Historie

neutralitetspolitik

05. april 2008 af baa1 (Slettet)
Hvad går neutralitetspolitik ud på???

Brugbart svar (2)

Svar #1
05. april 2008 af FredeW (Slettet)

At man holder sig neutral (at man ikke tager parti for nogen) over for et eller andet, f.eks. stormagtsstridigheder.

Brugbart svar (0)

Svar #2
25. marts 2009 af kbbajer (Slettet)

Er der nogen der har et mere uddybende svar? :) Altså mere specifikt hvad den danske neutralitetspolitik går ud på. Jeg kunne nemlig virkeligt godt bruge det nu, og der er ikke rigtigt noget information at hente andre steder på nettet syntes jeg.


Brugbart svar (0)

Svar #3
27. marts 2009 af FredeW (Slettet)

Det kunne måske godt tænkes, men en forudsætning er, at du uddyber dit spørgsmål.


Brugbart svar (0)

Svar #4
29. marts 2009 af kbbajer (Slettet)

Hmmn, hvordan det?

Jeg skal beskrive hvordan Danmarks medlemskab i FN har påvirket vores neutralitetspolitik. Altså om det strider imod den, eller om det ligger i forlængelse af den.

Så jeg skal bare vide hvad vores neutralitetspolitik helt konkret går ud på? Der må vel være en grund til at vi havde/har den.


Brugbart svar (0)

Svar #5
29. marts 2009 af FredeW (Slettet)

Grunden til at du skulle uddybe er, at Danmark har ført neutralitetspolitik i flere forskellige perioder i løbet af historien, og det var således ikke til at vide, om du tænkte på neutralitetspolitikken under Napoleonskrigene, under 1. verdenskrig, i 30'erne eller noget helt andet. Men det lader til, at det er 30'erne, du tænker på?


Brugbart svar (0)

Svar #6
14. april 2009 af kbbajer (Slettet)

Hej, og undskyld jeg er så sløv til at svare.

Okay, ja det er klart, vidste ikke vi havde haft den så længe som tilbage i Napoleons tid. Men ja, det må så være 30'erne jeg tænker på.


Brugbart svar (2)

Svar #7
16. april 2009 af FredeW (Slettet)

Danmark var i 30'erne i en svær politisk situation. Lige syd for grænsen lå Tyskland, en af verdens pådet tidspunkt stærkeste magter (måske den allerstærkeste), og op gennem 30'erne blev det gradvist mere og mere klart, at Tyskland havde aggressiv intentioner. Mange havde det allerede på fornemmelsen efter t have hørt Hitlers taler i 20'erne, og da han kom til magten begyndte Tyskland dels en stærk oprustningspolitik og dels at føre en temmelig aggressiv udenrigspolitik med remilitarisering af Rhinlandet, inddragelse af Saarland osv.

Hvad kunne Danmark så gøre? Det var rimeligt oplagt, at det ville være umuligt at forsvare sig i tilfælde af et tysk angreb. Dels var det danske forsvar (og det danske BNP) alt for lille, og dels var vi naboer til Tyskland langs en grænse, der var meget let at forcere.

Man kunne have forsøgt sig med en alliance med englænderne, men selv de troede heller ikke rigtig på, at det kunne være muligt at hjælpe Danmark.

Derfor blev svaret neutralitetspolitikken. Man håbede, at man ved at erklære sig neutral kunne holde sig uden for de stormagtsstridigheder, som der var optræk til (ganske som under 1. verdenskrig), og hvis ikke Hitler havde ment, at han havde brug for Norge, er det vel egentlig heller ikke usandsynligt, at det ville have kunnet lade sig gøre.


Brugbart svar (0)

Svar #8
17. april 2009 af kbbajer (Slettet)

Okay. Superlækkert, mange tak for hjælpen, fedt du gider det.


Skriv et svar til: neutralitetspolitik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.