Ingen som hjælper

Hvor lang er den og om hvad?

TanteOda

Det er denne her, det primære tryk- og vindsystem.


Spørgsmål 1. Giv en overordnet beskrivelse af det primære tryk- og vindsystem. Og redegøre for årsagerne til dannelsen af dette system.
1. På figur a den globale vindsystem er der tryk og vinde, både lavtryk og højtryk, ud i siderne er der vindecelle dannelse 3 på hver hvalkugle. Der er to typer tryk som jeg sagde tidligere højtryk og lavtryk, som er placeret forskellige steder på jorden. Vindene blæser fra højtryk til lavtryk. Hvis man starter fra den nordlige halvkugle og ned er der først lavtryk, højtryk, lavtryk, højtryk, lavtryk, højtryk og lavtryk til sidste for den sydlig halvkugle. Der er selvfølgelig lavtryksbælten ITK zonen som skifter beliggenhed mod årstiderne. Og pilene som er rundt om højtrykket og lavtrykket sigulerer mod vindenes retning. Fra nord og syd dannes højtryk begge steder, fra hvilke passatvindene blæser. Der hvor de så mødes har man den ITK zone. Der findes et termisk og to dynamisk tryk. Dvs. trykkene er alt dynamisk eller termisk. Og termisk udskydes af temperaturerne. Polarfront med vandrende lavtryk kommer regelmæssigt i (Europa) og polarfornt er mødet mellem kolde og tørre polare vinde og varme fugtige subtropiske vinde dvs. kold og varm luft møder hinanden. Så er der desuden passatvinde, det er de vinde der blæser fra de subtropiske højtryk mod lavtryksbæltet ved ækvator dvs. ITK zonen, og den har navnet da den er en stabil vind.

Spørgsmål 2. Gør rede for solindstrålingens årstidsvariation.
2. Det er sådan solen varmer jorden op, solen er årsag til det fungerer. Alt det skyldes af jordens hældning på 23, 5 grader og jorden roterer om sin egen akse hvilket tager et døgn. Selvom jorden ikke har en hældning vil klimaet være den samme. Hældningen medfører at vi får årstider altså den bevirker at det er årstid på jorden. Så på den sydlig halvkugle er det sommer og på den nordlig halvkugle er det vinter. Efter jorden har bevæget sig rundt vil det skifte. Desuden varmer solen ikke alle dele af jorden lige meget op. Solen står zenit dvs. solen står lodret over noget, den kan stå zenit igen lodret over et punkt på jorden. Solen står ikke i zenit (for nordlig og sydlig halvkugle) højere end 23,5 grader dvs. der er et bælte hvor solen står zenit så der er lige meget sol til begge dele af kuglen. Ved sommersolerverv, den 21 juni står solen i zenit dvs. lodret over 23, 5 grader nordlige brdde, dvs. den nordlige vendekreds. Og om vintersolerverv, den 21 december står solen i zenit over 23,5 grader sydlig bredde, dvs. den sydlige vendekreds. Så er det to gange om året, ved forårsjævndøgn den 21 marts og ved efterårsjævndøgn den 23 september stor solen så i zenit på ækvator. Og det er kun ved ækvator dag og nat er lige lange året rundt.

Bilga c, om de principielle afbøjningsretninger på jordkloden, hvordan det bliver dannet.
2. (bilag c) vi får dannet forskellige pile som corioliskraften afbøjer dvs. mod højre hvis det er den nordlige halvkugle og mod venstre hvis det er den sydlige halvkugle. Da corialiskraften påvirker til afbøjninger.

spørgsmål 2. Gør rede for de klimatiske forhold i nordeuropa og det centrale Afrika i forhold til det globale tryk- og vindsystem.
2. (bilag e)
London ligger i polart klimazone fordi den varmeste måneds middeltemperatur ligger under 10 grader. Og der bliver ikke vokset skove angående temperatur for lavt desuden stor del af året frost.
Kano, Nigeria ligger i tempereret klimazone fordi den varmeste måneds middeltemperatur er over 10 grader og der skelnes mellem kyst og fastlandsklima, dvs. under 18 garder kystklima. Kisangani, Den demokratiske republik Congo (Zaire) ligger på tropisk klimazone fordi den koldeste måneds middeltemperatur ligger over 15 grader. Og tropisk klima ligger som bånd rundt om jorden, på begge sider af ækvator, der er intet frost. Nedbøren varierer meget afhængig af plantedækket, vind-havstrømme. Der er helårsregn pga. stor fordampning (ITK) og plantevækst. Muligheder for landbrugsproduktion steder hvor nedbøren er tilstrækkelig og jordbunden skal indeholde de nødvendige næringsstoffer.

