danmarks krønike, og Oehlenschläger skriver guldhornene. I mange hundrede år havde Danmark og Sverige været arvefjender. Det var de ikke længere, nu opstod der stridigheder mod syd mellem de tysktalende og dansktalende befolkningsgrupper i de hertugdømmer Slesvig og Holsten. Det endte med at der opstod to krige i området en i 1848-50 og igen i 1864. De dansktalende befolkningsgrupper blev hjulpet af det danske kongerige og de tysktalende befolkningsgrupper blev hjulpet af andre tyske hertugdømmer. Hermed var en krig mellem det danske kongerige og en sammenslutning af de tyske hertugdømmer uundgåelig.

Danmarks areal var med napoleonskrigene i 1814 allerede mindsket en del da Norge overgik til Sverige. Efter endnu et nederlag mod tyske hertugdømmer i krigen i 1864 hvor Danmark tabte Slesvig og Holsten, begyndte nationalfølelsen og historiebevidstheden at blomstre.

Nationalromantikerne forestillede sig vikingetiden og middelalderen som en gylden tid, en slags guldalder. I guldalderen var alt en helhed. Det åndelige og det legemlige var et og det samme. Men nationen var faldet ned fra denne guldalder og befandt sig nu i indre opløsning. Kunstnerens opgave blev derfor at skildre den ideale, harmoniske guldalder for derigennem at genrejse nationen, så den atter kunne få sin indre sammenhæng og identitet.

Den nationalromantiske viking
Vikingen ændrede karakter med nationalromantikkens indtog. De få afbildninger der kendes fra de tidligere kilder var nu ikke længere gode nok. Med nederlagsfølelsen kom behovet for at huske på fordums tiders storhed og at finde et tilhørsforhold i noget der var specielt dansk.

I nationalromantikken var en vikingekriger symbolet på Danmarks overherredømme i forhold til både englænderne, franskmændene, tyskerne, nordmændene og svenskerne (de folkeslag til hvem vi lige havde mistet store landområder.) Perioden var nordens storhedstid, og vikingerne kom langt omkring, både som plyndringsmænd, men også som fredelige og dygtige handelsfolk. Skandinavien (ikke mindst Danmark) var en betydelig magtfaktor i hele Europa, og dele af mellemøsten. Med nationalromantikken forsvandt interessen for vikingens dagligliv/ handelsliv til fordel for en glorificering af vikingekrigeren.
BILLEDE 1
Litografi fra opførelsen af Wagners opera Valkyrien i New York, USA.
Som ses på litografiet foroven er en vikingekriger i Wagnersk forstand en høj og prægtig mand med fuldskæg, slangering om armen, brystprydelse og en hjelm med enorme horn.

Dette litografi skulle være med til at forme den fremtidige opfattelse af vikingen.



Vikingen blev med nationalromantikken en stor, stolt og nordisk udseende mand med skæg og iført groft tøj og bar våben.

Det var især vikingernes vildhed og mod man skattede så højt i nationalromantikken. Det er i denne periode at forestillingen om at vikingerne i bund og grund tog ud og voldtog, røvede, plyndrede og brændte af, er opstået og som vi lærere indimellem stadig må kæmpe med.

Den nationalromantiske viking ligger ikke så langt fra Ibn Fadlans udlægning af vikingerne. Heller ikke de franske kirke annaler og Den Angelsaksiske Krønike spares der på udtalelser om vikingernes blodtørstighed og barbari.

Ibn Rustahs og John of Wallingfords beskrivelser af vikingerne har ikke meget gehør i nationalromantikkens vikingesyn, nok er de i Rustahs og Wallingfords beskrivelser høje og smukke, men at de ligefrem indgyder sig hos de engelske jomfruer på grund af deres smukke ydre, harmonerer ikke med nationalromantikkens opfattelse af at vikingen kom til England og voldtog og bortførte de kvinder han lystede.

Propagandavikingen
Efter genopståelsen af vikingerne i nationalromantikken, blev de ladt i fred i en kort periode.
Med dannelsen af det Nationalsocialistiske Arbejderparti i 1930 kom der atter liv i de gamle vikinger. Allerede et år efter dannelsen af DNSAP optrådte Odins ravne, Hugin og Munin på en propagandistisk plakat fra partiet.



