Dansk

romantikken

05. februar 2008 af filiona (Slettet)
Hej, er der nogle, der har nogle gode pointer mm. at sige om dette billede. Vil se om jeg har fået det hele med :)

http://www.assistens.dk/eckersb1.jpg

TAK

Brugbart svar (0)

Svar #1
05. februar 2008 af TanteOda (Slettet)

Jeg vil gerne hjælpe dig, men elsker når folk selv kommer med et udspark.

TanteOda

Svar #2
06. februar 2008 af filiona (Slettet)

Kvinden, der er optaget af sit toilette, betragtes med en intim nærhed. Det understreges af den dæmpede kolorit, men også af den fine balance mellem afsløring og tilsløring, som spejlkantens grænse og draperiet om hofterne etablerer.

En af spejlets unikke funktioner er som bekendt, at det kan vise os rummet med os selv inde i det. Det placerer os i verden, hvilket kan være en nok så ejendommelig fornemmelse. Vi opdager eller genopdager os selv i spejlet, og kvinder er tilsyneladende særligt tiltrukket af denne oplevelse. Visse kvinders evindelige dans foran spejlet kan vi vælge at kalde forfængelighed, men som mange spejlglade kvinder ved, er det ikke altid rigtigt. Uden at det skal lyde for højtideligt, kunne man måske sige, at det snarere er fortryllelsen ved at være til. Og jo flere vinkler - forfra, i profil, i halvprofil osv. - vi kan få på denne væren, jo bedre. Frisuren, tøjet og sminken er naturligvis alt sammen en del af dette ritual. Vi skaber os selv - i vores eget billede. Spejle kan virke som et forstørrelsesglas på vores følelser. Én ting er at være tynget af dårlig samvittighed, men vi ved hvor uudholdeligt, det er, når vi møder den i vores eget blik i spejlet.

Maleriet af den rygvendte kvinde er et godt eksempel på den indflydelse netop antikkens lære og skulpturer havde på Eckersberg. Klædet, der er bundet udfordrende omkring hendes liv, og hendes kropsholdning er direkte referencer til de antikke kvindestatuer. Men samtidig er kvinden iscenesat i et interiør, der refererer til det hverdagslige. Kvinden er, trods kroppens perfektion, ikke hentet fra antikkens mytologier, men er en samtidig udgave – i kød og blod.

Dette er noget af det, jeg har skrevet...

Brugbart svar (0)

Svar #3
06. februar 2008 af TanteOda (Slettet)

Ser fornuftigt ud, du bør dog også komme ind på

Udgangspunkt
- Hvem er kunstneren, titel, tidsperiode
- Kontekst billedet blev fremstillet i
- Malerstil, herunder teknik og materiale

Desuden
- Sted, miljø, klasse
- Gestik, mimik

Formanalyse
- Komposition, rum (det har du været lidt inde på det).. beskæring, dybdeplan
- Farve og sammensætning, lys/skygger
- Lys/mørk/dæmpet, bestem dig for atmosfæren heraf, hvor kommer lyset fra?

Tolkning
- Historisk/samfundsmæssigt (se også under Desuden)
- Filosofiske, religiøse, kunstneriske strømninger, tidens symbolsprog, politiske forhold
- Kunstnerens liv

Se også under Fagsider for en billedanalysemodel

TanteOda

Svar #4
06. februar 2008 af filiona (Slettet)

Tak.. har faktisk været inde på det meste af det du nævner. du sagde jo bare, at du ville se lidt af det, så tog kun et udpluk.. :) men du har ikke lidt til tolkningen, som jeg ikke har nævnt?

Brugbart svar (0)

Svar #5
06. februar 2008 af TanteOda (Slettet)

Du kan finde mere om Christoffer Wilhelm Eckersberg på samme link, specifikt gælder det http://www.assistens.dk/eckersb.htm.

TanteOda

Skriv et svar til: romantikken

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.