London ligger absolut ikke tæt placeret på ækvator eller ITK zonen, derfor er det koldere end de andre tæt placeret lande på ækvator. Desuden ligger det ved polarfronten de vandrende lavtryk og der er hel års regn dvs. Frontnedbør og det vandrende lavtryk og det typisk hvor polarfronten ligger plus igen der er næsten konstant mængde nedbør i alle månederne.

Kisangani ligger i ækvator, der regner der mest om efteråret og solen skinner kraftigt om foråret.

Kano ligger desuden tæt på ækvator. Og der falder ikke meget nedbør i januar, februar, november og december. Tværtimod stiger temperaturen meget højt i juli og august, skyldes at Nigeria er placeret tæt på ækvator.

Det var de andre som jeg vil nævne igen der ligger tæt på ækvator. ITK zonen præger klimaet i de lande. Samt det er konvektionsregn, da det er tæt på ækvator og solen opvarmer jorden. Desuden er det typisk tæt på ækvator på store landområder.

Dvs. med hydrotermfigurerne de beskriver et steds klimatiske forholde, fortæller vækstbetingelserne.

Spørgsmål 3. Vurder til sidst fordele og ulemper ved at leve i de områder ud fra klimamæssige forhold.
3. Jeg mener det er bedst at leve i London, selvom der meget sjældent at solen skinner alligevel er det antagelig for landbrug. Nigeria er typisk varme tid og det vil typisk medfører til tørhed på et tidspunkt for markerne.

1.
- På figur a den globale vindsystem er der tryk og vinde
1) Jeg ville gøre lidt mere ved denne sætning, da man skal læse sætningen flere gange for at forstå den.
2) Er der tale om en titel på figur "A"?

- , ud i siderne er der vindecelle dannelse 3 på hver hvalkugle.
1) Vindecelledannelse er i et ord.
2) hvad er en hvalkugle?

- Der er to typer tryk som jeg sagde tidligere højtryk og lavtryk,
1) du har ikke _sagt_ noget

- den sydlig halvkugle
1) mangler e på "sydlig"

- Der er selvfølgelig lavtryksbælten ITK zonen som skifter beliggenhed mod årstiderne.
1) lidt rodet skrevet
2) ITK-zonen i et ord med bindestreg (gælder også længere nede)

- Og pilene som er rundt om højtrykket og lavtrykket sigulerer mod vindenes retning
1) kan skrives bedre
2) sigulere findes ikke som ord

- Fra nord og syd dannes højtryk begge steder,
1) lyder meget specifikt, hvilket det jo ikke er.. begge steder... hmmm

- Der findes et termisk og to dynamisk tryk.
1) todynamisk er i et ord

- Dvs. trykkene er alt dynamisk eller termisk
1) forstår jeg ikke, alt?

- . Polarfront med vandrende lavtryk kommer regelmæssigt i (Europa) og polarfornt er mødet mellem kolde
1) mener du til Europa? altså "til"?
2) polarfornt findes ikke

2.
- Det er sådan solen varmer jorden op, solen er årsag til det fungerer
1) mangler et ord

- Alt det skyldes af jordens hældning på 23, 5 grader
1) af?

- Hældningen medfører at vi får årstider altså den bevirker at det er årstid på jorden.
1) ikke får, men har
2) du skriver det samme to gange i samme sætning.

- Efter jorden har bevæget sig rundt vil det skifte.
1) tjah, men hvornår?
2) og hvad er "det"?

- Solen står zenit dvs. solen står lodret over noget, den kan stå zenit igen lodret over et punkt på jorden.
1) noget? hvaffor noget?

- Ved sommersolerverv, den 21 juni
1) erverv?
2) mangler et punktum efter 21. - gælder også andre datoer.