Nazisterne sammenlignende sig selv med de nordiske vikinger og så deres kamp mod kommunisterne, som kampen mellem de nordiskgermanske folk og de østlige stammer.



De kaldte de frivillige for vikingernes sande efterkommere. Se blandt andet plakaten forneden.
BILLEDE
Lurblæsere akkompagnerede de frivillige danskere som kæmpede på tyskernes side når de drog i krig for føreren og fædrelandet (Tyskland).
Et mindre problem med disse bronzelure var dog at de ikke var fra vikingetiden, men fra bronzealderen. Dette syntes dog ikke at betyde noget særligt for propagandamagerne, idet man på mange propagandaplakater kan se en skøn sammenblanding af stendysser, bronzelurer, vikingeskibe og runesten.

Også nazisterne i Tyskland brugte vikingerne i deres propagandamateriale. Hemmelige selskaber blev oprettet i Tyskland til forskning i nordisk mytologi o.a. Det mest kendte af disse selskaber er nok Thuleselskabet som en del højerestående nazister menes at have været medlemmer af. Dette hemmelige selskab skal eftersigende have tilbedt nordiske guder, brugt runer i deres korrespondance og anvendt gamle hedenske offerritualer i forbindelse med deres møder. Desuden oprettedes der en specialenhed under waffen-ss kaldet Division Wiking, deres meget kendte vartegn er de to runer SS.
At vikingerne er blevet brugt på denne måde i Nazi Tyskland og i det danske national socialistiske arbejder parti kunne måske tyde på at de har godtaget den nationalromantiske fremstilling af vikingen som et billede på at det var sådan vikingen i virkeligheden var. Nemlig nordisk/arisk, stolt, modig og en næsten overmenneskelig kriger.

Den danske reklameviking
BILLEDE
I sidste halvdel af det tyvende århundrede måtte vikingetiden lægge navn til adskillige andre forsøg på at tilføje den et irrelevant politisk/ideologisk eller kommercielt indhold. Vikingen har været brugt som blikfang for alt fra vvs-installationer til leverpostej (se illustration), fastfood, blyanter, kartoffelchips, løftemaskiner, elektriske håndtørrere og meget andet.

En international rundspørge i slutningen af nitten firserne viste at ”vikingerne” stort set overalt i verdenen var blandt de tre første ting, folk associerede med Danmark (de to øvrige var berømte danske fodboldspillere) og vikingen er virkelig også meget velegnet som blikfang. Med sin behornede hjelm (der for længst er definitivt modbevidst som hovedbeklædning hos vikingerne) er han umiddelbart genkendelig.

Tegneserier og vikinger
Vikingerne er også yndet tegneserie stof. Utallige tegneserier med vikingernes og de nordiske guders bedrifter findes overalt på landets biblioteker. Vi har valgt at nævne et par af de mest kendte tegneserier som kan lånes på de fleste børnebiblioteker bland andet: Valhalla tegnet af Peter Madsen og skrevet af Hans Rancke-Madsen, Illustreret Danmarks Historie for folket (bind 6-9) skrevet af Claus Deleuran, Røde Orm af Frans G. Bengtsson, Hagbard af Dik Browne, Thorgal af Jean Van Hamme og Jomsvikingerne af Freddy Milton.

Fælles for disse tegneserier er at de alle bygger på Saxos og den national romantiske opfattelse af vikingen. Det er tegneserier om helte, der enten er meget stærke, kloge, snu eller krigeriske.

Det finder vi dog også til en vis grad naturligt da tegneserier om vikingernes liv som landmænd, købmænd eller håndværkere måske ikke har den samme folkelige appel som en tegneserie om en helt. Som et eksempel på de brave vikinger kan man blandt andet se vikingen Hagbard i nedenstående klumme.
BILLEDE
Som kan ses i klummen om Hagbard er det ikke usædvanligt at vikingerne i tegneserier har både stort fuldskæg og horn i hjelmen. Vi mener at denne brug af horn i hjelmene hos de tegnede vikinger er en måde at gøre vikingen genkendelig for læseren, ofte kan man ud fra ganske få streger se om der i en tegneserie er tale om en viking eller en ikke-viking. Dette gøres nærmest med en form for symboltegn, hvor især hornene er fremtrædende, disse få streger er med til at aktivere vores historiske kapital om vikinger, det vil sige vores forestillinger og viden om vikinger. Hvad enten der stemmer overens med den faktiske viking eller ej.

