Hjælp til slutning og begyndelse

Det er en analyse, jeg skulle skrive.

Du kan i hvert fald starte med at indsætte din stil, da det vil være nemmere at komme forslag?

Okay:

Vædderen

„Der var ikke engang nogen fugle der sang.” (Side 43 linje 1) Sådan starter novellen af Cecil Bød-ker. Vagn er på ferie hos sine plejeforældre på landet. Han keder sig og er ikke vant til livet på lan-det, derfor passerer der nogle episoder, hvor han gør noget, han ikke må. Han ødelægger bl.a. trak-toren, så de ikke kan høste kornet. Mens plejeforældrene tager en middagslur, får Vagn den idé at spytte på vædderen, som plejeforældrene har advaret mod.
Vagns kamp med vædderen udvikler sig, så han først starter med at kaste sten på den, og til sidst stanger han den med en spids fiskestang, hvor han får refleksioner til tyrefægtning. Det ender med, at vædderen i sin irritation til sidst løber hegnet mellem Vagn og den selv ned, så Vagn må flygte fra vædderen. I huset er der kommet gæster, så Vagn beslutter sig for at gå ind og få en kop kaffe. Gæsterne har taget deres søn Ole med, og han er ude at lede efter Vagn på gården. I huset høres pludselig et skrig fra Ole. Udenfor finder de Ole, der er blevet stanget af vædderen. Her ender novellen.
Fortælling begynder i in medias res, det vil sige, at handling bliver „skudt” i gang, hvor det mere traditionelle ved noveller er, at de starter med et blidere anslag. Når en novelle starter i in medias res, pirrer det læserens (modtagerens) nysgerrighed, der fastholder læseren gennem no-vellens handlingsforløb.
Det senere handlingsforløb fortsætter efter berettermodellen, hvor der efter anslaget præsenteres, så læseren ved hvem og hvad, novellen handler om, det handler blandt andet om hvilke narrestreger, Vagn har begået på sit ophold på gården. Dette er faktisk også et flashback, da han starter med at være vædderen, og derefter tænker han tilbage på de episoder, der er sket forinden.
Novellen fortsætter med en uddybning, hvor spændingen stiger langsomt, i dette til-fælde begynder Vagn at tirre vædderen, og spændingen stiger derved. Det næste punkt i beretter-modellen er point of no return, som oversat betyder, at der ikke er nogen vej tilbage. Ved punktet point of no return sker der noget i historien, der gør, at man ikke kan vende tilbage til begyndelsen. I „Vædderen” er point of no return altså, hvor vædderen slipper løs, for her har Vagn ingen mulighed for at vende tilbage til begyndelsen.
Punktet efter point of no return er konfliktoptrapning. Ved det punkt stiger spændin-gen og læserens interesse for at finde ud af hvad, der sker sidst i historien er stor. I „Vædderen” har Vagn sluppet væk for vædderen, og han er inde for at drikke kaffe, da Oles mor spørger om, Vagn vil finde Ole. Næstsidste punkt på berettermodellen er konfliktløsning eller klimaks, her er spæn-dingen på sit højeste. I historien hører personerne skriget fra Ole, og man ved, der er sket noget med Ole.
Det sidste punkt i berettermodellen er udtoning, hvor historien rundes af, og alt falder på plads. Men i „Vædderen” er det anderledes, da den ikke rundes af, den slutter med en såkaldt åben slutning, her er det op til læseren at fantasere sig til slutningen, her er det derfor op til læseren at afgøre om, Ole er død eller ej, og om Vagn bliver sendt hjem efterfølgende.
Noget der er karakteristisk ved „Vædderen” er fortælleren. Det er vigtigt at sige, at det ikke altid er forfatteren, der er fortælleren, i „Vædderen” forholder det sig nemlig ikke sådan. I novellen bruges en 3. persons fortæller, det vil sige, at synspunktet ligger hos Vagn, vi kan se, hvad han føler og tænker. Men det der er specielt ved denne novelle er, at der er en indre fortæller og en ydre fortæller. Ved den indre fortæller oplever læseren, hvad Vagn tænker og føler, og ved den ydre fortæller registreres handlingen, denne fortæller kaldes også en implicit fortæller, der virker skjult og kun kan spores via sproget.