- Så er det to gange om året, ved forårsjævndøgn den 21 marts
1) det? hvad er det det? find det rigtige ord og indsæt
2) igen punktum ved datoer


Der er mange skriftlige fejl, så ret lige ovenstående igennem, samt gå din opgavebesvarelse helt igennem uden at springe over hvor gæret af lavest.

Du har helt glemt at sætte kommaer. For læsevenlighedens skyld bør du sætte kommaer, så din lærer ikke bliver irriteret over at læse din besvarelse igennem. Det er meget vanskeligt at læse din opgave igennem uden komma, og det er jo ikke meningen, vel?!

TanteOda

Tak for hjælpen, nu har jeg rettet mine fejl, vil spørger om du vil kigge den igennem igen?

Spørgsmål 1. Giv en overordnet beskrivelse af det primære tryk- og vindsystem. Og redegøre for årsagerne til dannelsen af dette system.
1. På figur a den globale vindsystem, er der tryk og vinde, lavtryk og højtryk. Ud i siderne er der vindecelledannelse 3 på hver halvkugle. Der er to typer tryk højtryk og lavtryk, som er placeret forskellige steder på jorden. Vindene blæser fra højtryk til lavtryk. Hvis man starter fra den nordlige halvkugle og bevæger sig ned af, først er der lavtryk, højtryk, lavtryk, højtryk, lavtryk, højtryk, derefter ender man ved den sydlige halvkugle, hvor der igen er lavtryk. Sådan er figuren på den globale vindsystem. Der findes et lavtryksbælte som bliver kaldt ITK-zonen, og den skifter beliggenhed mod årstiderne. Pilene der befinder rundt om højtrykket og lavtrykket, bevæger mod vindenes retninger. Fra nord og syd dannes højtryk begge steder, fra hvilke retning passatvindene blæser mod. Deres mødepunkt er ved ITK-zonen. Der findes et termisk og to dynamisk tryk, dvs. trykkene er enden dynamiske eller termiske. Termisk udskydes af temperaturerne. Polarfront med vandrende lavtryk kommer regelmæssigt til (Europa) og polarfronten er mellem kolde og tørre polare vinde og varme fugtige subtropiske vinde dvs. kold og varm luft møder hinanden. Desuden er der passatvinde, det er de vinde der blæser, fra de subtropiske højtryk mod lavtryksbæltet ved ækvator dvs. ITK-zonen, og den har navnet fra dens stabilitet.
Spørgsmål 2. Gør rede for solindstrålingens årstidsvariation.
2. Det er på den måde solen varmer jorden op, da solen er årsagen til det fungerer. Alt det skyldes af jordens hældning på 23,5 grader og jorden roterer om sin egen akse, hvilket tager et døgn. Selvom jorden ikke har en hældning, vil klimaet være den samme. Hældningen medfører, at vi har årstider altså den bevirker, at det er årstid på jorden. Så når det er sommer på den sydlige halvkugle, er det derimod vinter på den nordlige halvkugle.
Efter jorden har bevæget sig rundt, vil det være omvendt på den sydlige halvkugle er det vinter og på den nordlige halvkugle er det sommer. Solen opvarmer ikke alle dele af jorden lige meget op. Solen står zenit dvs. solen står lodret, den kan stå zenit over et punkt på jorden. Solen står ikke i zenit (for nordlig og sydlig halvkugle), højere end 23,5 grader dvs. der er et bælte, hvor solen står zenit og det gør at der er lige meget sol til begge dele af kuglen.
Ved sommersolerhverv, den 21. juni står solen i zenit over 23,5 grader nordlige bredde det er den nordlige vendekreds. Om vintersolserhverv, den 21. december står solen i zenit over 23,5 grader sydlig bredde, den sydlige vendekreds. Det er to gange om året, ved forårsjævndøgn den 21. marts og ved efterårsjævndøgn den 23. september der står solen i zenit på ækvator. Desuden er det ikke andet sted end ækvator dag og nat er lige lange året rundt.
Bilag c, om de principielle afbøjningsretninger på jordkloden, hvordan det bliver dannet.
(Bilag c) vi får dannet forskellige pile som corioliskraften afbøjer, da corioliskraften påvirker til afbøjninger. Det er mod højre hvis det er den nordlige halvkugle og mod venstre hvis det er den sydlige halvkugle.
spørgsmål 2. Gør rede for de klimatiske forhold i Nordeuropa og det centrale Afrika i forhold til det globale tryk- og vindsystem.
(Bilag e)
Hydratermfigurerne beskriver et steds klimatiske forholde, fortæller vækstbetingelserne.
London ligger i polart klimazone, fordi den varmeste måneds middeltemperatur ligger under 10 grader. Og der bliver ikke vokset skove angående temperatur for lavt, desuden er der stor del af året frost.
Kano, Nigeria ligger i tempereret klimazone, fordi den varmeste måneds middeltemperatur er over 10 grader, og der skelnes mellem kyst og fastlandsklima, dvs. under 18 garder kystklima.
Kisangani, Den demokratiske republik Congo (Zaire) ligger på tropisk klimazone, fordi den koldeste måneds middeltemperatur ligger over 15 grader. Og tropisk klima ligger som bånd rundt om jorden, på begge sider af ækvator, og der er intet frost. Nedbøren varierer meget afhængig af plantedækket og vind-havstrømme.
Der er helårsregn pga. stor fordampning (ITK) og plantevækst. Muligheder for landbrugsproduktion, hvor nedbøren er tilstrækkelig og jordbunden skal indeholde de nødvendige næringsstoffer.
London ligger absolut ikke tæt placeret på ækvator eller ITK zonen, derfor er det meget koldere end de andre lande, som er tæt placeret på ækvator. Desuden ligger London ved polarfronten de vandrende lavtryk og der er helårsregn dvs. frontnedbør. Det vandrende lavtryk er typisk, hvor polarfronten ligger plus hvilket er næsten konstant mængde nedbør i alle månederne.
Kisangani, Den demokratiske republik Congo (Zaire) ligger i ækvator, det regner mest om efteråret og solen skinner kraftigt om foråret.
Kano, Nigeria ligger desuden tæt på ækvator. Der falder ikke meget nedbør i januar, februar, november og december. Tværtimod stiger temperaturen meget højt i juli og august, det skyldes at Kano, Nigeria er placeret tæt på ækvator.
ITK-zonen er årsagen til klimaet i varme lande eller landområder. Samt det er konvektionsregn, da det er tæt på ækvator og solen opvarmer jorden.
Spørgsmål 3. Vurder til sidst fordele og ulemper ved at leve i de områder ud fra klimamæssige forhold.
Jeg mener det er bedst at leve i London, selvom det meget sjældent at solen skinner, alligevel er det antagelig for landbrug.
Kano, Nigeria er typisk meget varmt om sommer, og det medfører til tørhed på et tidspunkt for markerne.