Opsamling på vores brug af kilder
Selvom vikingetiden nu i snart tusind år har været et afsluttet kapitel, lever den altså videre som sindsbillede, så stærk og vital som nogensinde. Vikingen har overlevet sit første årtusinde som ikon, han har gennemgået adskillige radikale nytolkninger og er blevet iklædt en lang række forskellige ideologiske klædedragter. Han er blevet udnyttet som ideal for både den uniformerede totalitarisme og som blikfang på pålæg og reklamesøjler. Han låner hovedbeklædning til fodboldfans, og han er den skandinaviske turistbranches hyppigst anvendte reklameskilt og netop dette, at vikingen har overlevet alle disse omstillinger og til stadighed er blevet adopteret af nye generationer og nye verdensopfattelser, viser, at vikingetiden er en af de mest potente og levedygtige af alle nordiske forestillinger. Vores konkrete, faglige viden om perioden vokser dag for dag. Nye udgravninger og nye tolkninger af kilderne bidrager hele tiden med flere brikker til puslespillet, og den vidtfavnende folkelige opmærksomhed sikrer, at vikingen til stadighed følger med som en levende og aktiv del af vores fælles mentale arvegods. Vikingen har foreløbigt overlevet i tusind år og er levedygtig som aldrig før.

Historiebevidsthed
Historiebevidsthed er et begreb der med folkeskoleloven af 1993 er indført som et nøgleelement i formålsparagraffen til faget historie. Her kan man læse følgende:

Stk. 1. Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.
Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

Historie kan, ifølge Bernard Eric Jensen, opfattes på to måder: Den ene måde sætter lighedstegn mellem historie og fortid, dvs. at historien er noget som er afsluttet og statisk, noget som ligger bag os og som ikke kommer tilbage. Den anden måde at opfatte historien på er som noget dynamisk og med nutiden og fremtiden sammenhængende. Den sidstnævnte opfattelse af historien er udgangspunktet for udviklingen af historiebevidstheden. Sagt med andre ord er vi alle, lærere og elever, mennesker der er i en proces, hvor vi lever og agerer i tid. Tid forstået på den måde at foregåede handlinger har en indflydelse på nutidige handlinger og vil have en indflydelse på fremtidige handlinger og forventninger.

Historiebevidsthed indeholder som nævnt ovenfor de tre elementer: nutidsforståelse, fortidstolkning og fremtidsforventning, og undervisningen skal fokusere på mulige samspil mellem disse. Nedenstående illustration viser det dialektiske samspil mellem de tre elementer.

ILLUSTRATION

Hvis vi som lærere skal arbejde med at styrke elevernes historiebevidsthed indebærer det vi at udvikler og nuancerer både fortidsfortolkningen, nutidsforståelsen og fremtidsforventningen under tilegnelsen af kundskaber og færdigheder. Det kan være en meget vanskelig opgave, idet det må ske uden at eleverne påtvinges bestemte forståelser, fortolkninger og forventninger. Den forståelse som vi som enkeltindivider har af vores samtid spiller ind på fortolkningen af vores fortid. Dette gælder også sådan, at den fortolkning vi har af vores fortid spiller ind på det syn vi har på vores samtid. Endvidere gælder det også at det syn vi har på vores samtid sammen med vores fortidsfortolkning spiller ind på de forventninger vi stiller til fremtiden. I jo højere grad eleverne bliver bevidste om samspillet mellem historiebevidsthedens tre elementer og i jo højere grad, eleverne gør brug heraf til at blive klogere på sig selv og deres samtid, desto mere er deres historiebevidsthed blevet kvalificeret og styrket.

Historiebevidsthed deles i undervisningsvejledningen til historie op i følgende niveauer:

Niveau 1: Traditionel historisk bevidsthed
Det er forestillingen om, at fortid, nutid og fremtid udgør et sammenhængende forløb, eksempelvis at nutidens kulturelle mønstre og livsformer ”bygger” på tidligere tiders. En tidslinie er et konkret udtryk for denne opfattelse.

