Historie
Historieeksamen: Menneskerettigheder Og Folkemord
27. maj 2008 af
F.S.B. (Slettet)
Dav! Jeg har studentereksamen om Menneskerettigheder Og Folkemord, og jeg skal fremlægge om emnet i morgen. Mit ambitionsniveau er ikke just tårnhøjt, men jeg føler stadigvæk ikke helt, jeg kan være mit nuværende projekt bekendt, så hvis der er nogen, der har et forslag eller to til problemstillinger and whatnot, så ville det være ganske behjælpeligt.
Danke!
Danke!
Svar #1
27. maj 2008 af janko (Slettet)
en lille hjælp,, her får du mine noter til området menneskerettigheder.
Der er desuden meget svært for os at opstille problemstillinger for de skal stilles udefra dit tekstmateriale...
Menneskerettigheder
Menneskerettigheder er universelle – det betyder, at det er gældende for hvert et individ, således at et hvert individ har ret individuel til frihed og beskyttelse.
Menneskerettighederne kommer klart til udtryk i den indledende artikel til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder (vedtaget i 1948): ”Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. Der er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i broderskabets ånd.”
Spørgsmål til Fokus, side 116 - 121
1. Hvilke typer menneskerettigheder findes der (giv eksempler på typer og på konkrete rettigheder indenfor de enkelte typer)
• Borgerlige rettigheder dækker overvejende de basale rettigheder, som f. eks. ytrings-, forsamlings-, og religionsfrihed, og frihed fra diskrimination og tortur. Borgerlige rettigheder er til for at sikre det enkelte menneske et vist frit spillerum i privatlivet såvel som i samfundslivet. Med denne rettighed sikres man også mod overgreb fra myndighedernes side.
• Politiske rettigheder skal sikre, at alle har mulighed for at deltage i politik, ikke blot ved stemmeurnen, men også i det daglige. Politiske rettigheder understreger, at der er tale om et demokrati; at regeringens magt har sit udgangspunkt i befolkningen.
• Sociale rettigheder vedrører borgerne som medlemmer af familie og samfund. De omhandler blandt andet beskyttelse af familien, herunder børnene, giver ret til social sikkerhed og til at stifte fagforeninger. Sociale rettigheder nævnes normalt i sammenhæng med økonomiske og kulturelle rettigheder, der ikke er så stærkt beskyttet som de borgerlige og politiske rettigheder.
• Kulturelle rettigheder vedrører den enkeltes ret til at deltage i samfundets kulturelle og videnskabelige liv, for eksempel retten til at opnå uddannelse. Kulturelle rettigheder betyder også retten til at opretholde sin kulturelle identitet, sprog og skikke og gælder dermed også for grupper af personer.
• Kollektive rettigheder: Menneskerettigheder gælder for enkeltpersoner, men også for grupper af personer. Det kan for eksempel være rettigheder for minoritetsgrupper og oprindelige folk. Kollektive rettigheder er noget det enkelte medlem af en gruppe har i kraft af at høre til gruppen, modsat individuelle rettigheder som det enkelte menneske har, uanset om det er en del af en gruppe.
• Humanitær ret en del af folkeretten. Det betyder, at staterne skal beskytte de mest basale menneskerettigheder i situationer med krig mellem stater eller væbnet opstand i stater. Beskyttelsen omfatter hjælp til ofre for krigshandlinger og begrænsning af krigsmidler for så vidt muligt at mindske tab af menneskeliv, menneskelig lidelse og materielle ødelæggelser.
2. Hvad er forskellen på en menneskerettighedserklæring (som FN´s fra 1948) og en menneskerettighedskonvention (som den europæiske fra 1950) ?
Selve erklæringen er ikke juridisk bindende for staterne, men har dannet udgangspunkt både for række yderligere konventioner på forskellige områder i FN-regi (f.eks. racediskriminations-konventionen fra 1965 og børnekonventionen fra 1989) og for konventioner uden for FN-systemet.
De fleste af Europarådets medlemsstater har tiltrådt konventionen; de der ikke har, har forpligtet sig til at tiltræde konventionen ved først kommende lejlighed. Modsat FN's Menneskerettigheds-erklæring indeholder den ingen bestemmelser om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
3. Hvad menes med at menneskerettighederne er universelle og mener I også, at det er de?
At menneskerettighederne er universelle betyder at de gælder for alle individer, uanset race, hudfarve eller religiøs tilknytning og at alle individer har ret til individuel frihed og beskyttelse/(behandling).
Hvorvidt Menneskerettighederne er universelle er et meget stort spørgsmål! Vores myndigheder, tror jeg uden tvivl, forsøger at holde disse rettigheder på en jævn linje. Det er dog naiv at tro, at dette også overholdes i den 3. Verden, hvor mishandling/tortur, diskrimination og andre lignende straf udøves på andre (måske) ganske uskyldige mennesker. Vi skal dog huske, at forbryder også er en del af menneskerettighederne – derfor er mit svar nej. Det mest usle argument, der desværre bruges, som også nævnes i Fokus er, at de er undermennesker, sågar ikke mennesker, men dyr!