1. På figur a den globale vindsystem
Forsat problemer med den her sætning og hvad der hører til hvad.
Kan du ikke forklare mig hvad det er du mener? Yderligere siger du et vindsystem eller en vindsystem?

TanteOda

1. På figur a den globale vindsystem
Det er en figur vi fik udleveret, som vi skulle give en beskrivelse af det globale vindsystem. Og der er højtryk og lavtryk på figuren som det hedder siger vores lærer. Så skulle vi beskrive vindenes retninger.
På denne måde skulle vi løse opgaven vores lærer.

Læg mærke til hvad du selv skriver: DET globale vindsystem. Kan du ikke give figuren et tal i stedet for? Og eventuel sætte citattegn omkring DET globale vindsystem.

Lidt flere dobbeltlinjeskift kunne godt tåles.

- London ligger i polart klimazone,
Mangler et ord

- Og der bliver ikke vokset skove angående temperatur for lavt,
Knudret/uforståeligt

- Kano, Nigeria ligger i tempereret klimazone,
mangler et ord

- 18 garder kystklima
garder?

Den demokratiske republik Congo (Zaire) ligger på tropisk klimazone,
- mangler et ord

kig din opgavebesvarelse efter for unødige typos.

Slut herfra
TanteOda

hej med dig!!!!!!!!!

hvorfor skifter årstiderne? husk i geografi