velfærdsstat, hjælp..

eller nødvendig/attraktiv

Der er to forskellige teorier. den ene kaldes den funktionalistiske: Velfærdsstaten startede i tyskland og spredte sig indtil 1. verdenskrig i de fleste vesteuropæiske lande. Fattigdom blev anset for at være selvforskyldt, og dermed var det også (mere eller mindre) ens eget problem at komme ud af fattigdommen. Pga. nye store korntilførsler fra Rusland og USA faldt priserne i vesteuropa (og DK). Dette gjorde det klart at nød ikke kun var selvforskyldt, men at det også var et spørgsmål om udvikling man ikke selv var herre over. Samtidig med dette skete der en folkevandring fra land til by. Landbruget blev effektiveret og det netværk man havde haft på landet var på retur, og staten måtte derfor træde hjælpende til, når den enkelte borger ikke kan klare sig selv.

Den anden er konfliktteorien: her ser man de øgede offentlige aktiviteter (velfærdsstaten) som borgerskabets forsøg på at dæmme op mod den nye arbejdeklasse, der truede med at gøre op med de ordnede forhold. En historiker ved navn Søren Mørch siger: "Velfærdsstaten er ikke indrettet for at være flink ved de fattige, men for at undgå social uro, klassekamp og borgerkrig. Sådan har det været siden oldtiden, hvor de romerske kejsere gav pøbelen brød og skuespil for at dæmme op for uro og bevare dem som rekrutteringsbasis for soldater til deres legioner. Brød og skuespil er ikke nogen billig måde at skabe ro og orden, og fattigere samfund må klare sig med vold..." Søren Mørch, Udsigt fra tagterrassen s. 32 i det gode samfund. (det er ikke fuldstændig direkte citeret, men hovedtrækkene er de samme)

Resten er fra en samfundsfagsbog ved navn "Velfærdsstatens mange liv"

Håber du kan bruge det :)

okay.. mange tak :)