4. Hvad er forskellen på individuelle og kollektive rettigheder, og hvorfor betyder kollektive rettigheder måske mere i dag end i tiden efter 1945?
Som beskrevet ovenfor, er kollektive rettigheder noget det enkelte medlem af en gruppe har i kraft af at høre til gruppen, modsat individuelle rettigheder som det enkelte menneske har, uanset om det er en del af en gruppe.
Det er helt afgørende grundet i dynamikken i verden/globaliseringen, at de kollektive rettigehder betyder mere i dag end nogen sinde før. Med globaliseringen skal vi forholde os til mere omfattende og komplekse internationale relationer. De økonomiske, kulturelle og politiske forbindelser på tværs af landegrænser bliver stadig tættere.
5. Hvordan kan menneskerettighederne fungere både som et løfte og som en kritik?
Menneskerettigheder opleves ikke på samme vis i forskellige samfund: manglende efterlevelse kan skyldes politisk modstand, økonomisk uformåede eller kulturelt betinget skepsis. I disse sammenhæng kan menneskerettighederne fungere både som et løfte og som en kritik:
Det er et løfte til de underprivilegerede og en kritik af de systemer, der ikke sikrer værdige
levevilkår, familieliv, sundhed og retfærdigretspraksis for alle. Kritikken rettes i midlertidig mod det internationale samfund i kraft af globaliseringen, hvor staterne ikke kun er forpligtet overfor sine egne borgere, men også overfor andre befolkningsgrupper.
6. De asiatiske lande vedtog på et møde i Bangkok i 1993 (umiddelbart forud for mødet i Wien 1993) nogle rettigheder man kaldte ”Asian values” (således:
- respekt for autoritet
- familien som basis for økonomisk og social sikkerhed
- ærbødighed overfor uddannelse
- opsparing som en dyd, hårdt arbejde som en dyd
- troen på teamwork og sammenhængskraft
- vægt på at give folk interesse for deres land ved at tillade dem at eje deres eget hjem
- regeringens forpligtelse til at bevare moralsk sunde omgivelser, i hvilke man kan opdrage børn
- en fri presse, men en presse som må opføre sig ansvarligt
Hvordan vurderer I indholdet i Asian values
Af deres værdige, må vi kunne vurdere, at deres prioritering af individ og samfund er uligevægtigt! Samfundet præger listen for meget i forhold til de vestlige værdier, hvor individet har en meget central rolle. Samlet vurdering må derfor være, at det igennem der værdier ses, at samfundet sættes over individet.
Hvordan vurderer I konsekvenserne af en accept af Asian values
Ved accept af Asian Values kan konsekvensen havne i en alt for striks ”menneskerettighed”, hvor en del pligter skal opfyldes for at få de basale rettigheder. De man kunne frygte var at de tikke ville acceptere menneskerettighederne!
Der er desuden meget svært for os at opstille problemstillinger for de skal stilles udefra dit tekstmateriale...
Menneskerettigheder
Menneskerettigheder er universelle – det betyder, at det er gældende for hvert et individ, således at et hvert individ har ret individuel til frihed og beskyttelse.
Menneskerettighederne kommer klart til udtryk i den indledende artikel til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder (vedtaget i 1948): ”Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. Der er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i broderskabets ånd.”
Spørgsmål til Fokus, side 116 - 121
1. Hvilke typer menneskerettigheder findes der (giv eksempler på typer og på konkrete rettigheder indenfor de enkelte typer)
• Borgerlige rettigheder dækker overvejende de basale rettigheder, som f. eks. ytrings-, forsamlings-, og religionsfrihed, og frihed fra diskrimination og tortur. Borgerlige rettigheder er til for at sikre det enkelte menneske et vist frit spillerum i privatlivet såvel som i samfundslivet. Med denne rettighed sikres man også mod overgreb fra myndighedernes side.
• Politiske rettigheder skal sikre, at alle har mulighed for at deltage i politik, ikke blot ved stemmeurnen, men også i det daglige. Politiske rettigheder understreger, at der er tale om et demokrati; at regeringens magt har sit udgangspunkt i befolkningen.
• Sociale rettigheder vedrører borgerne som medlemmer af familie og samfund. De omhandler blandt andet beskyttelse af familien, herunder børnene, giver ret til social sikkerhed og til at stifte fagforeninger. Sociale rettigheder nævnes normalt i sammenhæng med økonomiske og kulturelle rettigheder, der ikke er så stærkt beskyttet som de borgerlige og politiske rettigheder.
• Kulturelle rettigheder vedrører den enkeltes ret til at deltage i samfundets kulturelle og videnskabelige liv, for eksempel retten til at opnå uddannelse. Kulturelle rettigheder betyder også retten til at opretholde sin kulturelle identitet, sprog og skikke og gælder dermed også for grupper af personer.
• Kollektive rettigheder: Menneskerettigheder gælder for enkeltpersoner, men også for grupper af personer. Det kan for eksempel være rettigheder for minoritetsgrupper og oprindelige folk. Kollektive rettigheder er noget det enkelte medlem af en gruppe har i kraft af at høre til gruppen, modsat individuelle rettigheder som det enkelte menneske har, uanset om det er en del af en gruppe.
