Diktat, ordbog...

Til diktater vælger man, om man skriver med tal eller bogstaver? Rent visuelt foretrækker jeg at skrive tal fra 0-10 ud i bogstaver.

hvis du vil have en retskrivningsordbog, så kan jeg varmt anbefale en online: http://www.retskrivningsordbogen.dk/ro/ro.htm

Nej nej, jeg har en retkskrivningsordbog, altså den vi må tage med til eksamen. Bare glem sidste spørgsmål ;).

Mht. tal fra 0-10, skrives de med bogstaver eller tal, det er bare det, jeg ønsker en konstatering på.

Jeg husker tydeligt, at vi i diktater fik besked på at skrive alle tal - store som små - i bogstaver. Dvs.

6 = seks
21 = enogtyve
571 = femhundredeenoghalvfjerds
2008 = totusindeogotte

Hej Zeta,
mange tak for besvarelsen og eksemplerne, så er det ordnet ;).

Alle tusindtal skrives i 2 ord f.eks. fire tusind(e)

Det er dejligt med alle de guldkorn. Tusind tak, Junior-DK! :D

Andre med flere konstruktive staveregler skriver bare!


På forhånd tak.

alle tal over 10 skrives som tal

Nu er jeg forvirret.

#7.
Ja, alle andre steder end diktater.

I dag fortalte min lærer mig at tal over ti skulle skrives med tak og dem under skulle skrives med bogstaver :D

Jeg tror bare, jeg skriver dem med bogstaver. Det er nok det bedste :S

Men hvornår skriver man dem så sammenhængende??

seks

seksoghalvfjerds

seksoghalvfjerdshundrede???

seksoghalvfjerdshundred(e)tusind(e)??

Tal under 10 skrives ud. Dvs. En, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni og 10.. 11, 12, 13 osv.

TanteOda

Øv, guruen har talt. :)

ØV! HAR GRUBLET SÅ MEGET OVER DET, også var der ikke engang noget med tal i år!

Tante, tak alligevel ;).

#15.
Hvad handlede sættet om i år?

Jeg har altid fået at vide af min folkeskolelærer, at alle tal under 20/tyve skrives med bogstaver (tre, sytten etc.). Men jeg tror næppe, at det gør den store forskel. Det lyder dog mærkeligt, at ens dansklærer vil have, at man staver 1999 fuldt ud. Det har jeg aldrig set.

#17, globalisering.

Dansk Sprognævn og Det danske Sprog- og Litteraturselskab har fornylig åbnet en ny portal: http:// sproget.dk, som jeg senere vil præsentere i et særskilt indlæg.

Portalens indhold er generelt mere omfattende end Dansk Sprognævns egen hjemmeside. På sproget.dk publiceres fx RETSKRIVNINGSREGLERNE fra den trykte RETSKRIVNINGSORDBOGEN for første gang online.

Endvidere er det hensigten at bringe alle svarene fra Dansk Sprognævns spørgetjeneste i opdateret form. Opdateret fordi reglerne har ændret sig gennem tiderene, og det, der var et korrekt svar engang i fortiden, ikke nødvendigvis er korrekt længere. Foreløbig ligger der ca. 200 opdaterede svar.

Et af de opdaterede svar er netop svaret på det spørgsmål, der diskuteres i denne tråd, og der er en grund til, at I er uenige - og at Mussy06 er forvirret. Der ER nemlig ikke nogen fast regel.

På Sproget.dk oplyser Dansk Sprognævn:

TAL MED TAL ELLER BOGSTAVER

* SPØRGSMÅL:
Skal tallene fra 1-10 i en tekst skrives med bogstaver eller med tal, fx jeg sender dig hermed 3 kopier eller jeg sender dig hermed tre kopier?

* SVAR:
Der er ingen officielle regler for hvornår man skriver med tal, og hvornår man skriver med bogstaver. Man kan dog bruge en tommelfingerregel der går ud på at man skriver tal fra 1 til 10 med bogstaver og tal over 10 med tal. Men det er altså kun en tommelfingerregel, og der er ofte gode grunde til ikke at følge den. Det ville fx være besynderligt at skrive ni til 13 år og højst otte %. Det er bedre at skrive 9 til 13 år og højst 8 % - selvom det drejer sig om talord under 10.

Uddybning:
Talord skrevet med tal kan virke mere eksakte og præcise end talord skrevet med bogstaver. Formuleringen jeg sender dig hermed 3 kopier virker lidt mere nøjagtig end jeg sender dig hermed tre kopier.

Senest redigeret til sproget.dk 09.09.2007
Fra Dansk Sprognævns svarbase
Anita Ågerup Jervelund

Kilde: http://sproget.dk/svarbase/SV00000097/?searchterm=tallene


Retskrivningsordbogen og retskrivningsreglerne er normative - modsat mange andre ordbøger, fx Ordbog over det danske sprog, der er deskriptive.

Lige netop RETSKRIVNING er derfor et område, der IKKE egner sig til diskussion, flertalsafgørelser eller frekventering af dansklærere eller andre orakler. Der skal man gå til de mest opdaterede autoritative kilder. Der altså oplyser, at i netop dette tilfælde ER der ingen officielle regler, kun en tommelfingerregel. Og det vil i virkeligheden sige: VALGFRIHED :)

Men det hjælper jo ikke at HAVE ret, hvis man ikke FÅR ret. Slet ikke til eksamen.

Derfor Mussy06: Gå til din dansklærer og sig noget i retning af:
"På sproget.dk oplyser Dansk Sprognævn, at der ikke er officielle regler for, hvorledes man skriver disse tal. Derfor vil jeg gerne vide, hvordan DU [dansklæreren] gerne vil have det til eksamen?"

Hvis din dansklærer er dygtig (og klog) siger han/hun: "Godt, du spørger, men jeg følger naturligvis afgørelsen fra Dansk Sprognævn (altså valgfrihed)." Og måske uddyber og forklarer han/hun med eksemoler.

Hvis din dansklærer er mere forstokket/uoplyst, kan du risikere, at vedkommende siger: "Der er den-og-den regel, som galdt, da JEG gik på seminariet, og den vil jeg have, I følger!"

I begge tilfælde har dansklæreren eksplicit sagt, hvad vedkommende vil belønne til eksamen - og hvis censor så mener noget andet, er dansklæreren NØDT til at forsvare sit eget valg overfor censor: "Jamen, det er MIG, der har sagt til eleverne at ..."

Nu ved du, hvordan reglerne - eller mangelen på samme :) - er i virkeligheden.

Og du har en strategi til en social forhandling, der forøger din sandsynlighed for en god bedømmelse til eksamen :)

Held og lykke :)
Ms Nielsen