Niveau 2: Eksemplarisk eller progressiv historiebevidsthed
”Historien er livets læremester,” sagde grækerne i antikken. De mente, at historien gentog sig – om end i varieret form. Det betød, at begivenheder, sammenhænge og erfaringer fra fortiden kunne bruges som grundlag for beslutninger i nutiden. På dette niveau beskæftiger man sig altså med historie for at få et mere kvalificeret grundlag for at træffe valg – herunder at undgå at gentage fortidens fejl. Synspunktet rummer også progression. Ifølge denne opfattelse kan vi så at sige ophobe historiens lære og blive klogere og klogere.
Opfattelsen af historiske eksemplers nytte er almindelig accepteret. De indgår jævnligt i argumentationer som ”historien viser, at …” eller ”det er en historisk erfaring, at …”
Det er væsentligt, at lærer og elever drøfter om og evt. i hvilken grad, fortiden kan bruges eksemplarisk.

Niveau 3: Kritisk historiebevidsthed
Fortiden leverer med- og modfortællinger, der kan bruges til at afklare, perspektivere og problematisere nutidens værdigrundlag, adfærdsmønstre, livsformer osv. Historien bruges således som en reference- og refleksionsramme til at spejle aktuelle og vedkommende emner, temaer og problemstillinger.
Det er relevant, at man i undervisningen lægger op til at anvende historien på denne måde.

Niveau 4: Skabende historiebevidsthed
På dette trin erkendes fortiden som relativ og som en konstruktion. Det indebærer bl.a. accepten af, at der kan eksistere flere gyldige opfattelser – uden samtidig at opfatte alle opfattelser som lige gyldige, dvs. at have et relativistisk historiesyn. Dette niveau af historiebevidsthed indebærer også erkendelsen af, at historie kan bruges som et grundlæggende eksistensvilkår for menneskets selvforståelse og muligheder for at orientere sig og handle i tid og rum.

Historiebevidsthed og vikinger
Vi kan stille os selv spørgsmålet om, hvor historiebevidstheden bliver af i ovenstående skildring af de forskellige opfattelser af vikingerne. I en idealverden, mener vi at historiebevidstheden bør bygge på alle de ovenstående kildeoplysninger og gerne mange flere end vi har gennemgået. Men virkeligheden er en ganske anden, idet vi gennem praktikerfaringer er blevet bekendte med at mange af de tidlige kilder og de arkæologiske fund træder i baggrunden til fordel for den nationalromantiske fremstilling af vikingen og den fremstilling som er at se i de fleste tegneserier. Det selvom der ganske klart og tydeligt står i undervisningsvejledningen til historie at vi skal erkende fortiden relativt og være åbne for og acceptere at der kan eksistere flere gyldige opfattelser.

Vi mener dog ikke at der er noget forkasteligt i at historiebevidstheden bygger på de nogle af de forestillinger man havde om vikinger i nationalromantikken, det største problem, som vi ser det er, at mange historielærere automatisk, på grund af deres egen manglende viden, hælder mest til denne tolkning af vikingetiden uden at vide at det er denne opfattelse de bliver ved at sørge for er den fremherskende indenfor historieundervisningen i den danske folkeskole. Deri mener vi der ligger et kæmpe problem da denne opfattelse bliver gentaget i generation på generation uden at medtage anden viden om vikingetiden, såsom andre samtidige og senere kilder og arkæologiske fund.

Vi mener at når vi som lærere skal arbejde med vikingetiden i faget historie skal dette emne gøres vedkommende for eleverne og dermed knytte sig til deres virkelighedsopfattelse og livsforståelse. Vikinger havde stor betydning i deres samtid og har sat tydelige spor i eftertiden. Derfor er kendskab til vikingetiden en del af dansk identitet. Emnet kan perspektiveres på mange måder, og læreren og eleverne kan fx formulere spørgsmål til følgende forhold i vikingernes tilværelse:

- Både i Sverige, Norge, England, Irland, på Shetlandsøerne, Færøerne, på Island og i det nordtyske område er der byer, vikinger eller vikingernes sprog har lagt navn til, og som stadig bærer præg af den byplanlægning, de iværksatte.

- I vikingernes regeringstid blev den danske kongemagt styrket og udbredt til hele østersøområdet.