Man kan skelne mellem den indre den og den ydre fortæller ved at kigge på sproget. „Det tirrede Vagn.” (side 46 linje 32) Her ses den ydre fortæller, da det er fortalt i et mere voksent sprog. Den foregående sætningen fortsættes med „Han skulle – faneme.” (side 46 linje 33) Her ses det tydeligt, at det er den indre fortæller, da man på sproget kan se, at det er Vagn. Denne form for fortæller gør, at man ser handlingen fra to synspunkter, vi får derved mere at vide omkring handlin-gen. Udover den indre og ydre fortæller bruges der også ét sted en forfatterkommentar. „… som ville få hårene til at rejse sig på enhver anden end Vagn.” (side 50 linje 34) Forfatterkommentaren siger noget omkring Vagns personlighed, nemlig hvor dumdristig han er.
Men man kan spørge sig selv om, hvorfor Vagn vælger at tirre vædderen, selvom han udmærket godt ved, at han ikke må. Han søger en form for opmærksomhed, men desværre bare en negativ opmærksomhed i stedet for en positiv opmærksomhed. Man må formode ud fra Vagns per-sonlighed, at han har haft en svær barndom, jeg kunne forestille mig, at han i sin opvækst har lidt under et såkaldt omsorgssvigt. Hans forældre har simpelthen ikke haft tid nok til ham, det er svært afgøre, hvorfor de ikke har haft tid nok til ham, men de kan enten have problemer selv eller være meget travle. Personligt tror jeg, at de selv har problemer, hvilket måske også afspejler sig i Vagns personlighed.
Jeg tror, at Vagn gennem sin barndom har oplevet, at når han opførte sig pænt, opnåe-de han ikke så meget opmærksomhed, som når han opførte sig uartigt. Derfor tror jeg også, dét er grunden til, at han vælger at trodse normerne. Men samtidig spiller det miljø, han færdes i også en vigtig rolle, han bander meget, hvilket kan vise, at han ikke er placeret særlig højt socialt og at hans omgangskreds bander meget. Men bare dét at han er hos pleje, viser at hans forældre ikke over-kommer ham eller har nogle problemer, der gør, at de ikke har overskud nok til ham.
Fra hjemmet tror jeg ikke, Vagn er vant til, at der bliver sat nogle rammer, og han har derfor svært ved at indordne sig efter plejeforældrenes regler. Han forstår ikke, hvorfor det er så vigtigt, at kornet skal høstes på det rette tidspunkt, fordi han ikke er vant til at færdes i det miljø, plejeforældrene gør. Der er et utrolig stort skel mellem Vagn og plejeforældrene. De lever i hvert deres miljø, som ligger så langt væk fra hinanden, at Vagn har svært ved at indordne sig. Men han vil heller ikke indordnes! I novellen bliver Vagns miljø også beskrevet „Han var kun vant til cement og ikke stolper af træ der stod og rådnede nede i jorden hvor man ikke kunne se. Huse af jernbeton og legestativer af galvaniserede vandrør, det var hvad det var.” (side 49 linje 9-12)
På en måde kan man godt forstå, at Vagn har svært at indordne sig, men jeg tror ikke ubetinget det er derfor, han opfører sig sådan. Han vil have en form for spændingen og prøve noget, der er farligt, altså han ønsker et slags adrenalinsus. I novellen er der steder, hvor man fornemmer, at han ønsker en fare. „Men hvis han nu kunne ramme den der vædder? Mon ikke det også var far-ligt?” (side 46 linje 11)
Vagn ser ikke sine egne fejl, han ser kun de andres. Når han har fået skæld ud af pleje-forældrene, opbeviser han sig selv om, at det overhovedet ikke hans skyld, men derimod plejefor-ældrene der er noget galt med. „Det var i hvert fald ikke hans skyld den ikke kunne køre mere, det var fordi den ikke duede, men det kunne de selvfølgelig ikke se.” (side 43 linje 13-16) Jeg tror godt, Vagn dybest set, han se kan har gjort noget forkert, men kan vil ikke tage skylden og være synde-buk, derfor „kaster” han skylden videre til plejeforældrene. Endda hvor Ole er blevet stanget af vædderen, benægter Vagn, at det er hans skyld. Det siger en del om, hvor Vagn befinder sig udvik-lingsmæssigt, han er ikke gammel nok til at tage ansvar for sine handlinger.