• Humanitær ret en del af folkeretten. Det betyder, at staterne skal beskytte de mest basale menneskerettigheder i situationer med krig mellem stater eller væbnet opstand i stater. Beskyttelsen omfatter hjælp til ofre for krigshandlinger og begrænsning af krigsmidler for så vidt muligt at mindske tab af menneskeliv, menneskelig lidelse og materielle ødelæggelser.
2. Hvad er forskellen på en menneskerettighedserklæring (som FN´s fra 1948) og en menneskerettighedskonvention (som den europæiske fra 1950) ?
Selve erklæringen er ikke juridisk bindende for staterne, men har dannet udgangspunkt både for række yderligere konventioner på forskellige områder i FN-regi (f.eks. racediskriminations-konventionen fra 1965 og børnekonventionen fra 1989) og for konventioner uden for FN-systemet.
De fleste af Europarådets medlemsstater har tiltrådt konventionen; de der ikke har, har forpligtet sig til at tiltræde konventionen ved først kommende lejlighed. Modsat FN's Menneskerettigheds-erklæring indeholder den ingen bestemmelser om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
3. Hvad menes med at menneskerettighederne er universelle og mener I også, at det er de?
At menneskerettighederne er universelle betyder at de gælder for alle individer, uanset race, hudfarve eller religiøs tilknytning og at alle individer har ret til individuel frihed og beskyttelse/(behandling).
Hvorvidt Menneskerettighederne er universelle er et meget stort spørgsmål! Vores myndigheder, tror jeg uden tvivl, forsøger at holde disse rettigheder på en jævn linje. Det er dog naiv at tro, at dette også overholdes i den 3. Verden, hvor mishandling/tortur, diskrimination og andre lignende straf udøves på andre (måske) ganske uskyldige mennesker. Vi skal dog huske, at forbryder også er en del af menneskerettighederne – derfor er mit svar nej. Det mest usle argument, der desværre bruges, som også nævnes i Fokus er, at de er undermennesker, sågar ikke mennesker, men dyr!
4. Hvad er forskellen på individuelle og kollektive rettigheder, og hvorfor betyder kollektive rettigheder måske mere i dag end i tiden efter 1945?
Som beskrevet ovenfor, er kollektive rettigheder noget det enkelte medlem af en gruppe har i kraft af at høre til gruppen, modsat individuelle rettigheder som det enkelte menneske har, uanset om det er en del af en gruppe.
Det er helt afgørende grundet i dynamikken i verden/globaliseringen, at de kollektive rettigehder betyder mere i dag end nogen sinde før. Med globaliseringen skal vi forholde os til mere omfattende og komplekse internationale relationer. De økonomiske, kulturelle og politiske forbindelser på tværs af landegrænser bliver stadig tættere.
5. Hvordan kan menneskerettighederne fungere både som et løfte og som en kritik?
Menneskerettigheder opleves ikke på samme vis i forskellige samfund: manglende efterlevelse kan skyldes politisk modstand, økonomisk uformåede eller kulturelt betinget skepsis. I disse sammenhæng kan menneskerettighederne fungere både som et løfte og som en kritik:
Det er et løfte til de underprivilegerede og en kritik af de systemer, der ikke sikrer værdige
levevilkår, familieliv, sundhed og retfærdigretspraksis for alle. Kritikken rettes i midlertidig mod det internationale samfund i kraft af globaliseringen, hvor staterne ikke kun er forpligtet overfor sine egne borgere, men også overfor andre befolkningsgrupper.
6. De asiatiske lande vedtog på et møde i Bangkok i 1993 (umiddelbart forud for mødet i Wien 1993) nogle rettigheder man kaldte ”Asian values” (således:
- respekt for autoritet
- familien som basis for økonomisk og social sikkerhed
- ærbødighed overfor uddannelse
- opsparing som en dyd, hårdt arbejde som en dyd
- troen på teamwork og sammenhængskraft
- vægt på at give folk interesse for deres land ved at tillade dem at eje deres eget hjem
- regeringens forpligtelse til at bevare moralsk sunde omgivelser, i hvilke man kan opdrage børn
- en fri presse, men en presse som må opføre sig ansvarligt
Hvordan vurderer I indholdet i Asian values
Af deres værdige, må vi kunne vurdere, at deres prioritering af individ og samfund er uligevægtigt! Samfundet præger listen for meget i forhold til de vestlige værdier, hvor individet har en meget central rolle. Samlet vurdering må derfor være, at det igennem der værdier ses, at samfundet sættes over individet.
Hvordan vurderer I konsekvenserne af en accept af Asian values
Ved accept af Asian Values kan konsekvensen havne i en alt for striks ”menneskerettighed”, hvor en del pligter skal opfyldes for at få de basale rettigheder. De man kunne frygte var at de tikke ville acceptere menneskerettighederne!
Skriv et svar til: Historieeksamen: Menneskerettigheder Og Folkemord
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.