- Der ses begyndende demokratiske tiltag, som fx møderne på tingstederne.

- Vikingerne førte krige, som udvidede rigets udstrækning og indflydelse.

- Vikingerne iværksatte en række handelsprojekter og oprettede mange handelsbyer langs Østersøen.

- Vikingernes dagligliv og de udfordringer de har stået overfor i hverdagen.

- Vikingernes liv som bønder, krigere, håndværkere og handelsmænd.

Emnet har således vide perspektiver. Hele klassen kan arbejde med alle eller udvalgte perspektiver, og eleverne kan gruppevis gå i dybden med forskellige perspektiver for senere at se disse i sammenhæng. Under alle omstændigheder skal læreren sikre, at eleverne tilegner sig en bred og nuanceret faglig viden om emnet således, at de kan relatere væsentlige dele af indholdet til deres egne erfaringer og forestillinger - både hvad angår ligheder og forskelle. Eleverne må kunne finde berøringsflader mellem det historiske indhold og deres egne erfaringer og forestillinger om konkrete områder af tilværelsen. Det er denne måde, hvorpå vi kan bringe historiebevidstheden i spil, her sammenknytter vi børnenes fortidsfortolkning med deres nutidsforståelse for at de kan stille realistiske forventninger til fremtiden.

En indgangsvinkel til at arbejde med alle de forskellige sider af vikingerne og deres tid er at bruge nogle af de kilder vi har anvendt og eventuelt arbejde med endnu flere kilder, deriblandt arkæologiske fund. De arkæologiske fund har vundet større og større indpas i vores syn på vikinger og mange af de ældre kilder tolkes nu i lyset af de seneste arkæologiske udgravninger, hvilket giver et meget mere nuanceret billede af vikingen.

Når vi arbejder med vikingetiden i folkeskolen skal vi tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger og forforståelse, denne forforståelse bygger ofte på den behornede viking som indtil 1940 levede i skolebøgerne i form af Lorenz Frölich malerier af vikinger og som stadig lever i overleveringen og i bevidstheden på grund af blandt andet reklamernes fremstilling.

Det er denne forforståelse vi som lærere har som udfordring, vi skal søge at skabe en større grobund for forståelsen af at vikingerne er så meget mere og andet end en behornede, krigsliderlige barbarer. Vi skal med andre ord omdefinere den historiebevidsthed eleverne møder vikingerne med, for på den måde at udvikle elevernes refleksivitet og evner til at se sig selv som historieskabte og historieskabende.

Konklusion
Selvom om vikingetiden som periode er afsluttet for over tusinde år siden lever den i bedste velgående i vores kollektive bevidsthed og i vores historiebøger. På baggrund af gennemgangen af vores kilder kan vi konkludere at vi er kommet frem til at vi som historielærere har et stort ansvar at leve op til. Både i vores kendskab til de mange kilder, vores udvikling af børnenes historiebevidsthed og i henhold til fællesmålet for historien. Med kendskab til mange kilder er vi med til at nuancere synet på historien og undervisningen i historie i folkeskolen. Vi har søgt at vise med denne opgave at vi mener at det historiesyn som gennemsyrer undervisningen bygger på et alt for lille og unuanceret grundlag, nemlig nationalromantikkens tolkning af vikingetid. Vi mener desuden at hvis vi inddrager flere kilder til at beskrive en historisk periode opnår vi en større historiebevidsthed hos eleverne og dermed kan de bedre tolke deres eget livsværk.

Vikingetiden er eksplicit nævnt i beskrivelserne til faget historie i folkeskolen, det er med andre ord vores pligt som kommende historielærere at undervise i netop denne periode. Vi har et ansvar for at børnene lærer denne periode at kende og det er vores pligt at være så oplyste på området som muligt, derfor nytter det ikke at slå sig til tåls med hornede, krigsliderlige og barbariske vikingeskildringer. Det er vores pligt at styrke den nuancerede historiebevidsthed så børnene får ændret deres forståelse for at vikinger var andet og mere end krigere, de var også bønder, håndværkere, familiefædre og handelsmænd mm.

