digtanalyse

Kom med dine sikkert fremragende bemærkninger, så skal jeg nok hjælpe dig. :)

Jeg lægger en femøre på Tarzans udmelding.

det er iorden... lige så snart jeg sidder ved den computer jeg har gemt filen, skal jeg nok ligge det jeg har skrevet ind her :)

- Situation
I korte træk omhandler digtet det at gå i børnehave. Det handler kort fortalt om hvordan han oplever det, at gå i børnehave er. Fortælleren virker lykkelig over at gå i børnehaven, da det hele virkede mere simpelt og nemmere. Personen fortæller om hvordan minderne om snotten der hænger og skoene der ikke er bundet, altid vil være noget han husker. Derefter bliver der kort fortalt hvordan pædagogerne opdrager børnene ved at give dem lussinger, så det fortæller os at digtet forgår før 1967. Til slut mindes han om maden, som består i noget kedeligt grød og hvordan de alle sov på kommando. Men børnehaven sætter kun et præg på fortælleren i kort tid, da han formentlig kun husker disse oplevelser i kort tid, da ingen af dem har haft en større effekt på fortælleren. Og de samme ting kunne ske ugen efter og forsætte på samme måde.

- Fortæller
Fortælleren er en eksplicit jeg-fortæller, hvilket vil sige, at vi ved hvem han er. Det betyder også, at
det er gennem hans øjne, at digtets indhold bliver fortalt. Han er sandsynligvis Klaus Rifbjerg
selv, da Rifbjerg er forfatter til digtet.
Fortælleren bruger digtet som et middel til at tale til se tilbage til nemmere tider. Målet er i principielt at beholde så mange minder så muligt, men det er dog mere sandsynligt at fortælleren vil glemme flere og flere detaljer.

- Komposition og opbygning
Digtet er uregelmæssigt opbygget. Det er et knækprosadigt bestående af 8 strofer, hvor næsten ingen af stofferne er ens opbygget. Linjernes længde mellem de forskellige strofer er
vekslende.

- Tema ???

- Sprog
Som beskrevet tidligere, er digtet skrevet i en jeg-fortæller. Denne brug af sproget har en særlig effekt på læseren. Det er selvsagt, at forfatteren ikke ønsker at skrive til læseren, men derimod skriver til sin selv. Trods læserens bevidsthed om dette, har sprogbrugen alligevel en essentiel funktion. Læseren vil fornemme fortællerens oprigtighed i sit udtryk af sine følelser, idet man bliver sat i hans sted. Man gør sig nogle forestillinger om, hvordan det er at gå i den børnehave. Det Klaus Rifbjerg opnår med dette er intensitet. Digtet læses og opfattes langt stærkere og med flere følelser, end det ellers ville.
Forfatteren anvender en del billedsprog bl.a. nissehær, glemslens svamp og brillerne over næsen
som et stankelben. Han lægger ikke så meget vægt på betydningen af ordene. Digtet indeholder fx ikke mange gentagelser. Gentagelser understreger normalt, hvad der er vigtigt, og de kan ydermere skabe en stemning af tvang. Men i dette tilfælde vælger forfatteren ikke at bruge det.

det er det jeg indtil videre har fundet frem til... nu må i meget gerne komme med nogle guldkorn :)

Guldkornet: Hvis det nu ikke var en børnehave, hvad kunne det så være digteren forsøger at beskrive? Hvor kunne man finde lignende tilstande? Tyg lidt på den, og få det så med i din opgave.

TanteOda

argh har brug for nogle konkrete svar :) vil nødig være forkert på den... men kan det være hele livet? eller ihvertfald arbejdslivet? eller er jeg helt ved siden af

Det kunne det være, læg mærke til sarkasmen og de meget negative undertoner.

En helt anden ting, læg også mærke til de navnene, der befinder sig i digtet. Hvorfor optræder de der og i hvilken sammenhæng. Hvem er personerne?

En helt andetn ting, du skriver "Derefter bliver der kort fortalt hvordan pædagogerne opdrager børnene ved at give dem lussinger, så det fortæller os at digtet forgår før 1967"... vi mangler en forklaring på hvordan du kan vide sikker på at digtet gengiver noget før 1967. (skal man virkelig tage det at gå i børnehave i bogstaveligste forstand, se mit guldkorn).

# 8 ahh, havde ikke rigtig lagt så stor vægt i navnene... men er det ikke andre børn? din, lone, i min + Johannes Jørgensen vi aner ikke du gik og græd = fik det første til at det var 2 børn der gik hånd i hånd og det andet at pædagogerne simpelthen ikke havde set at barnet græd

#9 satte årstallet til 1967, for efter min mening blev det først ulovligt at slå børn efter 67? og sorry, er lidt træt, så har lidt svært ved at se hvad du fisker efter

"#9 satte årstallet til 1967, for efter min mening blev det først ulovligt at slå børn efter 67?"
Er det så ikke det du bør have med, som argumentation for hvorfor du mener, at det er før det årstal? Husk påstand/argumentation går hånd i hånd - de kan aldrig skilles ad! Påstår man noget, bør man også argumentere.

Har du googlet nanvnene? Montessori og Johannes Jørgensen? Er der en sammehæng med digtet?

TanteOda

En tredje ting: "forgår" og "foregår" er to vidt forskellige ord, og du har i din sammenhæng brugt det forkerte. Slå de to ord op, så ser du straks katastrofen :-)

#11 Maria Montessori (1870-1952), italiensk pædagog som har haft stor betydning for udviklingen af moderne vestlige børnehaver
Digteren Johannes Jørgensen
wauw, du er god... havde aldig tænkt så langt
ok, Montessori siger sig selv nu, men synes nu ikke ligefrem at han virker positiv over for hendes system...
Johannes Jørgensen der imod, skal man forstå det som om at digtet er til ære for ham eller over sorg, da Jørgensen døde i 56? hvilket ville passe fint, da "Under Vejr med mig selv" blev udgivet i 56

#12 jah, trykfejl :) plejer at rette det hele igennem efter jeg har skrevet mine opg. færdig

"ok, Montessori siger sig selv nu, men synes nu ikke ligefrem at han virker positiv over for hendes system..."
Jeg kan specielt godt lide når du skriver "men synes nu ikke ligefrem at han virker positiv over for hendes system...", hvorfor ikke.. Kom med dine bud i din opgavebesvarelse...

I det hele taget, få dine fund knastet ind i din opgavebesvarelse..

sidder skam og skriver hvert eneste lille fif jeg får :) og undskyld jeg ikke lige får skrevet mine bud her i forumet... sidder og skriver spansk ved siden af :S
men når han omtaler Montessori, lyder det mest som hun er en der laver reglerne uden at kende spillet (kan ikke lige finde på noget der lyder bedre). "højt svævende ansigt med brillerne over næsen" man får også indtrykket at hun prøver at virke bedre end andre... men han forsætter også og bruger billedsprog og fortæller at brillerne er som et stankelben...hvilket de fleste mennesker vil finde negativt