Destillation

At destillere er en kemisk metode, som benyttes mange steder, blandt andet i spiritusfremstilling og i olieindustrien

Hvad er destillation?

Destillation er en måde, hvorpå man kan separerer to sammenblandede væsker ved at udnytte, at de to væsker har forskelligt kogepunkt. Man destillerer ved at opvarme blandingen til en temperatur, der ligger i mellem de to væskers kogepunkter, idet væsken med lavest kogepunkt her vil fordampe, mens den anden væske vil forblive på væskeform i kolben. Når den ene væske er på gasform, ledes den over i en anden beholder, hvor den afkøles og kondenserer, og altså går fra gasfase tilbage til væskefasen. Resultatet er to beholdere – én med hver af de to væsker, der nu er adskilt fra hinanden. Man siger, at blandingen destilleres og kalder væsken, der overføres til en ny beholder via gasfasen, for destillatet, når man destillerer.   

Destillation af alkohol

Vi ser nu på et konkret eksempel, hvor vi ønsker at destillere en blanding af vand og ethanol. Ethanol er en alkohol med et kogepunkt på 78,4°C, og vand koger som bekendt ved 100°C. Det er derfor nødvendigt at opvarme denne blanding til minimum 78,4°C, men temperaturen må ikke overstige 100°C. Som udgangspunkt er det en god ide at vælge en temperatur, der er lige over kogepunktet for ethanol – eksempelvis 80°C. En mulig forsøgsopstilling til denne destillation kan ses i slutningen af dette afsnit.

Når blandingen er varmet op til omkring 80°C (enten vha. en varmeplade eller en bunsenbrænder), vil ethanolen begynde at fordampe, og denne gas vil bevæge sig gennem destillationshovedet og ned i svaleren. Svaleren er udstyret med vandafkøling, der får gassen til at fortætte, og ethanolen ændrer fase tilbage til væskeform. Væsken kondenserer altså på glasset i svaleren og drypper derefter ned i et bægerglas, der opsamler destillatet – altså ethanolen. Da temperaturen på blandingen ikke er højere 100°C, forbliver vandet på væskeform. Man skal dog huske, at vand ved 80°C-90°C også kan fordampe i mindre grad og dermed fortynde den destillerede ethanol. Man kan få et renere produkt ved at destillere destillatet af den første destillation.

Når ethanolen ikke længere drypper over i bægerglasset, er destillationen ovre, og alt ethanolen er altså fordampet. På tegningen nedenfor kunne man lige så vel have ledt gassen direkte ned i et vandafkølet reagensglas. Så længe gassen afkøles til væskefase, er metoden som sådan underordnet.

Destillation af råolie

Destillation anvendes især indenfor raffinering af råolie på de såkaldte olieraffinaderier. Her udvides princippet dog typisk til fraktioneret destillation. I denne type destillation destilleres råolien først ved omkring 400°C, og det der ikke fordamper, sorteres fra og bruges til blandt andet asfalt. Herefter laves der en ny destillation på resten af råolien, og på den måde er det muligt at adskille råoliens forskellige bestanddele én efter én ved gentagne destillationer, idet temperaturen sænkes for hver destillation. Derved fås de rene produkter såsom diesel, petroleum, butan og propan. I praksis forløber der efter den fraktionerede destillation en lang række raffineringsprocesser af de enkelte produkter, før de færdige produkter fås.