Janne Maria Christensen & Jeppe Nordmann Garly

Litteraturliste:
Forside illustrationer:

Runer - http://www.pbs.org/wgbh/nova/vikings/runes.html
Viking med økse - http://www.sport.wroclaw.pl/~sport005/odd/digital/viking.jpg
Kvinde ved væv - http://www.anmoddracan.org.uk/Scar2.jpg
Mænd med plov - http://www.anmoddracan.org.uk/Scar45.jpg

Primærlitteratur:

Harding Sørensen, Carl
Vikinger og togter
Første udgave, 1990. 4. oplag, 2004. 140 sider, illustreret (nogle i farver)
Forlag: Gyldendal

Danmark gennem Tiderne set med fremmede Øjne: en Antologi
ved Laurits Bødker
1948. 156 sider, illustreret
Forlag: Reitzel

Adamus Bremensis
De hamburgske ærkebispers historie og Nordens beskrivelse
Adam af Bremen, Oversat af Carsten L. Henrichsen
[Ny udg.]. 1968. xxiv, 321 s.
Forlag: Rosenkilde og Bagger

Roesdahl, Else
Vikingernes verden : vikingerne hjemme og ude
7. udgave. 2001. 323 sider, illustreret (nogle i farver)
Forlag: Gyldendal

Historieskabte såvel som historieskabende : 7 historiedidaktiske essays
redaktion: Henning Brinckmann, Lene Rasmussen
1. udgave. 1996. 118 sider, illustreret
Forlag: OP
Emne: historieundervisning; historieformidling ; folkeskolen
Indhold: Bernhard Eric Jensen: Historiebevidsthed og historie - hvad er det? Sten Larsen:
Ny faglig kvalitet i historieundervisningen. Jens Aage Poulsen: Fortællingen :
historieundervisningens problembarn eller columbusæg? Claus Bryld: Historie og
massemedier : mediet som den moderne historiefortæller ...

Djupdræt, Martin
Billeder af vikingen
1998. 68 sider, illustreret (nogle i farver)
Forlag: Skoletjenesten

Tegneserier:
Christensen, Charlie
Frans G. Bengtssons Røde Orm
tekst og illustration af Charlie Christensen
illustreret i farver
Forlag: Sesam

Hamme, Jean van
De forvistes mærke
skrevet af Jean van Hamme, tegnet af Grzegorz Rosinski 1997. 48 sider, alle illustreret i farver

Deleuran, Claus
Illustreret Danmarks-historie for folket bind 6-9
tegnet og fortalt af Claus Deleuran
alle illustreret i farver
Forlag: Ekstra Bladet

Madsen, Peter, f. 1958
Valhallaserien
Forlag: Carlsen Comics

Hagbard
af Dik Browne
1994. 1994. Alle illustreret
Forlag: Aller

Milton, Freddy
Jomvikingerne bind 1-3
tegnet og fortalt af Freddy Milton
2003. 46 sider, alle illustreret i farver
Forlag: Arboris

Hjemmesider:
http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Historie/formaal.html
Saxo, fortalen. http://www.kindir.com/
Saxo Grammaticus - Bog II. http://www.kindir.com/
http://www.ancientworlds.net/aw/Journals/Journal/497978
http://www.batteryradio.com/Media/Viking%20ReadList%20files/Poster.jpg
www.stryhns.dk
http://www.figo.dk/private/aop/image001.gif
http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Historie/formaal.html
http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Historie/vejledning.html

Sekundærlitteratur:
Johannessen, Kåre
Politikens bog om Danmarks vikingetid
1. udgave. 2001. 232 sider, illustreret (nogle i farver)
Forlag: Politiken

Gabrielsen, Karsten
Vikingernes historie - kort fortalt
Første udgave. 2000. 72 sider, illustreret (nogle i farver)
Forlag: Aschehoug

Haywood, John
The Penguin historical atlas of the Vikings
1995. 144 sider, illustreret (nogle i farver)
Forlag: Penguin Books
Sprog: Engelsk

Vikingernes historie
Colleen Batey m. fl., redigeret af James Graham-Campbell
1997. 240 sider, illustreret (nogle i farver)
Forlag: Gyldendals Bogklubber

uuuuh :o) tusind tak skal du have ...det var en stor hjalp.
Jeg er nu igang med at læse

-------------------------------------------hjælp

Slettet

Slettet

Slettet