Hovedtemaet i „Vædderen” er ansvar og ansvar for egne handlinger. Novellen kører meget på det psykiske, da novellen beskæftiger sig med Vagns adfærd. Vagn kan ikke tage ansvar for sine egne handlinger, han har brug for at sende skylden videre, selvom Vagn ikke er så gammel, men han burde have lært at tage ansvar for sine handlinger, og det er der, han mangler sin opdragel-se. Han har heller ikke respekt over for autoriteter, i forbindelse med novellen er det plejeforældre-ne. Et andet undertema i „Vædderen” er skellet mellem barn og voksen. Vagn befinder sig tidligt i sin udvikling, da han mangler den respekt over for autoriteter og ansvar for sine egne handlinger, inden han kan komme videre i sin udvikling. Vagn har ikke lært at respektere sine autoriteter, fordi hans forældre ikke har været der for ham.
Novellen viser, hvad der sker med utilpassede børn som Vagn. Man kan frygte, hvad der sker med Vagn efterfølgende, og hvordan han vil blive som teenager, da han allerede udfører disse handlinger i en tidlig alder. Man kan frygte, at Vagn ender som kriminel, hvis der ikke sker en omvæltning. Det er godt for Vagn at komme væk fra sit nærmiljø, men han kan ikke ændre sin per-sonlighed før, han accepterer sine autoriteter og tager ansvar for sine handlinger. For at Vagn kan ændre personlighed, er det vigtigt at han åbner sig op og kan få noget opdragelse. Det kan blive svært for Vagn at ændre sig, da den tidlige barndom spiller en stor rolle for udviklingen af Vagns personlighed.
Cecil Bødkers formål med teksten er at gøre læserne opmærksom på, hvilke handlinger et utilpasset barn kan udføre. Hun ser samfundskritisk, da en dårlig opdragelse kan føre til kri-minalitet senere i livet. Jeg tror ofte, kriminalitet skyldes en dårlig barndom og en dårlig opdragelse, derfor er det vigtigt, at alle børn får en god barndom. Cecil beskæftiger sig meget med psykologi i novellen, der findes også andre forfattere, der også beskæftiger sig med psykologi bl.a. Tove Dit-levsen, hendes noveller handler ofte og børn, der har det svært. Særligt novellen „Dolken” minder meget om „Vædderen.” I „Dolken” er drengen meget bange for sin far, da han fremstår som en meget hård autoritet. Novellerne er en modsætning af hinanden, da den ene fortæller om en dreng, der er bange for autoriteter og om Vagn, der ikke respekterer autoriteter. Men samtidig handler begge noveller om børn, der har det svært psykisk, og derfor kan de sammenlignes.

Men det må også gerne være mere generelt.
 

Da det er en analyse du har lavet, skal du nok starte besvarelsen af opgaven med en kort præsentation af teksten(genre, forfatter, titel, årstal) og en (ligeleds kort) redegørelse for handlingen, hvilket du også har gjort. 

 - F.eks. "Novellen "Vædderen" er skrevet at forfatteren Cecil Bødker i år.... Den handler om.....

     du kunne evt. skrive hvorfor det er en novelle - dvs. hvad kendetegner en novelle?

Til din slutning har jeg ikke rigtig noget at tilføje. Måske skulle du skrive din vurdering af novellen - hvad synes du om novellen og hvorfor?

Så novellens form er faktisk okay? Men jeg kan lige prøve at snakke med min lærer om det, for lærere vil jo have det forskelligt.

Ja, det synes jeg!

God idé - tag en snak med din lærer ;) 

Okay, men tak for hjælpen.

Men lærer foreslog at man kunne skrive en smule om temaet i starten f.eks. Barndommen er grundlag for personlighed og især opmærksomhed har en vigtig faktor.